Julen har bragt velsignet bud

Baggrund Året

Ligesom Ingemanns berømte morgensange, er Julen har bragt velsignet bud skrevet til børn. Digtet bestod oprindeligt af seks strofer, der trinvist forklarer julens budskab. Weyse slog de seks strofer sammen til tre, da han komponerede melodien til Ingemanns digt med det bevidst barnlige og symbolske billedsprog.

Digtet er skrevet på opfordring af Ingemanns ven

Digtet er skrevet kort før jul 1839 på opfordring fra Ingemanns gode ven, præsten J. F. Fenger i Lynge:

”Jeg kan ikke bare mig for at bede Dem om en lille julevise eller julesang for børn af samme slags som morgensangene”.

J.F. Fenger

Få dage efter sendte Ingemann sin sang til Lynge præstegård. Året efter blev den trykt i Nordisk Tidsskrift for christelig Theologi under titlen Børnenes Julesang.

Ingemanns forståelse af julens budskab

Digtet er oprindelig skrevet i seks firelinjede strofer. Læst på denne måde giver sangen seks forklaringer på, hvad julen betyder:

  1.        Englenes budskab julenat
  2.        Juletræet som billede på livets træ i Edens have
  3.        Glæden for både rig og fattig over Jesu fødsel, der betyder, at
  4.        vejen til Edens have er fundet, og
  5.        at denne er åbnet igen for mennesker, fordi
  6.        Guds rige fra nu af er ”midt iblandt os” (jf. Luk 17,21)

Paradismyten og juleevangeliet 

Ingemann opbygger på den måde trinvis sin forståelse af julens budskab i de seks strofer. For ham er der en nøje sammenhæng mellem paradismyten fra skabelsesberetningen og juleevangeliet. Ved at sammenligne livets træ i Edens have med juletræet giver digteren udtryk for, at englesangens budskab er gået i opfyldelse, sådan som det lyder i oversættelsen fra 1992: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden”.

undefined

B.S. Ingemann

Himmel og jord mødes i julens budskab

I tidligere oversættelser er ”og på jorden” knyttet sammen med ordet ”fred”, men den nye oversættelse er helt i overensstemmelse med Ingemanns synspunkt, at himmel og jord netop mødes i julens budskab.