Jeg er havren

Baggrund Året

I sangen lader Jeppe Aakjær havren fortælle sin historie fra såning til høstmodning, og dermed bliver havren et billede på naturen og landskabet. Aakjærs poesi står i modsætning til hans socialt engagerede prosa, der har et mere oprørsk præg. Melodien er skrevet af Aksel Agerby og har været med til at sikre sangens folkelige udbredelse.

Jeppe Aakjærs naturbeskrivende digte

Digtet Havren er skrevet 8. maj 1916 og trykt i samlingen Vejr og Vind og Folkesind (1916). Af digtets 12 strofer findes i Højskolesangbogen stroferne 1, 2, 4, 5 og 9-12.

I Aakjærs naturbeskrivende digte træffer man ofte naturen personificeret, fx lyngen i Her har jeg stået i tusinde år, bækken i Du kære blide danske bæk (Højskolesangbogens nr. 369) og her i digtet havren.

Havrens fortælling om natur og mennesker

Aakjær lader havren fortælle sin historie om dens tilværelse fra såningen til høstmodningen; i slutstrofen tillige om dens betydning i det lange perspektiv. Beskrivelsen af vækstperioden bliver et billede på hele naturen og landskabet.

Havren er mere poetisk end menneskene

Digteren anvender havren som sit talerør for at vise, at havremarken ikke blot er bondens avl (strofe 1.3) og fødeemne for heste og kvæg (strofe 4.4). Det fremgår nemlig, at havren er mere poetisk anlagt end menneskene, fx fokuserer 2. strofe om såningen ikke på arbejdet, men på naturens lyde fra lærkerne, humlebien og rylen.

De kolde hjerner kan ikke forstå

I 4. strofe giver havren råt for usødet: ”Det kan kolde hjerner ej forstå/Jeg er lærkesangen på et strå”. Det er da også vanskeligt at forstå alene med forstanden. Med fremvæksten af det moderne samfund har udtrykket om de kolde hjerner, der kun forstår kolde facts, fået fornyet aktualitet.   

De mange verber udtrykker aktivitet

Der er liv i sangen, hvilket ikke mindst skyldes de mange verber, der i sig selv udtrykker aktivitet. Et af digtets mest betydningsladede verber er ”ringle”, der bruges gentagne gange i de afsluttende strofer. Det maner billeder frem af aftenstunden, og man fornemmer verbets lydmalende værdi. Havrens ringlen lyder som ledsagemusik til den forvandling, der foregår i naturen fra dag- til aftentimerne, og giver afslutningen et inderligt, næsten religiøst præg.

Modsætningen mellem Aakjærs prosa og poesi

Mange af Aakjærs prosatekster og taler har et mere oprørsk præg. Solveig Bjerre, Aakjærs datter, citerer i sin bog Livet på Jenle (1985) den tale, professor Vilhelm Andersen holdt på Københavns Rådhus på digterens 60-årsdag i 1926, hvori han påpeger modsætningen mellem den socialt engagerede prosa og de lyriske sange:

”Du har talt og sunget os sønder og sammen. Det vil sige: Du har talt os sønder, fra hinanden, men sunget os sammen igen.”

Vilhelm Andersen