Landskab

Baggrund Kærlighed Kærlighed

J.P. Jacobsens digt er en naturbeskrivelse, der inviterer en kvinde ind i den natstille skov og opfordrer til at underlægge sig naturens tavshed. Digtet har to melodier i Højskolesangbogen; Bjarne Haahrs melodi fra 1987 og Peter Lindbæk og Birgitte Frandsens fra 2017.

J.P. Jacobsen er en del af den danske literaturhistorie

Digtet blev trykt første gang i antologien Fra Fjeld og Dal julen 1875. Det er ét af de i alt seks digte, som J.P. Jacobsen fik udgivet inden sin tidlige død. Det var først og fremmest prosaen, der gjorde, at J.P. Jacobsen indskrev sig i den danske litteraturhistorie. Det skete med romanerne Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880) samt Mogens og andre noveller (1882), der er blevet betegnet som naturalismens gennembrud i dansk litteratur.

Den romantiske lyrik peger frem mod modernismen 

Senere forskning har imidlertid peget på, at J.P. Jacobsen ikke ukompliceret lader sig sætte i bås, bl.a. med inddragelse af hans lyrik, der både indeholder romantiske og symbolistiske træk og også peger frem mod modernismen. Hans efterladte digte blev samlet af Edvard Brandes og Vilhelm Møller i 1886 i Digte og Udkast, og de indeholder både små rimede digte, genrebilleder, sammenhængende digtkredse og kunstfærdigt slyngede arabesker, hvis form har inspireret moderne digtere, bl.a. Søren Ulrik Thomsen.

J.P. Jacobsen

Digtet opfordrer til at underlægge sig naturens tavshed

Udgangspunkt for digtet Landskab er en invitation til kvinden om at følge med ind i den natstille skov. Digtet er en naturbeskrivelse, hvor stilheden er det sammenbindende led, og det er en opfordring til at underlægge sig naturens tavshed. Beskrivelsen udvikler sig opad fra skovbunden med dens lydløse kildevæld til månens skin gennem bøgetræerne op til de månebelyste skyer. Der sker en neddæmpning af alle elementer. Beskrivelsen er helt stiliseret og altså renset for enhver form for naturalistisk detaljerigdom og årsagsforklaringer. Der inddrages høre- og synssans, og naturelementerne er på romantisk vis besjælede. Mennesket underordnes en mystisk natur, og beskrivelsen kan i billedet af månen mellem stammerne måske siges at foregribe Edvard Munchs malerier fra 1890’erne.

Landskab

1. Stille, du elskede kvinde!
Tyst må vi træde, vi to.
Der sover en sang her inde
i skovens natlige ro.

2. Stille er vover og vinde,
tavs er hver sangfuglemund,
tiende kilderne rinde
blankt over mossede bund.

3. Månestrålerne spille
tyst mellem bøgene frem,
langs ad stierne stille
blunder en lyslig bræm.

4. Sølvskyen selv der oppe
hviler på vingen bred,
højt over træernes toppe
skuer den lyttende ned.

5. Stille er vover og vinde,
tyst må vi træde, vi to.
Der sover en sang her inde
i skovens natlige ro.

Flere komponister har sat musik til J.P. Jacobsen

J.P. Jacobsens lyrik er oversat til adskillige sprog. Mange af digtene har inspireret samtidige og senere komponister. Tolvtonekomponisten Arnold Schönberg har sat musik til J.P. Jacobsens digtcyklus Gurresange, og også Carl Nielsen har skrevet melodier til en række digte, hvoraf Irmelin Rose og Det bødes der for er de kendteste. Den danske komponist Paul Klenau (1883-1946), der er relativt ukendt herhjemme, har sat musik til en tysksproget udgave af Landskab (1914).

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

De to melodier i Højskolesangbogen

Jacobsens digt har to melodier i Højskolesangbogen. Bjarne Haahrs melodi fra 1987 går i 9/8-dele, som bidrager med en svævende stemning på grund af valsefornemmelsen. Harmonikken er enkel og traditionelt opbyggende med en følelse af afrunding i versets anden del, der starter på dominanten. Den nyeste melodi er fra 2017 af Peter Lindbæk og Birgitte Frandsen. Komponistparrets intention har været at give den gamle tekst dybde. Teksten fra 1875 har mange år på bagen, men er stadig nærværende og stemningsfuld, og den nye melodi understøtter en intens følelse.

Korte vers er en kompositorisk udfordring

Det er altid en udfordring for en komponist, når versene er korte, fordi man ikke har så meget at arbejde med kompositorisk. I en sådan situation er det enkle ofte en god løsning, så længe man kan give sangen dens egen nye signatur. Begge melodier er ligetil og sangbare, og enkeltheden hjælper også til at kunne synge forskellige vers, der ikke har ens metrik.

Fakta om Landskab

Nr. 463 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: J.P. Jacobsen, 1875

Melodier: Bjarne Haahr, 1987 og Peter Lindbæk / Birgitte Frandsen, 2017

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Karin Esmann Knudsen, melodibeskrivelsen af Rasmus Skov Borring. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.