Kimer, I klokker!

Baggrund Året
Kimer, I klokker!

Ifølge Grundtvig var julen barnets fest, og han brugte undertiden ordsproget: "Det er godt at være barn om julen". Salmen er en genklang af englens ord til hyrderne på marken og den himmelske hærskares lovsang. I omkvædet og i sidste strofe synger menigheden endda med det himmelske kor. Henrik Rung var storleverandør af melodier til Grundtvigs tekster, og han har også skrevet melodien til denne sang.

Det er godt at være barn om julen

Kimer, I klokker er første gang udgivet i Dansk Kirketidende 15. juni, 1856. Grundtvig brugte undertiden ordsproget: ”Det er godt at være barn om julen”, og han skildrede sine egne barndomserindringer fra julemorgen i Kirkeklokke! mellem ædle malme (Højskolesangbogens nr. 59, strofe 4)

Julen er barnets fest

I håndskriftet til Kimer, I klokker har Grundtvig i strofe 1 oprindeligt skrevet børnenes, men rettet til englenes øjne. Englene julenat var små barneengle jf. Velkommen igen Guds engle små (nr. 230). Julen er barnets fest med barnet i krybben, og opfordringen lyder i sidste strofe: ”Synger og danser og klapper i eders småhænder, menneskebørnene alle til jorderigs ender!” (Grundtvig havde selv en lille søn Frederik).

Sangen er en genklang af englens ord til hyrderne 

En julesalme skal for Grundtvig rime med hjertet og være genlyd af englenes sang for hyrderne julenat. Vi skal lære salmen af englene - ikke udenad, men indenad på englevis! Kimer, I klokker er en genklang af englens ord til hyrderne og den himmelske hærskares lovsang, ja menigheden synger direkte i omkvædet og i sidste strofe sammen med det himmelske kor: ”Født er i dag barnet til Guds velbehag. Æren er Guds i det høje!” Omkvædet er en fornem omskrivning af evangeliets ord: Ære være Gud i det højeste.