Jeg ser de bøgelyse øer

Baggrund Norden

Sangen blev skrevet i 1901 i anledningen af århundredeskiftet og udtrykker en vision og et fremtidshåb for det nye århundrede. Landet og folket er ikke naturgivet, men skabes gennem historien og det fælles folkelige liv. Det livs- og menneskesyn går som en rød tråd gennem Højskolesangbogen.

L.C. Nielsen ville frem til den livsbekræftende realisme 

Både som lyriker, konsulent hos Gyldendal og som redaktør af forskellige blade havde Laurits Christian Nielsen stor betydning for det litterære liv omkring århundredskiftet. Ligesom vennen Johannes V. Jensen ville han fri af 1890’ernes egocentriske sortsyn og frem til en livsbekræftende realisme, bl.a. i fædrelandssange som Vort hjem, du danske jord, 1906.

Politisk kritik af Danmark 

I hans digtning ved 1900-tallets begyndelse er der ofte en skarp politisk kritik af Danmark, men også tillid til landets styrke – fx Havet omkring Danmark (Højskolesangbogen nr. 370) fra 1908 – og som i Jeg ser de bøgelyse øer både ydmyghed og stolthed.

Digtet er skrevet i anledning af århundreskiftet

Jeg ser de bøgelyse øer er slutningen på et seksten strofer langt digt, Hundredåret, skrevet i anledning af århundredskiftet og bragt som afslutning på Vort Folk i det nittende Aarhundrede, udgivet af Vilhelm Østergaard i 1901.

Digtets tre slutstrofer fremtræder som en vision og et fremtidshåb på baggrund af de foregående tretten strofers historiske beskrivelse af det 19. århundrede. Samme år udkom de tre strofer i samlingen Vaardigte.

Landet og folket er ikke naturgivet

Med digtet minder forfatteren os om, at landet og folket ikke er naturgivet, men skabes gennem historien og det fælles folkelige liv.

Jeg ser de bøgelyse øer

1. Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt
så skært og skønt i solen, som aldrig jeg har set.
Jeg véd det, som de ligger dér, så er der kun så kort
fra grænse og til grænse. Men dette land er vort.

2. Jeg ser de slægter, som gik hen, mens hundredåret skred,
som vandt på Kongedybet, som under Dybbøl led;
de elsked ungt, de drømte langt, de så kun alt for kort,
men frem af dem stod folket. Og dette folk er vort.

3. Og derfor bøje vi vort sind, hvor vi i verden går,
med længsel mod de strømme, som disse kyster når;
og derfor samle vi hvert navn, som steg af folkets jord,
i dem vor fortid leved, af dem vor fremtid gror.

Første strofe: det lille land

I digtets stilfærdige første strofe beskrives Danmarks ydre lidenhed. Det fremgår ikke af de tre vers, men baggrunden er, at store dele af landet var blev tabt i 1800-tallet: Norge, Slesvig og Holsten. 

Anden strofe: folkets indre styrke

Heroverfor sætter L. C. Nielsen i 2. strofe folkets indre styrke. Det ses bl.a. af linjen ”...som vandt på Kongedybet”. Kongedybet ligger i Øresund mellem København og Middelgrunden. Her kæmpede den danske flåde under slaget på Reden 2. april 1801 og tabte til englænderne. At begivenheden for L.C. Nielsen alligevel ses som en sejr, fremgår af et af de 13 vers, der ikke er en del af sangen:

”Før bølgerne i Kongedyb igjen var blevne blaa/ydmyget, delt, afmægtigt, det danske Rige laa;/men da var folket vækket, og sindigt gik det frem,/til det i 48 bar Frihedssejren hjem.” 

I nederlaget på Kongedybet vandt folket således ved at finde sig selv. Det er helt i overensstemmelse med stemningen i slutningen af 1800-tallet, hvor man indad skulle vinde, hvad der udad var tabt. 

Tredje strofe: konklusionen

I digtet samles to af de gennemgående træk i fædrelandssangene: det danske landskab og det danske folk (i henholdsvis første og anden strofe). I tredje strofe er det digtets konklusion, at når vi således kender os selv og vores baggrund, kan vi i tillid møde verden og tage del i fremtiden. 

Dette livs- og menneskesyn går som en rød tråd igennem Højskolesangbogen, ligesom det i mange generationer har været baggrunden for de danske folkehøjskoler. 

Digtet i Højskolesangbogen

Skønt Thorvald Aagaards melodi er skrevet i 1931, blev digtet optaget i Højskolesangbogen allerede i 1922 på folkemelodien En dejlig ung ridder. Aagaard var medredaktør af Melodibogen til Højskolesangbogen og bevidst om, at en god sang kræver en selvstændige melodi.  

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er markant, men let at lære

Melodien understøtter digtets karakter ved at være stilfærdig og enkel. Som digtet er den todelt, intervallerne er små, rytmisk består den næsten kun af lige lange fjerdedele, og melodilinjen bærer nærmest sig selv. Tredje linje er næsten identisk med første, blot forskudt en kvart opad. Den er let at lære og synge også uden akkompagnement, men samtidig markant nok til at man husker den.                                                                            

 

Fakta om Jeg ser de bøgelyse øer

Nr. 366 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: L.C. Nielsen

Komponist: Thorvald Aagaard

Teksten er skrevet i 1901 i anledning af århundredeskiftet.

Melodien er skrevet i 1931. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jesper Moesbøl og Kirsten Lund Frandsen 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.