Jeg er havren

Baggrund Året

I sangen lader Jeppe Aakjær havren fortælle sin historie fra såning til høstmodning, og dermed bliver havren et billede på naturen og landskabet. Aakjærs poesi står i modsætning til hans socialt engagerede prosa, der har et mere oprørsk præg. Melodien er skrevet af Aksel Agerby og har været med til at sikre sangens folkelige udbredelse.

Jeppe Aakjærs naturbeskrivende digte

Digtet Havren er skrevet 8. maj 1916 og trykt i samlingen Vejr og Vind og Folkesind (1916). Af digtets 12 strofer findes i Højskolesangbogen stroferne 1, 2, 4, 5 og 9-12.

I Aakjærs naturbeskrivende digte træffer man ofte naturen personificeret, fx lyngen i Her har jeg stået i tusinde år, bækken i Du kære blide danske bæk (Højskolesangbogens nr. 369) og her i digtet havren.

Havrens fortælling om natur og mennesker

Aakjær lader havren fortælle sin historie om dens tilværelse fra såningen til høstmodningen; i slutstrofen tillige om dens betydning i det lange perspektiv. Beskrivelsen af vækstperioden bliver et billede på hele naturen og landskabet.

Havren er mere poetisk end menneskene

Digteren anvender havren som sit talerør for at vise, at havremarken ikke blot er bondens avl (strofe 1.3) og fødeemne for heste og kvæg (strofe 4.4). Det fremgår nemlig, at havren er mere poetisk anlagt end menneskene, fx fokuserer 2. strofe om såningen ikke på arbejdet, men på naturens lyde fra lærkerne, humlebien og rylen.

De kolde hjerner kan ikke forstå

I 4. strofe giver havren råt for usødet: ”Det kan kolde hjerner ej forstå/Jeg er lærkesangen på et strå”. Det er da også vanskeligt at forstå alene med forstanden. Med fremvæksten af det moderne samfund har udtrykket om de kolde hjerner, der kun forstår kolde facts, fået fornyet aktualitet.   

De mange verber udtrykker aktivitet

Der er liv i sangen, hvilket ikke mindst skyldes de mange verber, der i sig selv udtrykker aktivitet. Et af digtets mest betydningsladede verber er ”ringle”, der bruges gentagne gange i de afsluttende strofer. Det maner billeder frem af aftenstunden, og man fornemmer verbets lydmalende værdi. Havrens ringlen lyder som ledsagemusik til den forvandling, der foregår i naturen fra dag- til aftentimerne, og giver afslutningen et inderligt, næsten religiøst præg.

Modsætningen mellem Aakjærs prosa og poesi

Mange af Aakjærs prosatekster og taler har et mere oprørsk præg. Solveig Bjerre, Aakjærs datter, citerer i sin bog Livet på Jenle (1985) den tale, professor Vilhelm Andersen holdt på Københavns Rådhus på digterens 60-årsdag i 1926, hvori han påpeger modsætningen mellem den socialt engagerede prosa og de lyriske sange:

”Du har talt og sunget os sønder og sammen. Det vil sige: Du har talt os sønder, fra hinanden, men sunget os sammen igen.”

Vilhelm Andersen

 

Jeg er havren

1. Jeg er havren. Jeg har bjælder på,
mer end tyve, tror jeg, på hvert strå.
Bonden kalder dem for mine fold.
Gud velsigne ham, den bondeknold!

2. Jeg blev sået, mens glade lærker sang
over grønne banker dagen lang;
humlen brumled dybt sin melodi,
og et rylefløjt gled ind deri.

3. Mens i dug jeg groede fod for fod,
groede sangen sammen med min rod;
den, som ydmyg lægger øret til,
hører lærkens triller i mit spil.

4. Det kan kolde hjerner ej forstå:
Jeg er lærkesangen på et strå,
livets rytme døbt i sommerdræ,
mer end gumlekost for øg og fæ.

5. Jeg er ven med dug og grødevejr.
ven med landets lyse bøgetræer,
ven med al den danske sæd, som gror
øst for hav og vest for sund og fjord.

6. Jeg får solens sidste lange blink,
før den dukker ned bag gullig brink,
og når aftenklokken ringer fred,
står jeg på min tå og ringler med.

7. Jeg skal ringle barnet til dets seng,
ringle tågen op af sump og eng,
ringle freden over hjemmet ind,
ringle bønnen frem i fromme sind.

8. Jeg er havren. Mine bjælder går
over lyse vange år for år,
ringler om, hvor sang og kærve gror
herligt sammen på den danske jord.

Ordforklaringer

1.3 fold: opr. om udbyttets størrelse i forhold til udsæden. Fx er femten fold et udbytte femten gange udsæden

2.3 humlen: humlebien

4.3 sommerdræ: sommerens blomsterstøv

8.3 kærve: afgrøde

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Aksel Agerbys melodi

Aksel Agerby har skrevet musik til flere af Aakjærs digte. Melodien til Havren er fra samme år som digtet og såre enkel i sin struktur; de fire linjer er rytmisk ens, og den gennemførte ottendedelsbevægelse og de små intervaller gør den særdeles sangbar.

Om digtet sagde litteraturkritikeren Kaj Friis Møller engang:

”Det er skade at digtet ikke længere lader sig læse. Men sådan går det, når en god komponist undtagelsesvis sætter musik til et virkelig godt digt, som kan klare sig uden”.

Samtidig har melodien og fællessangen sikret digtets folkelige udbredelse.

Fakta om Jeg er havren

Nr. 324 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Jeppe Aakjær

Komponist: Aksel Agerby

Digtet er fra digtsamlingen Vejr, Vind og Folkesind fra 1916.

Melodien er fra samme år. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Magnus Vistisen og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.