Mit hjerte altid vanker

Baggrund Året

Brorson var præst i Tønder og udgav på den tid en række salmer som modstykke til de tyske salmer, der ellers var udbredte på egnen. Salmen beskriver digterens forundring over julens budskab og vejen til Jesus, der alene går gennem hjertet. Salmen har været sunget på flere melodier, men den mest kendte er nok Carl Nielsens. Han mente selv, at den måske var en af de smukkeste han endnu havde komponeret.

Brorson var præst i Tønder

Da Brorson i 1729 kom til Tønder som ”dansk og tredjepræst”, skulle han om søndagen holde to prædikener på dansk: om morgenen kl. 6 og om eftermiddagen (i Tønder landsogn). Første og anden præst prædikede på tysk. I 1731 udgav førstepræsten Johann Hermann Schrader sin omfattende Vollständiges Gesang-Buch, senere kaldet Tøndersalmebogen. Brorsons første salmeudgivelser – de såkaldte Tønderhæfter – ses som dansk modstykke hertil. Det første af dem kom i 1732 under titlen Nogle Jule-Psalmer … eenfoldig og i Hast sammenskrevne af H.A.B., og her står Mit hjerte altid vanker som nr. 3. Salmen bestod da af 11 vers. I Højskolesangbogen er vers 8 og 11 udeladt.

Mit hjerte altid vanker

1. Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
did samles mine tanker
i deres hovedsum;
dér er min længsel hjemme,
dér har min tro sin skat,
jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat.

2. Du mørke stald skal være
mit hjertes frydeslot,
dér kan jeg daglig lære
at glemme verdens spot;
dér kan jeg bedst besinde,
hvori min ros består,
når Jesu krybbes minde
mig ret til hjerte går.

3. Men ak! hvad skal jeg sige,
når jeg vil tænke på,
at Gud af Himmerige
i stalden ligge må,
at Himlens fryd og ære,
det levende Guds Ord,
skal så foragtet være
på denne slemme jord!

4. En perle, der forgættes,
så nøje ledes op,
den blanke demant sættes
i gylden krones top;
man kaster ej en drue
blandt tørre grene ned;
skal jeg min Gud da skue
i sådan usselhed?

5. Hvi skulle herresale
ej for dig pyntet stå?
Du havde at befale,
hvad end du peged på.
Hvi lod du dig ej svøbe
i lyset som et bånd
og jordens konger løbe
at kysse på din hånd?

6. Hvi lod du ej udspænde
en himmel til dit telt
og stjernefakler brænde,
o store Himmel-helt?
Hvi lod sig ej til syne
en mægtig englevagt,
som dig i silkedyne
så prægtig burde lagt?

7. Nej! Jesus får sit leje
i denne gode jul,
hvor betlere de pleje
at lægge sig i skjul;
det var og ej hans eget,
det hø, hvori han lå,
han havde ej så meget,
han kunne ligge på.

8. En spurv dog har sin rede
og sikre hvilebo,
en svale ej tør lede
om nattely og ro,
en løve véd sin hule,
hvor den sin ro kan få;
skal da min Gud sig skjule
i andres stald og strå?

9. Ak, kom! jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind
med tusind længselssukke,
kom, Jesus, dog herind!
Det er ej fremmed bolig,
du har den selv jo købt,
så skal du blive trolig
udi mit hjerte svøbt.

Versene beskriver forundringen over julens budskab

Vers et og ni danner rammen om digterpræstens forundring over julens budskab: At Gud blev menneske af kød og blod. Hans forargelse over de yderligt fattige omstændigheder ved Jesus’ fødsel kommer til udtryk i billeder fra samtidsforhold og fra naturens verden. Med slutverset kommer Brorsons pietistiske holdning (se fx artiklen om Højskolesangbogens Op, al den ting, som Gud har gjort) klart frem: Forholdet mellem Jesus og den enkelte afgøres alene af troen. Vejen går gennem hjertet.

Ordforklaringer

1.1   vanker: går omkring
1.2   føderum: stalden hvor Jesus blev født
1.4   hovedsum: når alt kommer til alt
2.6   ros: lovprisning
3.6   det levende Guds ord: Jesus Kristus
4.1   forgættes: tabes, forlægges
5.1   Hvi skulle …: Hvorfor skulle fornemme steder ikke stå smykket til dig?
5.3   Du havde …: Du kunne (jo) få, hvad du pegede på
7.3   betlere: tiggere
7.5   og ej: heller ikke
8.3   tør: behøver

Salmen er blevet sunget på flere melodier

Tidligere anvendte melodier er en anonym fransk melodi fra 16. århundrede og H.O.C. Zincks melodi til O hør os, Jesus milde, 1801.

Carl Nielsens melodi er egentlig skrevet til en Grundtvig-salme

Carl Nielsens melodi er komponeret til Grundtvigs bearbejdelse af salmen fra 1837: Forunderligt at sige, udgivet 1919 i Salmer og åndelige sange. Med sit begrænsede toneomfang på en enkelt oktav, sine rolige nodeværdier og sin enkle opbygning modsvarer den tekstens stilfærdige, følsomme tone.

I et brev til sin kone skrev Carl Nielsen om melodien:

den … er vistnok den smukkeste, jeg endnu har komponeret … den er saa ligefrem at du maaske ved at høre den første Gang vil synes du har kendt den fra den spædeste Barndom af. Baade Melodien og dens Harmonier kom helt af sig selv.

Carl Nielsen