Marken er mejet

Baggrund Året
Marken er mejet

Marken er mejet går på en dansk folkemelodi, der lægger op til dans. Således understøtter melodien også teksten, der fortæller hvordan høsten skal fejres. Forfatteren Adolph von der Recke skrev digte til det dannede publikum i guldalderens København. I denne version er hans digt dog bearbejdet og forkortet en anelse af Mads Hansen.

Forfatteren Adolph von der Recke skrev underholdning til det dannede publikum

Adolph von der Recke, jurist og embedsmand i Marineministeriet, skrev syngespil, viser og lejlighedsdigte med henblik på at underholde det dannede publikum i guldalderens København. En del af Reckes sangtekster er tænkt som parodier på datidens skillingsvisers sensationslystne og sentimentale tekster; mest kendt er nok hans vise Pjaltenborgs Brand, 1854 – med omkvædet ”Julia Julia / Julia Julia hopsasa!” Desuden skrev Recke en del visetekster i forbindelse med treårskrigen 1848-50; den mest sungne er visen om slaget ved Fredericia 6. juli 1894 (I Natten klam og kold). Under pseudonymet -h-e udgav Adolph Recke sine viser 1854. Året efter hans død udkom der endnu et bind Viser, 1868.

Sangen er bearbejdet og forkortet af Mads Hansen

I denne samling er visen I Høsten trykt. Den har her tre vers, der ved bearbejdelse af den digtende bonde Mads Hansen er blevet til Marken er mejet, som i Højskolesangbogen har to vers. Det første vers er næsten identisk med Reckes, mens hans oprindelige andet og tredje vers er omskrevet til ét vers.

Marken er mejet


1. Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne og høet står i hæs.
Frugten er plukket og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
//: Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt. ://

2. Loen vi pynter med blomster og blade,
vi har georginer og bonderoser nok.
Børnene danser allerede så glade,
alle vore piger står ventende i flok.
//: Bind så korn i krans,
hurra, her til lands
slutter høsten altid med et gilde og en dans. ://

Det naturreligiøse er taget ud af teksten

Dermed er det naturreligiøse præg taget ud af Adolph Reckes tekst; den er i bearbejdelsen mere realistisk. Fx bliver en linje som ”Og binder saa Krandse til Høstgudens Ære” udeladt, og formuleringen ”Her tillands / Helligholdes Høsten …” bliver i de to sidste linjer i Højskolesangbogen til ”her til lands / slutter høsten …”.

Den galante tone er mildnet

Tilsvarende bliver også den galante tone i Reckes tekst mildnet, når fx ”Har vi ikke nysselige Pigebørn nok? / Henved to tilmands, Hurra!” bliver til ”alle vore piger står ventende i flok. / Bind så korn i krans, hurra”.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien egner sig til folkedans

Melodien er angivet som en folkemelodi. Den er brugbar til folkedans og anden lystighed.

Fakta om Marken er mejet

Nr. 333 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Adolph von der Recke, 1868

Melodi: Dansk folkemelodi

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.