Vagn Lundbyes værker hylder en tilbagevenden til naturen
"Al energi på jorden er i alt væsentligt bestemt af det totale, sammenhængende forløb, som vi kalder naturen." Sådan udtaler Vagn Lundbye sig i et interview med Erik Skyum Nielsen (Modsprogets proces 1982). I overensstemmelse med dette grundsyn har han rejst blandt nordamerikanske indianere og studeret deres livssyn og myter, som han har gendigtet i romanen Her ligger min yucca frugt (1972).
Interessen for naturen overføres til en dansk sammenhæng
Vagn Lundbyes debuterede med Signalement (1966), en moderne eksperimenterende roman, og hans bog om sangerinden Nico (1969) var ligeledes kunstnerisk fornyende med sin collageform. Med Anholttrilogien, Tilbage til Anholt (1978), Hvalfisken (1980) og Den store by (1982), blev han kendt blandt et bredere publikum. Her overfører han sin interesse for naturfolk til en dansk sammenhæng. I fortællingen om Jonas, der er på jagt efter sine rødder og sin fortid i den danske provins, hylder han en tilbagevenden til naturen. Han udtaler selv en kraftig kritik af et Danmark, der få år forinden havde stemt sig ind i det europæiske fællesmarked, og han tilbageviser, at hans natursyn, som kritikere har hævdet, skulle være en romantisk flugt.
Vi skal ikke tilbage til noget som ikke mere er, vi skal frem til noget, vi hele tiden har haft – og vi har jo naturen.
I sangens fire vers møder vi de fire årstider
Når det spirer føjer sig ind i denne holdning til naturen. I fire vers gennemløbes de fire årstider i besjælede naturbilleder, det spirer, vrimler, regner og fryser, og i alle tilstande viser naturen sin livgivende kraft, sin fest og sit overskud. I det gentagne udsagn i alle fire vers ”Så ved jeg med mit hjerteslag” fastslås det, at naturens gang bekræfter samklangen mellem natur og menneske, og jeg’et kan fortrøstningsfuldt se fremad i tro på liv, fællesskab, kærlighed. ”Al natur er ærligheden” er digterens erkendelse og budskab. Heri anes – på baggrund af forfatterskabet i øvrigt – kritikken af et samfund, der har mistet sin autenticitet.
Digtet er let, mundret og elegant opbygget
Stilistisk er digtet bygget elegant op med en metrisk struktur som leder tanken hen på rokokoen, fx Ambrosius Stubs digte, og de varierede gentagelser viser også, at Lundbye læner sig op ad traditionen i den danske naturdigtning. Samtidig er ordvalget moderne, ”markukrudt”, ”rundesang”, ”drukkenbolt”, og digtet udmærker sig i det hele taget ved at være let og mundret.