Lysfyldt morgen, til marven kold (Stæren)

Baggrund Året
Lysfyldt morgen, til marven kold

Johannes V. Jensens digt Stæren er en poetisk gendigtning af sagnet om Kong Skjold. I Højskolesangbogen er digtet dog blevet forkortet, og handler derfor mere om stæren og foråret, end om en historisk sagnkonge. Komponisten Thorvald Aagaard, der har skrevet den letflydende melodi, ydede en stor indsats for at udbrede den folkelige musiktradition.

Inspireret af sagnet om kong Skjold 

Digtet Stæren er en poetisk gendigtning af sagnet om Kong Skjold. Da danernes land truedes af indre stridigheder, kom et skib sejlende med et lille drengebarn. Han regnedes for Odins søn, blev konge under navnet Skjold, satte skik på landet og blev stamfar til den danske kongeslægt Skjoldungerne. Som gammel mand forlod han landet, ligesom han var kommet, alene på et skib.

Sagnet omtales helt tilbage i 700-tallet

Sagnet kendes bl.a. fra Saxos danmarkskrønike, men Skjold omtales ca. 500 år tidligere i det oldengelske heltedigt Beowulf, der formentlig blev til i begyndelsen af 700-tallet.

Johannes V. Jensen

Gendigtningen gør sangen til en forårssang

I Højskolesangbogen er Johannes V. Jensens digt forkortet; de vers, der handler om sagnkongens bortfærd, er udeladt. Derfor står Stæren som en forårssang og ikke i afsnittet Historien.

Historien og året spejler hinanden

Sammenhængen mellem sagnkongen og stæren er billedlig. Ligesom kong Skjold dukkede op, bragte orden i landet og forsvandt igen, sådan kommer hvert år sommeren til landet og forsvinder igen med stæren. Og sådan lægges der hver sommer et år til menneskets liv:

Han kommer med Stæren, han dvæler med den

i Danmark – med Stæren han gaar.

Hvor tit forynger, naar Stæren synger,

dit Hjerte sig endnu en Vaar?

Sådan lyder Stærens sidste vers oprindeligt. Motiverne udgør i digtet én cyklus – historien og året spejler hinanden i et nærmest mytisk billede på, at alting har sin tid – sit forår, sin sommer, sit efterår og sin vinter.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

5.3   svale: kølige

5.4   tusindskøn: blomsten tusindfryd, bellis

7.3   voven: bølgen

7.4   : tværbom der bærer skibets sejl

Thorvald Aagaard var højskolelærer i Ryslinge

Komponisten Thorvald Aagaard (1877-1937), satte sit præg på tidens musikliv. Han var organist og højskolelærer på Ryslinge Højskole og virkede som elev af Laub og Carl Nielsen for udbredelsen af en folkelig musikkultur, bl.a. udgav han sammen med disse og Oluf Ring Folkehøjskolens Melodibog i 1922. Han komponerede en del kammermusik, men hans største fortjeneste ligger i tilblivelsen af en række populære melodier til folkelige danske sange

Melodien flyder naturligt af sted

Således også med melodien til Lysfyldt morgen, der udmærker sig ved en sangbar lethed og naturlighed, der går fint i spænd såvel med denne tekst som med den generelle tendens i disse mellemkrigsår. Med et begrænset omfang – en oktav – flyder melodien naturligt af sted uden de store spring eller dikkedarer; en enkelt sekvens har fundet ind i takt fem-seks.

Tekstens metrik er noget uregelmæssig, hvilket akkompagnatøren må tage højde for – især med henblik på versenes start, hvor første og tredje vers starter på betonet (et-slaget), mens de øvrige vers har kort optakt.

Fakta om Lysfyldt morgen, til marven kold

Nr. 263 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Johannes V. Jensen, 1925

Komponist: Thorvald Aagaard, 1927

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.