Nu blomstertiden kommer

Baggrund Året

I Sverige har man længe sunget denne salme - blandt andet i forbindelse med skoleafslutninger. Sangen beskriver forventningen og begejstringen over sommerens komme. I Højskolesangbogen anvendes en tysk folkemelodi til salmens danske oversættelse.

Salmen har længe været meget brugt i Sverige

Denne forårssalme, der bliver sunget meget i Sverige, har en lang tilblivelseshistorie. I sin nuværende form kom den med i 15. udgave (1964) af Højskolesangbogen, og nu synges den også meget hos os. I Sverige har sangen i generationer været sunget ved skoleafslutningen før sommerferien.

Biskop Kolmodin blev inspireret til teksten på sine spadsereture

Digtet skal være skrevet af den svenske biskop i Visby, Israel Kolmodin. Ifølge traditionen hentede Kolmodin sin inspiration under spadsereture i den smukke omegn omkring Hångers gamle offerkilde uden for Lärbro på det nordlige Gotland, hvor man endnu kan fremvise den klippesten, som biskoppen sad og digtede på.

Teksten er blevet gendigtet mange gange

Efterfølgende har sangen fået mange gendigtninger. Den norske præst W.A.Wexels bearbejdede den i 1840, hans norske kollega Magnus Landstad gjorde det i 1889, og vores danske Vartov-præst C.J. Brandt bearbejdede den i 1889 til den form, vi bruger i dag. Dog har Egtved-præsten Anker Jensen i 1942 tildigtet det sjette vers, som altså ikke i sin oprindelse er svensk.

Nu blomstertiden kommer

1. Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror;
nu varmer sol i lide,
og hvad der lå som dødt,
med hver den dag, mon skride,
står op som atter født.

2. De fagre blomsterenge
og agrene på rad,
de grønne urtesenge
og skovens friske blad,
de skulle os påminde,
hvor Gud er rig og from,
der lader nåden rinde
og række året om.

3. Vi hører fugle sjunge
med mange hånde lyd,
skal ikke da vor tunge
lovsynge Gud med fryd?
Min sjæl, ophøj Guds ære
med lov og glædessang!
Han fryde vil og nære
os på vort levneds gang.

4. Du Herre Jesu Kriste,
vor glædes sol og skin,
bliv hos os til vort sidste,
opvarm vort kolde sind!
Giv kærlighed vort hjerte,
forny vor sjæl og ånd,
vend bort al sorg og smerte
alt med din milde hånd!

5. Du Sarons blomst, vor lykke,
du lilje i Guds dal,
min sjæl du nådig smykke
med dyder uden tal!
Som dug af Zion signe
din nådes væld min ånd
til roserne at ligne,
der står på Libanon!

6. Velsign du årets grøde
og frugtbargør vort land,
giv daglig du os føde,
velsigne sø og strand;
fra himlen dryppe fedme,
bespis os med dit ord,
og med din nådes sødme
velsigne du vor jord!

Salmen udtrykker begejstringen over sommerens komme

Salmens tre første vers udtrykker en dybfølt glæde, begejstring og forundring over forårets og sommerens komme og en opfordring til at lovprise Gud for hele det underfulde skaberværk. De tre sidste vers er en bøn til Kristus. Dels en bøn for det enkelte menneskes liv og dels en bøn for landet, årets avl og menneskeheden.

Tysk folkemelodi

Svensk folkemelodi

Ordforklaringer

1.5   mon skride: går
3.7   nære: give næring
5.1   Saron: frugtbar kystslette ved Israels middelhavskyst
5.5   Zion: Jerusalem
5.5   signe: velsigne
5.8   Libanon: bjergkæde ved Middelhavet

Højskolesangbogen bringer en tysk og en svensk melodi

Højskolesangbogen bringer to melodier til denne sang. A-melodien er en tysk folkemelodi, som er trykt i en samling fra Nünberg i 1535. Taktarten 6/8 giver den et dansende og glædeligt præg.

Den oprindelige svenske salme er skrevet til en svensk folkemelodi fra 1573. Den er B-melodi i Højskolesangbogen. Melodien er præget af lige lange nodeværdier, som giver den et roligt fremadskridende præg. Det er denne smukke melodi, der bruges til de svenske skoleafslutninger, og i de senere år er den også blevet meget sunget i Danmark.