Jylland mellem tvende have

Baggrund Norden
Jylland mellem tvende have

H.C. Andersen skrev sangen på en tre måneder lang rejse rundt i Jylland. I digtet sammenfatter han de mange indtryk fra rejsen; lige fra oldtidens kæmpegrave til fremskridtets indtog med jernbanen og hedens forvandling. Melodien, der er komponeret af Peter Heise, blev offentliggjort sammen med teksten i 1860. Sangen betragtes af mange som "Jyllands nationalsang".

Sangen blev skrevet på en rundrejse i Jylland

I sommeren 1859 rejste H.C. Andersen på en tre måneders tur rundt i Jylland. Han besøgte mange egne: kom til Skagen og Vesterhavet foruden til en række byer og herregårde.

28. august kørte han ”i lukket vogn” over heden fra Randers til Viborg: ”Egnen er meget smuk … kørte nu ned af vilde, smukke Hedebanker…”, skrev han i dagbogen. På denne tur digtede han Jylland. Dagen efter læste han det op i Hjermind præstegård og renskrev det. Digtet blev trykt i Illustreret Tidende 1860 og senere optaget i utallige sangbøger.

H.C. Andersen beskriver sine indtryk fra rejsen

I digtet sammenfatter H.C. Andersen sine indtryk fra den store Jyllandsrejse. I anden strofe fører han os fra Midtjyllands skove først til Vestkysten og til sidst til Skagen. Han ser bagud i historien til oldtidens kæmpegrave, ligesom han beskriver Jylland som en runesten, der kløver vandet omkring Jylland i Skagerrak og Kattegat. Og han ser fremad til jernbanen og hedens forvandling.

Heden mellem fortid og fremtid

Netop heden symboliserer for H.C. Andersen både historien og fremskridtet. Den har fortsat sine luftspejlinger, hvor de gamle nordiske guder endnu trives, og hvor man forestillede sig, at Loke drev sine hjorde, og samtidig er heden i færd med at blive opdyrket og plantet til med skov. Naturen forandres for øjnene af ham.      

H.C. Andersen var begejstret for fremskridtet

H.C. Andersen var begejstret for fremskridtene. I sin dagbog fra 1840 skrev han om sin første rejse med jernbanen fra Magdeburg til Leipzig:

”Nu har jeg en forestilling om at Jorden drejer sig… jeg syntes jeg var en magiker, der havde spændt en drage for min vogn.”

Sammenligningen af damplokomotivet med en drage har H.C. Andersen således udformet allerede små 20 år før digtet om Jylland.

H.C. Andersen ønskede heden opdyrket

Det var karakteristisk for H.C. Andersens fremtidsdrømme, at han – i modsætning til Jeppe Aakjær et halvt århundrede senere – ønskede heden opdyrket. Arbejdet var flere steder allerede i gang, bl.a. med ”kartoffel- tyskerne”, der i 1759 bosatte sig mellem Skive og Karup. Efter nederlaget i 1864 blev hedens opdyrkning sat endeligt i system af Enrico Dalgas med Hedeselskabet.