Lille Messias

Baggrund Året
Lille Messias

Anne Linnet udgav denne julesang, der har tekst af Johannes Møllehave, i 1989. I sangen sættes Jomfru Maria i centrum og vi hører fortællingen om julens mirakel. Anne Linnets melodi har en nærmest opremsende karakter uden mulighed for pauser undervejs, men lige før omkvædet bremser melodien op i et befriende, eftertænksomt pusterum.

Jomfru Maria er salmens reelle omdrejningspunkt

I 1989 udgav Anne Linnet albummet Min sang med 12 sange, der alle havde tekst af præsten Johannes Møllehave. Alle sangene har mere eller mindre salmepræg, men Linnet havde efter sigende givet Møllehave besked om intet sted at bruge ordene ”Jesus” eller ”Gud”, og det afspejler sig også i denne julesalme. Møllehave har skrevet en salme, der i titlen handler om Messias, men reelt har Maria som omdrejningspunkt i en fremadskridende bevægelse hen mod krybben julenat. Alle ved, hvad han hed, ham der lå i krybben, og nu får Møllehave ovenikøbet knyttet prædikatet ”Messias”, som betyder Guds søn, til ham.

Lille Messias

1. En stjerne på himlen
og flere og flere
i nat føder himlen
med jordiske veer
i nat lover himlen
at den vil befri os
Maria på æslet
med lille Messias.

2. Maria skal føde
sin glæde med smerte
der banker et hjerte
bag vinterens hjerte
selv kulden og mørket
har håb de vil gi’ os
Maria på æslet
med lille Messias.

3. Hun bærer på barnet
nu føler hun veen
et hjerte så trodsigt
som spurvens i sneen
en krybbe til vugge
for den som skal fri os
Maria på æslet
med lille Messias.

4. Og han som bær verden
bar hun som var kvinde
som æslet bar hende
da tiden var inde
fred lyder det råb
som nu genlyder i os
Maria på æslet
med lille Messias.

5. I nat ruger himlen
på glæden og freden
så varsomt i mørket
som fuglen i reden
og freden og glæden
nu fødes de i os
Maria på æslet
med lille Messias.

6. I fødslen er glæden
forbundet med smerten
dog aldrig var glæden
så hjemløs i verden
men stalden og krybben
er tegn som skal si’ os
Maria fandt plads
da hun fødte Messias.

7. En plads mellem får
i en stald mellem stude
hun fødte og svøbte
den lille i klude
og hyrdernes glæde
var stor som Marias
lys tændes i mørket
nu fødtes Messias.

Himmel og jord blev forenet julenat

Salmen indledes i det høje med julestjernen og en række storladne udtryk for julens mirakel. Gud er omskrevet til ”himlen”, men den underforståede mening er klar nok: At himmel og jord blev forenet den nat. Det første vers afslutter med at zoome ind på Maria på æslet i de to sidste linjer, der er salmens omkvæd og bærende, bevægende bilede.

Maria modtager og bærer Messias

I de følgende to vers er der næsten tale om en Maria-salme, men der er langt mere på færde end blot en ung kvinde på et æsel, og det er et gennemgående træk ved salmen, at der er hastige og mange skift i subjekt, og at det for det meste er passive handlinger, altså at noget stort er ved at bryde frem, og at det ikke kommer fra os som handlende subjekter, men at det kommer til os som bærende og modtagende.

Der er et "os", der skal befries og næres med håb

Dog: Selvom vi er passivt modtagende, så er vi i den grad med i salmen i det lille ”os” i versenes sjette linje. Det er os, det handler om, selvom det er en historie fra fortiden: Det er os der skal befries, og det er os, himlen vil give sit håb til. Undervejs på denne rejse er vi som syngende blevet mere og mere involveret, mens juledramaet er blevet mere og mere nutid – som det gælder i mange af de klassiske julesalmer også. I vers fire genlyder julenattens fredshilsen i os – her og nu, og i vers fem fødes freden og glæden ikke bare dengang, men i os – her og nu.

 

Anne Linnet. Foto: Pressefoto

Det onde er ikke forsvundet

I vers seks nærmer vi os afslutningen, men inden da skal vi have et diskret stænk af malurt med ordene ”dog aldrig var glæden så hjemløs i verden”, som ikke kun handler om besværet med at finde logi i Betlehem, men også er en hentydning til Johannesprologens ”men verden kendte ham ikke” (Johannesevangeliet kap 1, 1-18) og til de dramatiske beretninger om barnemordet i Betlehem og i sidste ende korsfæstelsen. Nok blev lille Messias født den nat, men dermed var alt ondt ikke forsvundet.

Men på juleaften må vi godt blive i glæden

Og så alligevel: Juleaften må vi godt blive i glæden, og derfor ender julesalmen uden besvær i et helt traditionelt julekrybbebillede med får, stude, hyrder og et barn, der er svøbt og lagt i en krybbe. Nu fødtes Messias!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Anne Linnets melodi er enkel og naturlig

Selvom der er tale om en solistisk popmelodi, er rytmen ganske enkel: Der er to gennemgående figurer, ”calypsorytmen” i takt et og den mere klassiske halvnode – fjerdedel – fjerdedel i takt to. Også de mange oktav- og septimspring falder ret naturligt. Versets mange korte linjer giver melodien en nærmest opremsende karakter uden mulighed for pauser undervejs – og derfor er det ganske befriende, at Anne Linnet lader os bremse op i takt 15 ved omkvædet.

Fakta om Lille Messias

Nr. 258 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Johannes Møllehave, 1989

Melodi: Anne Linnet, 1989

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Morten Skovsted, melodibeskrivelsen af Erling Lindgren 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.