Morgenens grålys

Baggrund Morgen
Morgenens grålys

Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet teksten til denne morgensalme for byen. Sangen har et fortættet billedsprog, der fortæller om morgenlyset, der langsomt tager til. Den handler også om Guds fred og evige nærvær som vi har brug for, når vi flygter fra sandheden. Melodien af Birgitte Buur er enkel og fortællende og bygger elegant op til den højeste tone i tredje linje.

Lisbeth Smedegaard har skrevet denne morgensalme for byen

Denne morgensang er skrevet kort før 1984, hvor den udkom i Lisbeth Smedegaard Andersens første salmesamling Vinterlys og tjørneblomst. Hun var dengang præst i Risskov, og sangen er en morgensang for byen med et fortættet billedsprog. De mange usædvanlige udtryk kræver langsom læsning, men åbner for nye billeder.

Morgensolen skaber skygger og lys

Den første sansning er lyset, der langsomt tager til og viser husene som former og vinkler med lys og skygger, der ses som et billede på vores liv. Ligesom stenvækster ikke bærer frugt, er også nogle af vore dage golde, når vi ikke bruger dem til det, de er beregnet til.

Vi har brug for Guds fred

Vers tre slår over i bøn om Guds fred som vi har brug for, fordi vi flygter fra sandheden. Som præsten lyser velsignelsen i gudstjenesten, kan sprossekorsenes skygger (!) lyse freden for os.

Gud er altid nær

Vers fire minder om, at Gud altid har været nær, uanset hvordan livet var, så det skal han også være nu.

Helligånden sammenlignes med vinden

I vers fem beder vi Gud om at finde os i byen og tale til alle, der er trætte og ensomme (måske en hentydning til Matthæusevangeliet, 11,28: Kom til mig, alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile). Som blæsten bevæger træernes grene, sådan kan Gud bevæge vore tanker med sin Helligånd, der netop sammenlignes med vinden i Johannesevangeliet.

Den vage morgensol bliver til flammer af lys

Vers seks skildrer igen lysets tøvende komme. Himlen ses som en udspændt (foster)hinde om vores sorg, men sollyset kan få hinden til at briste, og lyset tager over. Første og sidste ord i salmen er ”morgen”, men nu er grålyset blevet til flammer af lys.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.1   kimingens slør: Horisonten, hvor morgenlyset er ved at bryde igennem.

2.1   stumpe konturer: Husene står bag hinanden med hver deres vinkler og linier.

2.3   stenvæksters skud: De ses som planter der skyder op, som krystaller der gror.

3.3    korstegn bag rudernes hegn: Vinduernes sprosser danner et kors hvis skygge tegnes på gulv og vægge når solen falder ind i stuen.

3.4   dagsangste øjne: Øjne der er bange for at se, hvad dagen bringer

5.1   gadernes hær: de mange mennesker i gaden

5.4   blæsten i tankernes grene: Vores tanker ses som et træ med grene, der bevæges af blæsten, Guds ånd.

6.1   luftdybets skål: himlen der hvælver sig over os.

6.3   solvifters bål: Solens lysstråler går ud til alle sider som en vifte.

Buurs melodi er fortællende og enkel 

Sangen er skrevet til melodien til Gud, du som lyset og dagen oplod. Birgitte Buurs melodi fra 1989 er klassisk enkel, fortællende og med en smuk opgang til højtonen i linje tre, som falder på nøgleord i sangen.                                  

Fakta om Morgenens grålys

Nr. 24 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen, 1984

Melodi: Birgitte Agerskov Buur, 1989

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Holger Lissner

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.