Langt højere bjerge

Baggrund Danmark

Som mange andre af Grundtvigs sange er denne skrevet til en festlig lejlighed. Sangen hedder Danmarks Trøst, og som titlen antyder, handler teksten om, at de hårde tider i begyndelsen af 1800-tallet er forbi, og at alt sammen nok skal gå. Melodien er oprindelig skrevet til en anden tekst, alligevel supplerer tekst og melodi hinanden med ønsket om at indgyde befolkningen mod.

Sangen er skrevet til en festlig lejlighed

Af Grundtvigs mange sange er en del skrevet til festlige lejligheder, denne i anledning af at den norskfødte digter og embedsmand Christen H. Pram blev udnævnt til toldforvalter på øen St. Thomas i Dansk Vestindien. En række af hans venner fra kunstens verden – bl.a. Bertel Thorvaldsen – indbød til afskedsfest 10. 4. 1820, og også Adam Oehlenschläger og B.S. Ingemann bidrog med sange til lejligheden.

En sang til Danmarks trøst

I tiåret forinden havde Danmark oplevet strenge tider med bl.a. statsbankerotten 1813 og afståelsen af Norge 1814. Under titlen Danmarks Trøst blev teksten optaget i Viser og Sange for danske Samfund 4. Hæfte 1841. Teksten svarer nøje til sin titel. De hårde tider er forbi, og det skal nok gå alt sammen. Originalen har otte vers, hvoraf Højskolesangbogen bringer de seks første. De to udeladte vers hylder kongehuset og Frederik 6.

Folkets karakter er i overensstemmelse med landets natur

Grundtvig tager udgangspunkt i at betone, at folkets karakter er i overensstemmelse med landets natur. Vers for vers priser han derefter natur (2), historie (3), videnskab (4) og sprog (5) for i vers 6 at sammenfatte sin tilfredshed med en præcisering af folkets levevilkår.

Udlandet over for Danmark

Samtlige vers indeholder en sammenligning mellem udlandet og Danmark, og versenes struktur er hver gang den samme. De indledes alle med ordet langt efterfulgt af et rosende tillægsord, som beskriver de fremmede forhold som bedre end de hjemlige. Ikke desto mindre falder alle sammenligningerne ud til fædrelandets fordel – i hvert fald for os. Og så kunne Christian Pram i øvrigt få det nok så godt ude i Vestindien.

Flere af slutlinjerne er så fyndige, fx i vers 1 og 6, at de nærmest har fået karakter af ordsprog.

Langt højere bjerge

1. Langt højere bjerge så vide på jord
man har, end hvor bjerg kun er bakke;
men gerne med slette og grønhøj i nord
vi dannemænd tage til takke;
vi er ikke skabte til højhed og blæst,
ved jorden at blive, det tjener os bedst.

2. Langt kønnere egne, vil gerne vi tro,
kan fremmede udenlands finde;
men dansken har hjemme, hvor bøgene gro
ved strand med den fagre kærminde,
og dejligst vi finde, ved vugge og grav,
den blomstrende mark i det bølgende hav.

3. Langt større bedrifter for ære og sold
måske så man udlænding øve;
omsonst dog ej dannemænd førte i skjold
med hjerterne løve ved løve;
lad ørne kun rives om jorderigs bold!
vi bytte ej banner, vi skifte ej skjold.

4. Langt klogere folk er der sagtens om land
end her mellem bælte og sunde;
til husbehov vi dog har vid og forstand,
vi vil os til guder ej grunde;
og brænder kun hjertet for sandhed og ret,
skal tiden nok vise: vi tænkte ej slet.

5. Langt højere, ædlere, finere sprog
skal findes på fremmedes tunge;
om højhed og dejlighed dannemænd dog
med sandhed kan tale og sjunge,
og træffer vort modersmål ej på et hår,
det smelter dog mere, end fremmedes slår.

6. Langt mere af malmen så hvid og så rød
fik andre i bjerg og i bytte;
hos dansken dog findes det daglige brød
ej mindre i fattigmands hytte;
og da har i rigdom vi drevet det vidt,
når få har for meget og færre for lidt.

Ordforklaringer

1.5   blæst: praleri
2.4   kærminde: blomst i familie med forglemmigej
3.1   sold: betaling, løn
3.3-4 det danske rigsvåben viser, at vi har både hjerte og løvemod
3.5   ørne: stormagterne; jorderigs bold: verdensherredømmet
4.3   vid: indsigt
4.4   bemærkningen er rettet mod de tyske filosoffer, der mente at kunne løse tilværelsens gåde ved at spekulere
5.2   skal findes: siges at findes
5.5   på et hår: helt nøjagtigt
6.4   ej mindre: lige så meget

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Melodien er oprindelig skrevet til en anden tekst

Hardenack Otto Conrad Zinck (1746-1832) var en tysk-dansk musiker, født i Husum i Sydslesvig, men siden 1786 bosiddende i København. Hans melodi til Langt højere bjerge er oprindelig skrevet til en anden tekst, Vi alle dig elske, livsalige Fred, men den vandt så stort indpas i kulturlivet, at den senere er blevet anvendt som melodigrundlag af en række forfattere.

Melodien supplerer teksten

Melodien indeholder elementer, der kan sidestilles med H. E. Krøyers melodi til Der er et yndigt land: indledende akkordbrydning, korte optakter og punkteringer. Læg dertil de unisone forløb i takt 1 og 5, så er virkningen klar: vi får en karakter af jubel og stolthed, der fremføres i en næsten marchagtig stemning. Og selv om den altså ikke er tænkt sammen med Grundtvigs tekst, supplerer de hinanden fint med deres ønske om at indgyde mod og selvværd i befolkningen.

Derudover er opbygningen ganske klassisk, nemlig A-A-B formen med fire takter i hver del. De to helt identiske A-stykker bevæger sig fra hovedtonearten (B-dur) til dominanttonearten (F-dur), mens det afsluttende B-stykke bevæger sig op til den magtfulde afslutning på den høje grundtone. 

Fakta om Langt højere bjerge

Nr. 380 i Højskolesangbogens 19. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig, 1820

Komponist: H.O.C. Zinck. 1801

Første del af artiklen er skrevet af Lisbeth Kiil og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere