November går tungt gennem byen

Baggrund Året
November går tungt gennem byen

Forfatter og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen står bag mange nyere årstidssalmer. Denne novembersalme beskriver oplevelsen af november fra et by-perspektiv. Efterhånden som flere og flere mennesker bor i byen er det naturligt, at byen også bliver tydeligere i vores fællessange, og det bidrager denne salme med. Melodien er skrevet af organist og kantor ved Holmens Kirke, Jakob Lorentzen.

Smedegaard Andersen skriver mange nye årstidssalmer

Hvis man skulle tildele de forskellige salmedigtere hvert deres domæne, så må man sige, at Lisbeth Smedegaard Andersen hersker over de nyere årstidssalmer. I Højskolesangbogens afsnit ”Sent efterår” medtages fx også November igen og Fra vest står blæsten, i salmebogstillægget 100 salmer står Smedegaard Andersen for 11 af de 13 årstidssalmer, og i Kirkesangbogen har hun fem salmer med, der er knyttet til årstider og kirkeår.

Lisbeth Smedegaard Andersen

Et smukt sprog i en velfungerende struktur

Denne salme er et eksempel på Smedegaard Andersens smukke sprog og den særdeles velfungerende struktur, hende salmer ofte har: De første tre vers rummer et stærkt sanseligt anslag, hvor november beskrives på dyster vis. I fjerde vers skues der indad i noget, der kan ligne en syndsbekendelse, mens der i det sidste vers peges på tilgivelse og nye begyndelser i advent, jul, nytår og fremtid. I den oprindelige salme var der yderligere to vers mellem fjerde og syvende vers, hvor der blev udfoldet et doms- og tilgivelsesperspektiv, som passer til de bibelske læsninger i den sidste del af kirkeåret.

November går tungt gennem byen

1. November går tungt gennem byen,
går ind i hvert eneste hus
og lægger i porte og skakter
sin stenlugt af vinter og gus,

2. mens sommerens udbrændte drømme
forkuller med ahornens løv,
blæst sammen i torvenes hjørner
i dynger med affald og støv,

3. og tæt om de tusmørke dage
står lygternes rovfugleblik
og ætser min skygge på muren
i nådesløs sort-hvid grafik.

4. Så hudløs man er i november!
med skrammer der aldrig blev lægt
mens misbrugte døgn tælles sammen
og vejes på vinterens vægt.

5. Vil du Herre også forkaste
mig strengt med dit dømmende blik
fra tronen bag blå arabesker
til toner af orgelmusik?

6. Jeg tror du igen vil forlade
din himmel før alt brænder ned
og tilgi’ og bære min smerte
og bytte den ud for din fred.

7. Jeg tror at der bag ved november
skal rejse sig dage med sang,
befriet som glæden der griber
dit nådeår – endnu en gang.

Byen danner ramme om de fleste menneskers liv

Det er værd at notere, hvordan Smedegaard Andersen i de indledende strofer på erfaringsnær vis lader byen være udgangspunktet for oplevelsen af november. Byen fylder ikke meget i hverken Højskolesangbog eller Salmebog, idet den langt overvejende del af ikke mindst salmerne er blevet til i en homogen og fortidig landbrugskultur. En af undtagelserne er Uberørt af byens travlhed, hvor byen vel at mærke er en slags antibillede (”trafikkens tunge brus”, ”støjniveauet stiger”, ”alle jager efter vind”), på baggrund af hvilket man heldigvis kan finde fred i kirken, som er et helle midt i den pulserende by. I både Kirkesangbogen og 100 salmer er der adskillige salmer, der omtaler byen som det naturlige udgangspunkt for det moderne menneskeliv, og i Højskolesangbogen har man gennem de sidste udgaver været bevidst om at opdatere denne rammesætning af det almindelige liv.

Den afsluttede sommerferie er et fælles referencepunkt

I nærværende salme er byen altså ramme om menneskelivet, og skildringen af byens og novembers ”stenlugt” med ”dynger af affald og støv” kulminerer i tredje vers, hvor ”lygternes rovfugleblik” er det uhyggelige subjekt, der på én gang lammer og fastfryser den syngende som en sort/hvid skygge. Inden da har vi i andet vers hørt, at ”sommerens udbrændte drømme” forkuller, hvilket er en stærk opdatering af de gamle sange og salmers tale om det høstarbejde, der en gang optog så stor en procentdel af befolkningen i august og september, mens det i dag snarere er den forgangne sommerferie med dens mange minder, der er vores fælles reference.

Fuglene spiller ofte en central rolle i Smedegaard Andersens tekster

Et sidste motiv, der skal nævnes, er Smedegaard Andersens hyppige og næsten konsekvente brug af fugle-metaforer i hendes salmer (jf. også For vist vil de komme). Hun skriver selv i forordet til På vinger af håb (2012):

Fugle er gamle symboler. De kan varsle død og ulykke, men først og fremmest er de billeder på drømme og håb og på sjælen, der frit svinger sig mod himlen.

Lisbeth Smedegaard Andersen

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Jakob Lorentzens tunge mol-melodi klæder teksten

Salmens melodi af Jakob Lorentzen er tung og i mol, og den klæder den mørke novembertekst.

Det melodiske forløb understøtter tekstens indhold af længsel og håb

Allerede i første frase lægges en dyster tone, da den udover at fastholde bastonen på F ender en oktav dybere, end man instinktivt vil forvente og håber på. Længsel imødekommes i den næste frase, hvor bassen på trods af den melodiske gentagelse bevæger sig trinvist opad som et varsel om forandring, og melodien slutter på den høje oktav. Derefter skal melodien blot nogenlunde trygt hjem igen, hvilket sker med f-mols beslægtede akkorder. Således understøtter hele det melodiske forløb tekstens indhold af længsel, håb og forløsning.

Fakta om November går tungt gennem byen

Nr. 373 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen, 1993

Melodi: Jakob Lorentzen, 2000

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Morten Skovsted og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.