Mirakelnatten

Baggrund Liv

Ulrikka S. Gerner er både billedkunstner og digter, men det er først og fremmest med hendes lyrik, hun har markeret sig som kunstner. Mirakelnatten blev til i et samarbejde med komponisten Henrik Metz på opfordring af forlaget Wilhelm Hansen. Sangen opfordrer os til at søge det fælles og at turde nå den anden, for selvom vi eksistentielt set altid er alene, behøver vi ikke at være ensomme.

Ulrikka S. Gernes er først og fremmest digter

Ulrikka S. Gernes har udfoldet sig inden for billedkunst, og som datter af kunstnerparret Aase Seidler Gernes og Poul Gernes bestyrer hun sine forældres værk. Men det er som digter, hun først og fremmest har markeret sig med en række digtsamlinger siden debuten Natsværmer, der udkom i 1984. Hendes værk kan kendetegnes som centrallyrisk, altså med jeg’ets oplevelse af at være i verden som udgangspunkt for teksten.

Teksten er skrevet på opfordring

Mirakelnatten, som er blevet til i samarbejde med komponist Henrik Metz som aftensang på opfordring af forlaget Wilhelm Hansen, er hendes første egentlige sangtekst. Herved adskiller den sig fra resten af hendes værk, selvom teksten umiskendeligt er mærket af hendes lyriske tone.

Sangen adskiller sig fra den typiske højskolesang

Samtidig adskiller sangen sig fra en stor del af sangene i Højskolesangbogen, netop på grund af sit lyriske udtryk. Både på det formelle plan – tydeligst manifesteret ved, at der ikke bruges enderim – og i tekstens søgende, afprøvende tilgang. De enkelte linjer kan have karakter af aforismer, som når Gernes skriver: ”Når vi hviler i hinanden / drømmer vi livet frem”. Selvom de forskellige ordbilleder rummer både drama, erotik og styrke, fortætter de sig i en overordnet rolig stemning.

Mirakelnatten

1. Gå til ro med alt dit væsen,
det som kun er men’skers viden:
Det er ikke nemt at være, 
en alene mod den anden,
ene, kun skilt af hud.

Mirakelnatten vugger
Mælkevejen stille ved sit bryst.

2. Lykkens gnister, de kan fænge,
sløret falder, øjne mødes,
blikke gløder i hinanden,
kan hvert øjeblik antænde.
Strejf af lysvingens glimt.

Mirakelnatten vugger
Mælkevejen stille ved sit bryst.

3. Reb og tøjr kan du kaste,
sæt dit skib til havs i stormen –
sikker havn er os i vente;
når vi hviler i hinanden,
drømmer vi livet frem.

Mirakelnatten vugger
Mælkevejen stille ved sit bryst.

4. Lad os favne gennem natten,
høre pulsen slå mod mørket.
Lad os vugge blidt hinanden,
finde ro i stormens øje:
Vid, at vi to er én.

Mirakelnatten vugger
Mælkevejen stille ved sit bryst.

5. Troen, den kan flytte bjerge,
det er sandt når viljen lever.
Lysets vinger – de kan bære
to som ønsker nok hinanden:
Bryd ensomhedens lov!

Mirakelnatten vugger
Mælkevejen stille ved sit bryst.

Som mennesker er vi alene …

Som mennesker er vi kastet ind i verden; vi er alene i vores eksistens. Det er et grundvilkår og en erfaring, vi deler, og som gør os til mennesker. Eller som Gernes skriver: ”det som kun er men’skers viden”. Selv i den allertætteste omfavnelse er vi alene i vores krop. Det kan være en hård erfaring: ”Det er ikke nemt at være, / en alene mod den anden / ene, kun skilt af hud.”

… men ikke nødvendigvis ensomme

Men selvom vi eksistentielt set altid er alene, behøver vi ikke derfor også at være ensomme. Sangens formaning til sidst lyder således: ”Bryd ensomhedens lov!” Vi søger nærværet og sammensmeltningen med den anden, enten som forelskelse og erotisk kærlighed, i venskabet, religiøst – eller mellem forælder og barn. De forskellige aspekter skinner igennem i sangen og de mange referencer til både Bibelen, salmedigtning og visetradition. Gernes selv var blevet mor, kort før sangen blev skrevet. Omkvædet ”Mirakelnatten vugger / Mælkevejen stille ved sit bryst” bliver et mantra, der gentages ind i søvnen – som moderen, der stille vugger barnet.

Vi er både alene og fælles

Det kræver vovemod at ville nå den anden: ”sæt dit skib til havs i stormen”. Samtidig må vi som mennesker tro på, at det nok skal ske; at den sikre havn venter, og vi finder ro i stormens øje. Sangen er på en gang tøvende og vis. En smuk aftensang til unge mennesker, der er ved at opdage, hvordan vi i eksistentiel forstand er alene i verden og samtidig tiltrækkes af de andre for at bryde ensomhedens lov.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Henrik Metz er bekendt med flere genrer

Henrik Metz er som pianist velbevandret både inden for den klassiske musik og den folkelige sang- og visetradition med en række udgivelser inden for begge genrer bag sig. Han og Gernes har i øvrigt også samarbejdet om julesangen Lysguirlander. Melodien til Mirakelnat er todelt – ligesom teksten i hvert vers. De første fire linjer begynder alle med en karakteristiske triol i 3/4-dels takt, der giver melodien fremdrift og energi for derefter at falde til ro i omkvædet, hvor valsefornemmelsens energi afløses af en vejrtrækning og eftertænksomhed.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Mirakelnatten

Nr. 155 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Ulrikka S. Gernes, 2004

Melodi: Henrik Metz, 2004

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Rasmus Bro Henriksen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.