Jorden drejer om sin akse

Baggrund Frihed og fællesskab
Jorden drejer om sin akse

Sangen stammer fra Halfdan Rasmussens 2. samling af Tosserier fra 1952. Digtet hylder mangfoldigheden og evnen til at forestille sig, hvordan mennesker lever andre steder på kloden. Halfdan Rasmussen tager begrebet "billigrejse" bogstaveligt som den fælles rejse, vi alle foretager, fordi jordkloden roterer. Mogens Jermiin-Nissen skrev melodien.

Halfdan Rasmussens Tosserier

I 1951 udgav Halfdan Rasmussen en lille samling Tosserier. Titlen skulle nærmest blive en genrebetegnelse, idet der de følgende år kom yderligere seks samlinger (en om året), og fordi alle digtene havde titler, der begyndte med ”Noget om …”. Grunden var blevet lagt i dagbladet Politiken hvor digteren havde fået trykt en del rimede ”Visse-vasse-vers”, som han kaldte dem. Samtidig var han begyndt at skrive den type børnerim, som han snart skulle blive mest kendt for: fx Lange Peter Madsen, 1950 og Den lille frække Frederik, 1951.

En leg med sproget

I 1960 udkom 138 ”Noget om …”-digte i Tosserier i udvalg med et motto, der indikerer, at versene mest af alt er en leg med sprogets udtryk:

Jeg kan ikke li

at læse tosseri op.

Det er lisom man

skal foreta et skihop.

Og i samme sekund

man svæver i det poesiblå,

er der et barn der råber:

Han har jo ingen ski på.

Jordklodens rotation er en fælles rejse

Noget om billigrejser er trykt i 2. samling, 1952. Det var året efter, at pastor Krogager i Tjæreborg var begyndt at sende danskere ud på billige rejser: charterferie.

Her i Jorden drejer om sin akse tager Halfdan Rasmussen begrebet ”billigrejse” bogstaveligt: Der er tale om den fælles rejse, vi alle foretager, fordi jordkloden roterer (strofe 2), men også om evnen til at forestille sig, hvordan mennesker lever andre steder på kloden (strofe 3), når man som digteren selv boede med kone og børn på et husmandssted på Tostedmark nær Ølstykke.

I dag vil vi nok tilføje, at det er en meget klimavenlig rejseform.

Efterkrigstidens nysgerrighed på fremmede lande

Digtet er skrevet i en efterkrigstid, hvor nysgerrigheden efter at opleve fremmede lande var stor, og hvor der var store forhåbninger om, at FN kunne sikre fredelig sameksistens.

Digtet hylder mangfoldigheden – ”Alle steder bor der mensker / som er højst forskellige.” – og forestillingsevnen, så der er bestemt et relevant tema i tosseriet. Men det er sproglegen, rimene, rytmen og ordenes klang, der styrer de konkrete eksempler på det, der er fælles mennesker imellem: ”Mon de frække hinduhaner / siger kykliky som vor, / eller har de andre vaner, / som kun Muhammed forstår?” (strofe 5). To-tre religiøse kulturer blandes uden videre sammen i én fjerdragt.

Synsvinklen er politisk naiv

For på trods af de historiske erfaringer fra første halvdel af århundredet vælger Halfdan Rasmussen nu i sine Tosserier bevidst, at synsvinklen skal være politisk naiv. Det er ikke verden, som den er, han skildrer her - det er verden, som den kunne være.