Luk døren op og se

Baggrund Året

Frank Jægers digt fra 1949 udkom oprindeligt med titlen Paaske. Med titlens kristne klang kunne man fristes til at tro, at digtet er en salme - det er det dog ikke. Digtet omhandler årstiden omkring påske med overgangen fra vinter til vår og beskriver den lykke, der er forbundet med forandringen og det at vågne op til årets første forårsdag.

Et digt der ryster vinteren af sig og ser foråret bryde igennem

I digtsamlingen Morgenens Trompet, Frank Jægers anden fra 1949, står dette digt med titlen Paaske. Men digtet er ingen salme, det handler ikke om den kristne højtid. Det er selve årstiden, der beskrives: Det er tøvejr, det er forår, og menneskene ryster vinteren af sig og begynder på en frisk – ligesom naturen. Digtet skildrer oplevelsen af at vågne en morgen og konstatere, at vinter er blevet til vår. Alle iagttagelser i digtet peger i den retning, og vi opfordres til at se med (første vers) og opleve varmen bryde igennem – det er en festdag (2.1-2).

Frank Jæger

Den unge digter lod sig ikke præge af efterkrigstidens skrivemåde

Frank Jæger, der debuterede som 22-årig, valgte at unddrage sig efterkrigstidens moralske, reflekterende digtning, som den især kom til udtryk i tidsskriftet Heretica – han var ellers knyttet til kredsen omkring dette tidsskrift og blev medredaktør af det 1952-53.

Frank Jægers primitive men idylliske digterliv

Den unge digters første digtsamlinger blev betragtet som et forfriskende pust, lyse og lette som de umiddelbart var. Som helt ung flyttede Frank Jæger med sin kone fra Vesterbro i København til et bondehus i Farum og valgte en ”primitiv” og fattig livsform. Han bidrog selv aktivt til at tegne billedet af et idyllisk liv i digterhuset, bl.a. i interviews og essays – og ikke mindst som velvillig model for Jørgen Mogensens populære tegneserie Poeten og Lillemor, der begyndte i 1950 og blev filmatiseret af Erik Balling 1959-61.

Beskrivelserne rummer både det moderne og det usamtidige

I digtsamlingerne er der dog en modsætningsfyldt livsholdning til stede. Med sine sansninger og tanker i naturen og i livet på landet anlægger Frank Jæger en særlig æstetisk måde at omgås virkeligheden på og knytter an til en anderledes, usamtidig erfaringsverden. Her i digtet Paaske er der en trodsig insisteren på et enkelt liv – med mus, spætte, solsort og høne. Tilsvarende insisterer han på, trods sin unge alder, at beskrive sig selv som en gammel mand (4,1-2) – uden for den moderne tid og de moderne steder. Digtets jeg er i handling og tanke forbundet med naturens og årets gang – og med livets cyklus (fjerde vers): det ”klør” og ”kildrer”, og ”Vor høne er med æg”.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Med Tony Vejslevs melodi går tekst og musik op i en højere enhed

Som altid, når man præsenteres for et samarbejde mellem Frank Jæger og hans gode ven Tony Vejslev (1926-2020), kan man opleve, hvordan tekst og musik går op i en højere enhed. Vejslev har uden tvivl været dybt involveret i Jægers digteriske univers og har med sin musik føjet dimensioner til det færdige resultat. Således også her: når man synger, fornemmer man nærmest, at man reciterer teksten. Nogle eksempler: Første linje har i alle vers et naturligt stop midtvejs – så det får melodien også. I alle vers hænger 1. og 2. linje sammen, så det gør melodien også - først efter 2. linje trækker vi vejret. Og det giver god mening at stoppe op mellem 3. og 4. linje. Melodien i sig selv er umiddelbart sangbar og uden de store udfordringer: beskedent omfang (en sekst), ingen krævende spring og overvejende letløbende ottendedele. En melodi behøver ikke at gøre opmærksom på sig selv.