Nu tændes tusind julelys

Baggrund Året

Omkring århundredeskiftet 1900 voksede kirkelige bevægelser frem over alt i Norden, og de stærke bevægelser fremkaldte digtning af salmer og sange. Én af dem er Emmy Köhlers smukke julesang, der hurtigt blev populær som en fast del af julerepertoiret i mange lande. Sangen handler om det kristne fællesskab om at tænde julelys, der påkalder både håb og fred.

Stærke bevægelser voksede frem

I historiebøgerne fremstilles perioden op til århundredskiftet år 1900 som socialismens og brandesianismens, men dermed overses det almindeligvis, at de kirkelige bevægelser i samtiden langt dominerede over deres modstandere. Frikirker, missionshuse og højskoler blomstrede frem over alt i de nordiske lande – i tæt indbyrdes kontakt mellem dem over landegrænserne – og de stærke bevægelser fremkaldte en frodig digtning af salmer og åndelige sange. En af disse sange/salmer blev skrevet af folkeskolelærerinden Emmy Köhler fra Upplands Väsby og blev offentliggjort i et af datidens mange tidsskrifter med tilknytning til de fri- og lavkirkelige bevægelser i 1898.

Sangen blev hurtigt populær

Nu tändas tusen juleljus blev hurtigt yndet i brede kredse og er oversat til en række sprog, bl.a. til dansk af Linda Lehun. 100 år efter dens tilblivelse hører den til det faste julerepertoire i mange lande, også for kor. I 1986 fik den stemplet som salme ved at blive optaget i salmebøger både i Sverige og Svenskfinland.

Børnene var det nye publikum

Både som digter og komponist fremstår Emmy Köhler som repræsentant for den gruppe af kvindekunstnere, der - særligt i Sverige - henvendte sig til børnene, et nyt publikum som ikke mindst de kirkelige kredse viste varm interesse.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Lyset reflekterer julens glade bud

Det er det store åbne himmelhvælv juleaften, der påkalder det vidtspændende syn, oplevelsen af de kristnes fællesskab om at tænde julelys, hvad man også gjorde, før juletræer blev almindelige, og ligheden mellem dem og stjernerne på nattehimlen. Begge former for lys reflekterer julens glade bud, og stjernen over Betlehem påkaldes til at lyse med håb og fred, ikke blot ind i hvert eneste hjem, men videre ind i ”hvert et hjerte”. Danske digtere som Johannes Jørgensen og Kaj Munk har skrevet juledigte med ganske tilsvarende motiver.

Digt og melodi udspringer af samme sind

Den enkle melodi er en væsentlig årsag til den yndest, sangen har opnået. I sin bevægelse følger den stort set dagligt talesprog med det store spring fra den ubetonede optakt ”Nu” til det meningsbærende ”tændes”, hvorefter tonerne taber højde, men med en fornyet optakt giver oktavspringet det nødvendige eftertryk til pointeringen af det ophøjede i ”tusind stjerner”.

At digt og melodi er udsprunget af det samme sind ses af, at den samme stigning i indhold også kommer i de følgende tre vers: ”født er Herren”, ”oplyse alt”, ”en stråle af Guds kærlighed”. Den parallelle bevægelse i takt 2-3 og 5-6 virker stærkt på alle, der synger med, og treklangsbevægelserne gør den let at lære.