Min Jesus, lad mit hjerte få
Baggrund
Tro

Melodien til denne salme står helt centralt i dansk melodihistorie. Den er skrevet af Carl Nielsen og formår med sin todelte metrik at skabe noget stort og høreværdigt ved hjælp af enkle midler. Teksten er oprindeligt skrevet af præsten Bjørn Christian Lund og er sidenhen bearbejdet af Grundtvig. Den udtrykker en inderlig bøn om at være tæt på Jesus og afspejler således tidens pietistiske fromhed.
Teksten er en from bekendelse til Kristus
Intuitivt kan man opfatte denne salme som en øm kærlighedserklæring med hjerte, mund og kys. Men læser man teksten, som den blev skrevet – og som den ret beset står – så er det en from, pietistisk bekendelse til Kristus som altings retning. Det er en forkyndelse, der i sin tone og optagethed af det nærmest kropslige forhold til Frelseren befinder sig langt fra folkekirkens mainstream forkyndelse.
Præsten Bjørn Christian Lund står bag den oprindelige tekst
Salmen er oprindelig skrevet af præsten Bjørn Christian Lund som en meditation i 31 vers over Jesu blod, sved og tårer i Gethsemane have forud for korsfæstelsen. Ved netop denne lidelse kunne den syngende bede om fortsat at blive fastholdt i troens tætte forhold til Jesus, og det er denne afsluttende og intime bøn i den oprindelige salmes fire sidste vers, der blev til en ny, selvstændig salme i en herrnhutisk salmebog i 1778.
Den herrnhutiske fromhed inspirerede Lund
Lund var inspireret af den herrnhutiske fromhed, som i begyndelsen af 1700-tallet var kommet fra Tyskland til Christiansfeld, hvor Brødremenigheden blev grundlagt. Her sang man gerne om lammet, blodet, den personlige omvendelse og således delagtigheden i Kristi lidelse og frelse.
Grundtvig har bearbejdet teksten og gjort den til sin egen
Grundtvig har i sin bearbejdning fra 1846 ladet en del af den inderlige, pietistiske tone blive tilbage, men har dog (som så mange andre steder) med ganske få ændringer gjort salmen til sig egen.