Man må trække en grænse

Baggrund Historien

Sigurd Barrett skrev sangen på opfordring fra Grænseforeningen, der inviterede ham til at skrive en sang om historien i grænselandet. Sangteksten tager udgangspunkt i den enkeltes stemme og rolle i historiefortællingen. Hvis man kender sin fortid og ved, hvor man hører til, kan man bedre lukke andre ind. Således lægger sangen sig i forlængelse af mange af sangene i Højskolesangbogen.

Sangen blev til på opfordring fra Grænseforeningen 

Sigurd Barrett er historiefortæller, pianist, forfatter og tv-entertainer. Han har de seneste år sunget og fortalt om den græske mytologi, de nordiske guder og om danmarkshistorien ved en række koncerter for børn og voksne rundt om i landet. I 2015 inviterede Grænseforeningen ham til at skrive en sang om historien i grænselandet. Det blev til Man må trække en grænse, som indgår på cd’en Sigurds Danmarkshistorie, hvor nye generationer inviteres indenfor i danmarkshistorien på en pædagogisk og humoristisk facon. Sangen blev startskuddet til et omfattende jubilæumssamarbejde i forbindelse med 100-året for Genforeningen i 2020.

Sigurd Barrett er med til at formidle genforeningen  

Sammen med foreningen formidler Sigurd Barrett historien om genforeningen i et nutidigt perspektiv for hele familien med udgivelse af bog, cd og korhæfte og afholdelse af 112 koncerter over hele landet. Sigurd fortæller om genforeningen er udgivet på Politikens Forlag og indeholder en cd med i alt 16 sange.

Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920 

Genforeningen var i 1920 resultatet af en folkeafstemning, som viste flertal for, at grænsen blev flyttet 50 km sydpå, til hvor den ligger i dag. Derved blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Før 1920 var området syd for Kolding en del af Preussen (Tyskland) og præget af stridigheder.

Man må trække en grænse

1. Når en stemme bli’r hørt, bli’r et menneske set
i respekt for historien og alt, som er sket.
Når man evner at møde den udstrakte hånd,
da kan fællesskab gro, da kan folk knytte bånd.

Man må trække en grænse, men hvor skal den gå?
Syd for Flensborg, ved Kiel eller ved Åbenrå?
Uanset hvor den går, er der meget på spil,
for i hjerterne ved vi, hvor vi hører til.

2. Der er plads til de mange og plads til de få,
i respekt for hinanden går tiden i stå,
når man dvæler en stund ved den kraft , som det får,
når man rummer det men’ske, man ikke forstår.

Man må trække en grænse ...

3. Hvis man ved, hvor man selv hører til i sit sind,
kan man let lukke tanker og budskaber ind.
Og vi siger det gerne med toner og ord:
at vi ved, hvem vi er, uanset hvor vi bor.

Man må trække en grænse ...

4. Vi har sprog, vi har sang, vi har mening og mod,
vi har fremtiden liggende her for vor fod.
Hvis vi rummer den fortid, som sammen os bandt,
gi’r det liv til den fællesskabsånd, som vi fandt.

Man må trække en grænse ...

5. Lad da stemmerne klinge, lad sproget få lyd,
så det danner en akse fra nord og til syd.
For vor frihed sker fyldest, når alle forstår:
det er i vore hoveder, grænserne går.

Man må trække en grænse, men hvor skal den gå?
Syd for Flensborg, ved Kiel eller ved Åbenrå?
Uanset hvor den går, er der meget på spil,
for i hjerterne ved vi, hvor vi hører til.

Teksten bringes med kunstnerens tilladelse.

Der er plads til alle i fællesskabet

Sangteksten tager udgangspunkt i den enkeltes stemme og rolle i historiefortællingen. Derpå udfolder den vigtigheden af, at der er plads til alle i fællesskabet. Hvis man kender sin fortid og ved, hvor man hører til, kan man bedre lukke andres ”tanker og budskaber ind” - en tilgang som mange af sangene i Højskolesangbogen er båret af (se fx artiklen om Godmorgen lille land).

Sproget, sangen og udtrykskraften er det, der kan forbinde os på tværs af grænser. I sidste vers besynges friheden og frisættelsen fra de tænkte grænser.

Historien om grænselandet vedrører os alle

I både bogudgivelse og ved koncerterne fortæller Sigurd Barrett om Sønderjyllands historie fra middelalderen til i dag. En historie om krige, men også om at leve side om side. En historie om identitet og tilhørsforhold, tillid og tilpasning. Ifølge Sigurd Barrett har historien om grænselandet med os alle sammen at gøre, fordi den handler om, hvilket sprog vi taler, og hvor vi hører til.  ”Og vi fejrer, at det grænseland, der var præget af blodig konflikt, i dag er et inkluderende fællesskab, hvor folk lever i fredelig sameksistens”, siger han.

Højskolesangbogen står stærkt i Sønderjylland

Højskolesangbogen har altid stået stærkt i Sønderjylland, men under det tyske herredømme var det forbudt at synge nogle af sangene (jf. artiklen om Det haver så nyligen regnet). Derfor er der store følelser forbundet med sangskatten her.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien mimer historiens gang

Melodien er let at tilegne sig. Den består af to dele, som gentages, hvor gentagelsen udgør omkvædet. Vers og omkvæd er således ens rent melodisk. Inden for hver af de to dele er melodien igen opdelt i to halvdele på hver fire takter. De har fælles melodiske træk og spejler hinanden, ved at bassen i første halvdel er trinvis faldende og i anden halvdel trinvis stigende. Det giver melodien en form for uafvendelighed, som historiens gang.

Teksten afspejler sig i melodien

Når der i omkvædet spørges, hvor grænsen skal trækkes (”men hvor skal den gå, Syd for Flensborg, ved Kiel eller ved Åbenrå?”), så bevæger melodien sig op og ned, ligesom den dansk-tyske grænse har bevæget sig frem og tilbage flere gange igennem historien.

Omkvædet runder af med ordene ”i hjerterne ved vi, hvor vi hører til”, og det understreges af, at melodilinjen falder og finder hjem igen til grundtonen.

Fakta om Man må trække en grænse

Nr. 557 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst og melodi: Sigurd Barrett, 2015

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Helle Solvang. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.