Nu hælder Europa mod sol igen

Baggrund Året

I en alder af 29 udgav Thøger Larsen selv samlingen Jord. Det femte digt i samlingen, Solsangen, er medtaget i Højskolesangbogen og skildrer forfatterens uforbeholdne kærlighed til foråret. Teksten blev oprindeligt sunget første gang med melodi af Jørgen Plaetner til Lemvig Gymnasiums etablering i 1979, men vandt først indpas som velkendt forårssang med Erling Lindgrens melodi 15 år senere.

Thøger Larsen udgav selv sine digte

Thøger Larsen var husmandssøn fra Tørring uden for Lemvig. Drengens begavelse var ikke til at tage fejl af, så det lykkedes ham at få en realeksamen. Men faderen døde det år, Thøger fyldte 17, og så lod det sig ikke gøre at læse videre. Han blev huslærer og fik senere plads hos en landinspektør.

I sin fritid fik Thøger Larsen afløb for en regulær skrivekløe. I 1904 blev han redaktør af Lemvig Dagblad, men der skulle gå endnu syv år, før han sagde op hos landinspektøren. Først og fremmest havde Thøger Larsen behov for at skrive digte. Men ingen havde lyst til at udgive skriverier fra en ukendt 29-årig fra det yderste Vestjylland, så han måtte udgive digtene selv. Jord udkom i 1904, og indeholder 25 digte.

Thøger Larsen Nu hælder Europa mod sol igen
Thøger Larsen

Solsangen er forkortet i Højskolesangbogen

Solsangen er det femte digt i den lille bog. Digtet er på syv vers, hvoraf kun de seks første er medtaget i Højskolesangbogen.

I digtet gør han foråret i Lemvig til en kosmisk oplevelse

Thøger Larsen var hele sit liv bundet til den natur og den egn, hvor han var født. Men han var også indfødt i verdensrummet. Allerede i de første tre linjer har han gjort foråret omkring Lemvig til en kosmisk oplevelse: Jordkloden roterer om solen, vinden kommer til os langt sydfra, og det samme gør trækfuglene. Det evige kredsløb er nu nået til det allermest vidunderlige tidspunkt. Det er som om, alting bliver født igen. Det gælder for planter. Det gælder for dyr. Det gælder for mennesker.

Digtets moderne popularitet skyldes intensiteten

Digteren giver udtryk for en livsoplevelse så direkte og intens, at den i hans samtid kunne virke skræmmende. For os andre er det netop intensiteten, der gør, at vi stadig læser og synger ham hundrede år efter, han skrev de mageløse billeder, hvor det bløder af glæde i hans sind, hvor træerne løves af ungt begær, og hvor solen er så stærk, at fjordens vand synes at have opslugt utallige brande i sig.

Nu hælder Europa mod sol igen

1. Nu hælder Europa mod sol igen,
og syden blæser på norden.
Fugletræk over landene gå,
mulden lugter så mæt og rå,
det kribler i ryggen af jorden.

2. Og engen bli'r grøn, og urten får køn,
og arret af brynde lider.
Nu trækker det op over alle sted
igen til den store frugtbarhed,
genfødelsens svangre tider.

3. Det bløder af glæde i mit sind.
Så klare dagene rinder.
På marken står koen veltilfreds
og æder af det salige græs,
som solen gennemskinner.

4. Se, træerne løves af ungt begær,
på brinken de følfod bære
en blomst så trodsig gul, som en ed
mod dagens solgrønne herlighed,
at ukrudt evigt skal være.

5. Se fjordens dybe, svale blå
et utal af faldne brande
fra bålet højt i himlens blå
ligger og hopper lystigt derpå.
Der leger ild over vande.

6. Der fløjter fugl, der summer insekt -
der ligger en lykke forborgen.
Nu kvinde og hundyr, korn og siv
besvangres skal med det evige liv,
som vaktes i tidernes morgen.

Ordforklaringer

2.2 arret: støvfanget; brynde: brænden, begær

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Den oprindelige melodi er skrevet til Lemvig Gymnasium

Da Lemvig Gymnasium blev etableret i 1979, var der et ønske om, at institutionen fik sin ”egen” sang, naturligvis med tekst af Lemvig-forfatteren Thøger Larsen. Det blev til Solsangen, som derfor måtte udstyres med en melodi. I 1982 skrev Jørgen Plaetner den melodi, der er medtaget som b-melodi. Men da den i kraft af sit modernistiske udtryk aldrig rigtig vandt folkeligt indpas, opfordredes Erling Lindgren til at komponere en alternativ melodi, som blev til 15 år senere, og som altså optræder som a-melodien.

Erling Lindgren står bag mange højskolesange

Erling Lindgren er den nulevende komponist, der har flest melodier i Højskolesangbogen. Han var i 1991-2016 organist ved Lemvig Kirke og i en årrække lærer på Vestervig Kirkemusikskole, ligesom han har en fortid som højskolelærer på Testrup Højskole. Hans melodier er nemme at lære, uden at de derved blive anonyme - flere af dem bærer præg af hans erfaring med at spille rytmisk musik. Først og fremmest mærker man, at han stræber efter at sikre et samspil mellem tekst og melodi. For sit arbejde med at skrive melodier til fællessangen har han bl.a. modtaget Den folkelige Sangs Pris.

Begejstringen for foråret stråler ud af melodien

Erling Lindgren siger selv om sin melodi:

”Jeg blev meget begejstret for Thøger Larsens fanden-i-voldske og jublende digt om forårets forunderlige kræfter og var helt klar over, at melodien så vidt muligt skulle juble med. Jeg valgte derfor den medrivende 6/8-takt og gav den ekstra energi ved at indlede første, tredje og fjerde linje med en punktering. Endvidere lader jeg melodien arbejde op mod højdepunktet, som udløses på toptonen i starten af sidste linje.”