Jeg elsker den brogede verden

Baggrund Liv

H.V. Kaalunds sang er inspireret af Grundtvigs livs- og menneskesyn: Glæden ved livet som det er - et resultat af Guds skaberværk. Kaalunds eget liv var præget af hans nervøse og rastløse sind, alligevel skrev han denne lyse hyldest til livet.

H.V. Kaalunds tilværelse var omskiftelig

H.V. Kaalunds tilværelse blev omskiftelig, præget af et nervøst og rastløst sind. I dag er han stort set kun kendt for sine Fabler for Børn, 1845, og for sangene På det jævne, på det jævne og denne, Jeg elsker den brogede Verden; de stammer begge fra digtsamlingen En Eftervaar, 1877.

Hverdagen som lærer i Vridsløselille 

I årene 1859-81 var Kaalund den første lærer ved det nyåbnede fængsel i Vridsløselille. Her blev fangerne isoleret døgnet rundt, så de kunne få mulighed for at angre deres synder og forlige sig med Gud. Næsten al tid blev dermed tilbragt i fængselscellen, og hvis fangerne skulle færdes uden for cellen, skulle de bære en maske, der beskyttede dem mod at blive genkendt af de andre fanger.

Denne dagligdag stod i modsætning til den samtidige praksis i Horsens Tugthus, hvor fangerne skulle samarbejde. På trods af en hverdag omgivet af stærkt kriminelle indsatte, der næppe har haft alt for lyse fremtidsudsigter, har Kaalund med Jeg elsker den brogede verden skrevet en lys hyldest til livet.

Digtet bygger på Grundtvigs livs- og menneskesyn

Det originale digt omfatter i alt elleve strofer og er tydeligt inspireret af Grundtvigs livs- og menneskesyn: Glæden ved livet som det er - et resultat af Guds skaberværk. 

Verden er ingen jammerdal

Sangen kan ses som et indlæg i en diskussion, hvor forfatteren af 1870’ernes naturalister mistænkes for at se alt for lyst på tilværelsen. I en af de udeladte strofer svarer han:

Tror Du maaske, jeg aldrig har følt 

med egen og Andres Kval

fordi jeg ikke vil kalde som Du

Guds Verden en Jammerdal?

 

Han ved, at der er mange forskellige syn på tilværelsen, som fremføres som endegyldige ”sandheder”: ”Men Verden kan ikke sig dreje/ om hvert lille Menneske-Jeg!”

Jeg elsker den brogede verden

1. Jeg elsker den brogede verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i patriarkernes tid.

2. De snakke, som om den er gammel,
af synd og sorger mæt.
O nej, den flyver endnu i dans
om solen så ung og let!

3. Jeg har grædt, som andre, af smerte,
fordi min boble brast.
Men boblen er ikke verden;
læg verden det ej til last!

4. Var livet en dans på roser,
mon alt da var bedre end nu?
Hvis ej der var noget at kæmpe for,
hvad var da vel jeg og du?

5. Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro -
thi evig stilstand er død!

6. Og derfor elsker jeg verden
trods al dens nød og strid;
for mig er jorden skøn endnu
som i skabelsens ungdomstid! 

 

Kamp for frihed i liv og tro

Derfor skal der kamp til, ikke bare ”kamp for dagligt brød”, men for ”frihed i liv og tro”. Det er for ham den væsentlige kamp, og den må føres på baggrund af troen på, at jorden altid er skøn ”som i skabelsens ungdomstid”. Set i denne sammenhæng kan sangen opfattes som en advarsel imod patentløsninger – politiske eller religiøse – og som en hyldest til livets egenværdi og storhed.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Thorvald Aagaards melodi

Thorvald Aagaards melodi, som blev skrevet til den første melodibog med klaversatser i 1922, er præget af ro og afdæmpethed. Melodiens omfang (en oktav + en tone) virker beskedent, fordi grundtonen ligger i midten af området, og harmoniseringen søger mod paralleltonearten, d-mol, tre toner under grundtonen, i stedet for – som det oftest er tilfældet – at skabe spænding ved at modulere til dominanttonearten, fem toner over grundtonen.                 

 

Fakta om Jeg elsker den brogede verden

Nr. 97 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: H. V. Kaalund

Komponist: Thorvald Aagaard

Teksten er skrevet i 1877, melodien er fra 1922. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Gunnar Jensen og redigeret af Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.