Jeg elsker de grønne lunde

Baggrund Norden
Jeg elsker de grønne lunde
Jeg elsker de grønne lunde

Teksten er skrevet til et af de store friluftsmøder, der i 1800-tallet samlede mange deltagere til at diskutere tidens politiske og nationale spørgsmål. Sangen er en personlig kærlighedserklæring til Danmark, skrevet af forfatteren Johannes Helms, der deltog i Treårskrigen og senere oplevede nederlaget i 1864. Melodien er skrevet af Albert Møller.

Sangen er skrevet til et friluftsmøde i Dyrehaven 

Teksten er en lejlighedssang, skrevet til et friluftsmøde ved Eremitagen i Dyrehaven nord for København grundlovsdag 5. juni 1873. Netop diskussionerne i forbindelse med grundloven (jf. artiklen om Velkommen i den grønne lund), men også andre af 1800-tallets politiske og nationale spørgsmål samlede mange deltagere til store friluftsmøder fx på Himmelbjerget, på Skamlingsbanken og i Skibelund Krat ved Kongeåen lige syd for Askov, og ofte blev der skrevet nye sange på kendte melodier til disse folkemøder.

Johannes Helms lod senere Jeg elsker de grønne lunde trykke som indledningsdigt i sin bog Soldaterliv i Krig og Fred, der udkom 1889.

 

Læs mere om den danske tradition med folkemøder

En kærlighedserklæring til Danmark

Sangen er i sin form en personlig kærlighedserklæring til Danmark – i de første strofer til den danske natur efterfulgt af en troskabserklæring (stroferne fire og fem) og i strofe seks og syv af forsikringen om, at intet kan rokke ved kærligheden.

Johannes Helms oplevede nederlaget i 1864

Johannes Helms havde som ganske ung deltaget aktivt i krigen 1848-1850. I årene derefter studerede han i København, og efter at have afsluttet sin uddannelse fik han ansættelse ved den såkaldte domskole i byen Slesvig. Her oplevede han Danmarks nederlag i krigen 1864 og afståelsen af Sønderjylland. Han har altså personlig baggrund for at skrive de tre sidste strofer, der afspejler den knugende følelse af nederlaget, men også det håb, at Gud vil hjælpe til med, at Sønderjylland genforenes med Danmark.