Jeg ser de bøgelyse øer

Baggrund Norden

Sangen blev skrevet i 1901 i anledningen af århundredeskiftet og udtrykker en vision og et fremtidshåb for det nye århundrede. Landet og folket er ikke naturgivet, men skabes gennem historien og det fælles folkelige liv. Det livs- og menneskesyn går som en rød tråd gennem Højskolesangbogen.

L.C. Nielsen ville frem til den livsbekræftende realisme 

Både som lyriker, konsulent hos Gyldendal og som redaktør af forskellige blade havde Laurits Christian Nielsen stor betydning for det litterære liv omkring århundredskiftet. Ligesom vennen Johannes V. Jensen ville han fri af 1890’ernes egocentriske sortsyn og frem til en livsbekræftende realisme, bl.a. i fædrelandssange som Vort hjem, du danske jord, 1906.

Politisk kritik af Danmark 

I hans digtning ved 1900-tallets begyndelse er der ofte en skarp politisk kritik af Danmark, men også tillid til landets styrke – fx Havet omkring Danmark (Højskolesangbogen nr. 370) fra 1908 – og som i Jeg ser de bøgelyse øer både ydmyghed og stolthed.

Digtet er skrevet i anledning af århundreskiftet

Jeg ser de bøgelyse øer er slutningen på et seksten strofer langt digt, Hundredåret, skrevet i anledning af århundredskiftet og bragt som afslutning på Vort Folk i det nittende Aarhundrede, udgivet af Vilhelm Østergaard i 1901.

Digtets tre slutstrofer fremtræder som en vision og et fremtidshåb på baggrund af de foregående tretten strofers historiske beskrivelse af det 19. århundrede. Samme år udkom de tre strofer i samlingen Vaardigte.

Landet og folket er ikke naturgivet

Med digtet minder forfatteren os om, at landet og folket ikke er naturgivet, men skabes gennem historien og det fælles folkelige liv.