Kommer hid, I piger små

Baggrund Historien

Grundtvig og Willemoes var jævnaldrende og nød et kort, men nært venskab, inden Willemoes døde i slaget ved Sjællands Odde i 1808. I digtet kalder Grundtvig pigerne til sig for at synge om helten Willemoes. Det fortælles, at traditionen for fællessang blev født til et af Grundtvigs mands minde-foredrag, hvor forsamlingen rejste sig op og sang digtet på C.E.F. Weyses melodi.

Grundtvig og Willemoes

”Om kort, om langt blev løbebanen spændt,

den er til folkegavn, den er til grøde.”

Således lyder nogle linjer, som Grundtvig i 1872 føjede til Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord (Højskolesangbogens nr. 95, jf. artiklen herom). Når han her taler om et langt liv, har han måske tænkt på sig selv og sin høje alder – næsten 89 år. Skulle Grundtvig derimod forestille sig en kort livsbane, kan han meget vel have tænkt på sin jævnaldrende ungdomsven Peter Willemoes – søhelten som blev ramt af en granat, mens han stod på dækket af orlogsskibet Prinds Christian og tappert dirigerede kanonaderne mod de angribende engelske linjeskibe i slaget ved Sjællands Odde 22.3.1808. Han nåede ikke at opleve sit 25. år.

Deres venskab var kort, men nært

De to mødte hinanden på Langeland i 1807. Grundtvig var huslærer på godset Egeløkke. Den unge søofficer var indkvarteret på Tranekær Slot. Det blev til et nært venskab i den korte tid, de kendte hinanden, og nyheden om vennens bratte død ramte Grundtvig med sorg og fortvivlelse.

I 1809 forfattede han indskriften på mindestøtten over de faldne fra Prinds Christian på Odden Kirkegård: De snekker mødtes i kvæld på hav (Højskolesangbogens nr. 485). I de følgende år skrev han flere Willemoes-digte, der i den foreliggende version er sammenstykket til en sang på i alt 12 strofer.

Sangen handler om helten Willemoes

I digtet kalder Grundtvig – som skjalden i det gamle Norden – pigerne til sig for at synge om en helt, ”alle vakre pigers ven”. En kendsgerning er det, at Peter Willemoes i sin korte levetid nåede at blive et idol – omspændt af myter. En af dem fortæller, at han bar en daggert af guld, en hædersgave fra Danmarks unge kvinder som tak for hans heltemodige indsats i slaget på Reden i 1801, hvor han havde udmærket sig ved sin dristighed som kommandant.

Sangens første fem strofer besynger Willemoes’ barndom og ungdom og slutter: ”kæk han drog til fremmed land/ manddoms værk at øve”. Willemoes havde for at tilfredsstille sin eventyrlyst og måske også sin pengepung en overgang ladet sig hverve til russisk krigstjeneste, indtil han i august 1807 vendte tilbage til Danmark. Stroferne 6-12 beskriver optakten til og fuldbyrdelsen af Willemoes’ tragiske endeligt i 1808.

 

Kommer hid, I piger små

1. Kommer hid, I piger små!
strengen vil jeg røre,
hver et kys I give må
for min sang at høre;
om så bold en ungersvend,
alle vakre pigers ven,
gladelig jeg sjunger.

2. Dreng han var, men som en mand
han at lege vidste,
da os i vor egen strand
briten ville friste;
strømmen går mod København,
Kongedyb er strømmens navn;
dér blev legen øvet.

3. Legen med den røde bold
på de våde enge
altid var fra hedenold
leg for danske drenge,
i den leg og i den ros
bagerst gik ej Willemoes,
briten det har vidnet.

4. Drengen blev en voksen mand,
barnlig dog i sinde
måtte han på sø og land
alle hjerter vinde:
sømænd bare ham på hånd,
og den fagre liljevånd
gav ham sin at kysse.

5. Gerne han på hånd og mund
kyssede den hulde,
var vel og en liden stund,
som han ikke skulle,
men han var og blev en mand,
kæk han drog til fremmed land
manddoms værk at øve.

6. Kommer hid, I piger små!
strengen vil jeg røre,
tårer skal i øjet stå,
når min sang I høre;
om så bold en ungersvend,
alle fagre pigers ven,
sørgelig jeg sjunger.

7. Våren er nu kommet nær,
dagene sig længe,
våren har I piger kær,
blomster gror i enge;
dog I skal i sene år
mindes, at I så en vår
med bedrøvet øje.

8. Ak! thi før sig op af jord
blomsten kunne trænge,
falmede en blomst i Nord,
som skal mindes længe;
Willemoes var blomstens navn,
og ej glemmes tunge savn
midt i blomsterflokken.

9. Hist i nord går Odden ud
mellem høje bølger,
der blev døn af stærke skud,
"Kristjan" ej sig dølger;
men som gamle Kristian
står han fast på danske strand,
skønt hans blod udrinder.

10. Willemoes! du måtte gå
andet hjem at finde,
tårer i vort øje stå,
men de tør ej rinde;
ak! thi ville vi, at du
skulle vanke her endnu,
"Kristjan" overleve?

11. Hører det, I piger små!
I må ikke græde,
men når over eng I gå
mellem vårens spæde,
binder da af dem en krans,
parrer blomsterne med sans
til den faldnes ære!

12. Hvis det rørte hjertes sang
hjertet røre kunne,
sjunger den da mangen gang
i de stille lunde;
sjunger den ved breden strand,
når hen over hviden sand
voven sagte triller!

C.E.F. Weyse komponerede melodien

Christoph Ernst Friedrich Weyse (1774-1842) var en af guldalderens mest skattede komponister, og han har efterladt sig et overflødighedshorn af folkekære melodier til tekster af især Grundtvig og Ingemann.

Melodien egner sig både som solosang og fællessang

Med sit flow og sin visekarakter hjælper melodien Grundtvigs tekst om pigernes helt på vej. Punkteringerne er ikke anmassende, men fjerlette, netop fordi de ikke kommer som optakter, men på de igangsættende betonede toner – på et-slaget. Sidste linje bryder mønstret og breder sig ud over tre takter, hvor alle øvrige linjer har to. Det afrunder melodien.

Melodien er et godt eksempel på en romance, der både kan gøre sig som solosang af en troubadour og som fællessang.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Den folkelige fællessangs fødsel

Netop som fællessang har den fået nærmest mytologisk betydning. Ved et af Grundtvigs Mands Minde-foredrag på Borchs Kollegium i København i 1838, hvor han havde fortalt om Willemoes og Englandskrigene, rejste forsamlingen sig impulsivt efter foredraget og sang Kommer hid… på Weyses nyskrevne melodi – fortælles det. Dér fødtes den danske tradition for folkelig fællessang. 

 

Fakta om Kommer hid, I piger små

Nr. 486 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

Komponist: C.E.F. Weyse

Teksten er skrevet i 1810, og melodien er komponeret i 1837. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren og Jesper Moesbøl. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.