Jeg gik mig ud en sommerdag

Baggrund Sprog og ånd

Grundtvig tilegnede sangen den danske skoleungdom i sin samling af danske viser til skolebrug. I sangen fortæller Grundtvig indirekte, hvordan al undervisning bør give eleverne mulighed for frit at kunne tilegne sig de egenskaber, der kan gøre dem til ansvarlige og åndeligt levende samfundsborgere.

Grundtvig udvalgte folkeviser til skolebrug

Danske Kæmpeviser til Skolebrug, udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. – sådan lyder den fulde titel på det udvalg af folkeviser, som Grundtvig udgav i 1847. Tilskyndelsen til udgivelsen fremgår af forordet:

”Saasnart … Hr. Professor Mariboe venligst lod mig vide, det var hans fulde Agt at indføre et Udvalg af Kæmpeviserne i sin Skole, naar jeg vilde hjelpe ham til et Saadant, da fandt jeg, der var intet Øieblik at spilde …”.

Der skulle historisk dybde i den folkelige samtale

Udgivelsen vidner om Grundtvigs optagethed af sproget og dets udtryks- og erfaringsrigdom som det grundlæggende for det folkelige liv, der spirede frem i disse år. Der skulle historisk dybde i den folkelige samtale.

Sangen er tilegnet den danske ungdom

Sangen her er indledningen til samlingen og har overskriften: Den Danske Ungdom venligst tilegnet. Forlæg og melodi havde Grundtvig fundet i Nyerup og Rahbeks Udvalgte danske Viser fra Middelalderen, men digtet er Grundtvigs eget. Oprindeligt havde det 21 strofer, der i Højskolesangbogen er reduceret til 11. Herved er digtets henvisning til den nordiske mytologi udeladt. Sangen handler derfor først og fremmest om sproget og naturen.   

Jeg gik mig ud en sommerdag

1. Jeg gik mig ud en sommerdag at høre
fuglesang, som hjertet kunne røre,
i de dybe dale
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.

2. Der sad en lille fugl i bøgelunden,
sødt den sang i sommer-aftenstunden,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.

3. Den sang så sødt om dejligst vang og vænge,
hvor kærminder gro som græs i enge.

4. Den sang om alt, hvad det er lyst at høre,
allerhelst, hvad hjertet dybt kan røre.

5. Den sang, som ingen andre fugle sjunge,
leged liflig med min moders tunge.

6. Den sang som talt ud af mit eget hjerte,
toner gav den al min fryd og smerte.

7. Da nynned jeg så småt i aftenstunden:
Flyv, Guldtop, flyv rundt i bøgelunden.

8. O, flyv fra Øresund til Dannevirke,
syng til dans, til skole og til kirke.

9. På folkets modersmål, med Danmarks tunge,
syng, som ingen andre fugle sjunge.

10. Da mærke alle, som har mødre kære,
det er godt i Danemark at være.

11. Da gløder alt, hvad solen har bestrålet,
som det røde guld på modersmålet.
I de dybe dale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.

Den lyttende begynder selv at nynne

Strofe 1 er overtaget direkte fra en af folkeviserne, som er en kærlighedssang. Men Grundtvigs sang er et digt til skoleungdommen. Det er opdelt i to forløb: I strofe 2-6 synger fuglen og bliver hørt på sådan en måde, at den lyttende i strofe 7-11 selv begynder at ”nynne”. Der sker altså en bevægelse fra indtrykket af det sansede til fortolkning, udtryk.

Skoleelevernes udvikling til samfundsborgere

På den måde får Grundtvig på indirekte vis fortalt, hvordan al undervisning bør være: At eleverne frit kan tilegne sig det, de skal anvende som ansvarlige og åndeligt levende samfundsborgere. Forstår man det, kan hele livet med ”al min fryd og smerte” (strofe 6) behandles i undervisningen ”fra Øresund til Dannevirke”, hvor der synges ”til dans, til skole og til kirke” (strofe 8).

Skolen bør være det historisk-poetiskes værksted

I sin digtning om menneskelivet og dets udvikling anvender Grundtvig to billeder hentet fra den af Gud skabte natur: fugle- og plantemotiverne. På den måde får han givet poetisk udtryk for dobbeltheden i at være menneske: Livet er historisk-poetisk. Man kunne måske forklare Grundtvig ved at sige, at vi på én og samme tid er bundne og frie.

Fugleflugt og fuglesang står for friheden, som er åndens frihed hos Grundtvig. Og plantens vækst fra frø til blomstring og høst står for det konkrete liv med dets bundethed til tidens og stedets vilkår. Sangen udtrykker altså, at skolen bør være det historisk-poetiskes værksted.

Melodien

Folkemelodien er i mol i en ret langsom tredelt takt, hvor hver takt (med ganske få undtagelser) består af to ottendedele og to fjerdedele, hvilket på samme tid giver fremdrift og ro.      

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Jeg gik mig ud en sommerdag

Nr. 153 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

Komponist: Folkemelodi

Teksten er skrevet i 1847 som indledning til en visesamling til skolebrug. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jens Grøn

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.