Når jeg ser et rødt flag smælde

Baggrund Historien

Oskar Hansens sang fra 1923 spiller en central rolle i Socialdemokratiets selvforståelse. Sangen synges altid på valgaftener - uanset resultatet. Den røde fane symboliserer arbejderklassens stolthed og den socialistiske kamp for bedre levevilkår for alle.

Arbejderklassens dilemma: reformer eller revolution

I begyndelsen af det 20. århundrede var der i socialistiske kredse stor politisk uenighed om den strategi man skulle vælge for at nå sine mål: revolutionens eller den mere fredelige vej gennem kampene i parlamenterne. I Danmark blev Socialdemokratiet repræsentant for den sidstnævnte vej, og partiet blev aldrig for alvor truet af en stærk venstrefløj.

Oskar Hansens vej til Socialdemokratiet

Oskar Hansen var i årene omkring 1920 i tvivl om sit ståsted. Han deltog så vidt vides i optøjerne ved Israels Plads i København i november 1918, hvor store dele af den danske venstrefløj demonstrerede under påvirkning af den russiske revolution.

Oskar Hansens oversættelse fra 1919 af den russiske revolutionssang Brødre, lad våbnene lyne er udtryk for hans daværende sindelag. Sangen er ikke optaget i Højskolesangbogen, men har stadig sin plads i Arbejdersangbogen.

Imidlertid opgav Oskar Hansen den revolutionære vej og meldte sig ind i Socialdemokratiet. Når jeg ser et rødt flag smælde indeholder både kampsangens sprogbrug og den blødere poesi. Den blev præsenteret ved et DSU- arrangement i august 1923, trykt i kredsbladet Ungdomsappellen under navnet Ung Flagsang og opnåede straks en umådelig popularitet i socialdemokratiske kredse.

Det røde flag: Fra retssymbol til socialistisk kampsymbol

Historisk har det røde flag haft forskellige betydninger. I middelalderen brugte kejsere det røde flag som et retssymbol. Under den franske revolution blev det i 1791 brugt som standrettens tegn, men året efter bemægtigede revolutionære grupper sig det røde banner og gjorde det til deres kendemærke. Det var under dette tegn, Paris’ arbejdere i juni 1848 gik til væbnet opstand, det røde flag var Pariserkommunens fane i 1871, og fra 1889 blev det et internationalt symbol for den socialistiske kamp.

Socialdemokratiet og sangen om det røde flag

Sangen handler om det røde flags placering i arbejderbevægelsens historiske kampe og dets betydning i Oskar Hansens eget liv. Den røde fane er et billede på arbejderklassens stolthed og evne til at samles for at kæmpe for bedre levevilkår.

Sangen er i de senere årtier blevet stadig mere centralt placeret i Socialdemokratiets selvforståelse. Det skyldes måske dens fokus på familien og den trinvise forbedring af forholdene for alle. Den synges ved mange lejligheder, herunder ved landsmøder og kongresser samt på valgaftner – uanset resultatet.   

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.6   kogler: er som trolddom

2.7   manende: indtrængende

3.3   trælletoget: flokken af fattige og undertrykte

4.6   stormklokkens klemt: signal til kamp

John Madsens melodi får den røde fane til at smælde

Melodien er komponeret af John Madsen, der som Oskar Hansen var typograf og havde sin rod i arbejderbevægelsen. Han var selvlært musiker og skrev både tekster og melodier i sin fritid. I dag huskes han kun for denne melodi, som er en frisk march-melodi kendetegnet af opadgående spring, der i vers et har en tonemalerisk virkning på ordet ”smælde”.  

Fakta om Når jeg ser et rødt flag smælde

Nr. 506 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Oskar Hansen, 1923

Komponist: John Madsen, 1923

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Nikolaj Andersen og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.