Når æbletræets hvide gren

Baggrund Året

Selvom denne salme egentlig er knyttet til Kristi himmelfartsdag, rækker den ud over sin oprindelige sammenhæng og synges i hele maj. Lisbeth Smedegaard Andersen, en af landets højst skattede salmedigtere, har skrevet digtet, der bekræfter de syngende i, at sommeren er på vej. Salmen synges på flere forskellige melodier, men Højskolesangbogens 19. udgave bringer Michael Bojesens melodi.

Salmen rækker ud over sin oprindelige sammenhæng

Denne forsommersalme er oprindeligt udgivet i Lysets Utålmodighed – 165 salmer (2011), hvor den knyttes til Kristi himmelfartsdag. Men som det gælder for mange store salmer, rækker også denne langt ud over sin oprindelige sammenhæng, så den kan synges i hele maj, hvor æbletræet ofte vil stå i blomst.

Lisbeth Smedegaard Andersen er en skattet salmedigter

Lisbeth Smedegaard Andersen er en af landets højst skattede salmedigtere. Hendes tekster er præget af natursansninger og poetiske billeder med referencer til Bibel, kirkeår, litteratur og kunsthistorie. Sproget mestres til fuldkommenhed i rim, metrum, tryk og rytme, og salmerne er ofte stramt komponerede, som også denne.

Salmens opbygning er cirkulær

Salmen har en cirkulær opbygning, der minder om Grundtvigs store pinsesalme I al sin glans nu stråler solen: Først natursansningen med æbletræets blomster, der strøs (af vinden/Ånden?) og luften, der har et lyst skær af nyudsprungne bøgetræer. I vers to nævnes Kristi himmelfart og den sol, der er over skyerne. Det lys kan kun komme fra Guds kongestol, og det betyder, at Jesus med sin himmelfart har ”åbnet rummet over dig”.

Det bedste man kan tænke sig en forårsdag i maj

I vers tre bliver det til lovsang, når ånden løser vore tungebånd, og munden løber over med, hvad hjertet er fuldt af, så det kan lyde: ”Guds rige er på vej”; og endelig rundes der af i vers fire med det mindste frø, der vokser til et vældigt træ med fuglesang i blomsterlæ, det bedste man kan tænke sig en forårsdag i maj. Fra det erfaringsnære op i Himlen og ned igen til forår, maj og takkesang.

Når æbletræets hvide gren

1. Når æbletræets hvide gren
strør blomster på min trappesten
og luften har det lyse skær
af nyudsprungne bøgetræer
så ved jeg det igen er maj
og sommer er på vej.

2. Nu er det Kristi Himmelfart
bag hvide skyer ser du klart
at sådan en velsignet sol
må komme fra hans kongestol.
Han åbner rummet over dig
og pinse er på vej

3. med vingebrus og helligånd
der løser vore tungebånd
så munden løber over med
hvad hjertet fyldes af og ved.
Et glædesbud forplanter sig:
Guds rige er på vej.

4. Det lignes ved det mindste frø
der tåler sne og frost og tø
og vokser til et vældigt træ
med fuglesang i blomsterlæ
det bedste man kan tænke sig
en forårsdag i maj.

Sammen bliver vi bekræftet i, at sommeren er nær

Salmen indledes med et erfaringsnært billede, hvorfor den syngende da også blot bekræftes i det, man allerede på forhånd har anet og ved: At sommeren er på vej. Vi ved det, men vi længes hvert år, og det er rart at få det bekræftet sammen: Den kommer snart, sommeren. Bemærk, hvor overmåde sansende det er, at luften skulle være fuld af et skær af nyudsprungne bøgetræer. Sådan kan man nok ikke redegøre for det på naturvidenskabelig vis, men det kan man poetisk. Udtrykket er typisk for Smedegaard Andersen og minder om det ligeledes fornuftsstridige udsagn fra salmen At vide sig elsket af Gud, at ”rosernes duft kaster skygge”.

Teksten henviser til Biblen

Der er adskillige henvisninger til bibelske begivenheder og skriftsteder i teksten, ikke mindst til Kristi himmelfart (1. vers), men også til pinsen (2. vers) og lignelsen om gudsriget som et sennepsfrø (3. vers, jfr. Markus 4,26-32). Salmen igennem benyttes en sonetagtig henvisning fra et vers’ afslutning til det næste vers’ indledning, særlig tydeligt fra vers to til tre og tre til fire.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Der er flere melodier til sangen

Salmen har adskillige melodier, bl.a. af René Arvid Jensen og Erling Lindgren. Højskolesangbogen bringer Michael Bojesens, som også findes i Kirkesangbogen. Alle tre er præget af en let og lys visetone.

Michael Bojesens melodi følger naturligt teksten

Bojesens melodi bevæger sig stort set trinvist i løbende ottendele. I noden bemærkes de skiftende taktarter fra 5/4 over 4/4 til 3/4, men når man synger, opleves skiftene ikke som overraskende, da melodien naturligt følger tekstens sammenkædning af versenes 3. og 4. linje. Ved hver vers’ afsluttende konklusion stopper melodiens flow for et øjeblik med to fjerdedele, inden det følgende vers igen tager over.   

I sjette takts tredje slag er der en lidt usædvanlig sammensætning af et H i bassen og et B i melodien. Akkorden fungerer som en bidominant til den efterfølgende c-mol, og på trods af den overraskende sammensætning af bas- og meloditone, virker det helt naturligt i sammenhængen. 

Fakta om Når æbletræets hvide gren

Nr. 318 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen, 2007

Melodi: Michael Bojesen, 2016

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Morten SKovsted, melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.