Nordisk hymne

Baggrund Norden

I 2013 fik Arta Ghavami og Amir Ghomi idéen til at skrive en fællesnordisk hymne. Nordisk Råd stillede sig bag projektet og udpegede Kim Leine og Sunleif Rasmussen som henholdsvis tekstforfatter og komponist. Resultatet blev denne sang, der skildrer en dyb kærlighedserklæring til Norden og sætter ord på alt det, vi har tilfælles. Melodien er i en klassisk nordisk fællessangstradtion og rummer både lyset og mørket.

Ideen til en fællesnordisk hymne

Ideen til en nordisk hymne opstod i forberedelserne af en fællesnordisk festival i 2013, Nordic Urban Challenge. Initiativtagerne var den klassisk uddannede komponist Arta Ghavami, som også er filosof, og musikproduceren og eventmageren Amir Ghomi. Begge har rødder i Iran, men er bosat i Danmark. De ønskede en fællesnordisk hymne til at indlede festivalen, men de indså, at det var et projekt i sig selv, som de så arbejdede videre med efter festivalen.

Kim Leine og Sunleif Rasmussen blev udpeget som sangskrivere

Nordisk Ministerråd stillede sig bag projektet, og i 2015 faldt valget af kunstnere på dansk-norske Kim Leine som tekstforfatter og færingen Sunleif Rasmussen som komponist. 

Hymnen skal være kendingssang for hele Norden

Ideen med den nordiske hymne er at skabe en kendingsmelodi for Norden. Det vil sige for de fem nationer og de tre selvstyrende områder, som samarbejder i Nordisk Råd. Sangen blev uropført af kor og orkester ved Nordisk Råds prisuddeling den 1. november 2016 i Danmarks Radios koncertsal.

Sangen skal kunne synges på alle nordiske sprog

Kim Leine har skrevet teksten på dansk, og det er den tekst, der står i Højskolesangbogen. Men hymnen skal kunne synges på alle nordiske sprog og er derfor oversat til svensk, nynorsk, nordsamisk, islandsk, grønlandsk, færøsk og finsk.

Nordisk hymne

1. Mit kære og store og lyse land
med skummende kyst og is og fjelde.
Du er mit hjerte, alt mit vid og min forstand,
du er mit udgangspunkt, du er mit helle.
Mit kære og store og mørke nord
og Karasjok og Tunnelbanans krypter
og Amager Fælled og Sognefjord.
Jeg elsker din bredde, dine dybder.

2. Du er mine kirker, min kult, min tro.
Du er solopgang og solnedgangen.
Du er min sorg, min glæde, min sjælero.
Du er mit sind på retten og på vrangen.
Når nordlyset slynges i dissonans
hen over nattens store himmelapsis,
så hvirvles jeg ned i en bundløs dans
men genopstår af morgenens katharsis.

3. Mit store og iskolde land, jeg er din.
Send blæst, send mig sne og send blot storme.
Men skænk mig sommernatten rød som en rubin,
et kort sekund, et kys af sol og varme.
Jeg elsker dig, svimlende, skønne sted,
jeg elsker dig over alt på jorden.
Du er min sjæl og du er mit vid –
min hjerne og mit hjerte, du er Norden.

Ordforklaringer

1.6 Karasjok er en norsk-samisk by og kommune i Finnmark ved grænsen til det nordligste Finland og bl.a. sæde for det norske sameting.

1.6 Tunnelbanan er Stockholms undergrundsbane.

Kim Leine ønskede at sætte ord det, vi har tilfælles

Kim Leine har udtalt:

”Det er spændende at gøre noget, som jeg føler mig fremmed overfor. Jeg løste opgaven ved at tænke, at jeg skulle skrive en kærlighedssang rettet mod et geografisk område (…) Norden er mit ståsted og perspektiv (…) Hymnen forsøger at koncentrere sig om det, vi har til fælles i Norden. Teksten fokuserer på dynamikken mellem lyset og mørket. Vi er underlagt en cyklus, hvor mørket hersker det meste af tiden, mens lyset til gengæld er stærkt og rensende, hvad enten det er nordlys eller solskin, når det endelig kommer. Hvis bare vi får en enkelt dag med godt vejr, skal vi nok tage alt det andet med.”

Digtet er en kærlighedserklæring til hele Norden

I citatet siger Kim Leine ”vi” og mener alle os, der har hjemme i Norden. I digtet hylder ”jeg” på hele det nordiske fællesskabs vegne vores storslåede natur med sit mørke, sin kulde, blæst og is, og med kontrasten: den lyse sommernats sol og varme. Det menneskeskabte byliv nævnes kun i forbifarten, mens det er årstidernes og landskabernes voldsomme skiften, som får jegets kærlighedserklæring. Digtet skildrer en dyb kærlighed til hele Norden. Den trænger ind i jegets krop og sjæl, i både hjerne og hjerte, og præger menneskets sind i sorg og i glæde, ja i hele dets tilværelse.  

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er i klassisk nordisk fællessangstradition

Melodien er langsom og fremadskridende i en klassisk nordisk fællessangstradition. Den består af et a-stykke i mol og et b-stykke i dur for at afspejle stemningen i teksten, der rummer både mørket og lyset. Den melankolske klang i den første del er typisk nordisk og genkendeligt. Anden halvdel af melodien er i dur og bliver mere storslået og højstemt. Det forstærker inderligheden og understreger tekstens hyldest til vintermørket i andet vers og den stærke kærlighedserklæring med to gange ”jeg elsker” i sidste vers.  

Selvom melodien er næsten trinvis og sangens opbygning er klassisk, kan den bl.a. på grund af de lidt modernistiske akkorder være en udfordring til fællessang.

Fakta om

Nr. 417 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Kim Leine / Arta Ghavami / Amir Ghomi, 2016

Melodi: Sunleif Rasmussen / Arta Ghavami / Amir Ghomi, 2016

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Henrik Køber. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.