Lad det klinge sødt i sky

Baggrund Året

Salmen er en bearbejdelse af en gammel latinsk julesang, der er skrevet til krybbespil i den katolske kirke. Ifølge traditionen er børnenes sang en væsentlig del af højtiden, ofte i et samspil mellem kirkens forsanger, der synger de første tre linjer, og børnenes kor, der synger omkvædet. Melodien, der er fra det 13.-14. århundrede, er en julevise, der blev bearbejdet af Thomas Laub i 1890.

Sangen er en bearbejdelse af en latinsk julesang

Salmen er en bearbejdelse af en gammel latinsk julesang, Resonet in laudibus, skrevet til de såkaldte krybbespil i den katolske kirke, hvor man i julen foran kirkens alter opstillede en krybbe med et barn eller en dukke for at vise, hvordan Jesus blev født i fattigdom. Skikken, der blev indført af Sixtus 3., pave 432-40, er vistnok taget op af Frans af Assisi, og den bredte sig hurtigt over hele Europa i 1200-tallet, (jf. artikler om Hjerte løft din glædes vinger og Et barn er født i Betlehem). Man opførte små kirkespil, hvor børnenes sang var en væsentlig del af den folkelige højtid, ofte udført i vekselsang mellem kirkens forsanger og børnenes kor. Degnen sang de første tre linjer og alle børnene, i nogle tilfælde også menigheden, omkvædet, som i denne udgave udgøres af ti linjer.

Efter 1529 anvendtes i Danmark en oversættelse af præsten Arvid Pedersen (se artikel om Aleneste Gud i Himmerig) der dannede grundlag for Grundtvigs bearbejdelse i Sang-Værk til den danske Kirke, 1837.

Profeternes forudsigelse er gået i opfyldelse

Grundtvig omsatte den gamle danske oversættelses begyndelse ”Al den ganske Christenhed / priser Guds Barmhjertighed” til den mere direkte opfordring: ”Lad det klinge …”. Lovsangen skal klinge ”sødt” – et gængs udtryk i dansk romantisk poesi for vellykket, kærligt, velsignet – fordi profeternes forudsigelser er gået i opfyldelse. Vers et begrunder lovsangen: Guds søn er født på jorden som Sions (dvs. Jerusalems og Israels) konge og dermed den kristne menigheds og kirkens Herre. Alt skal begynde rent og nyt, derfor er han ”barnebly”, uskyldig som et barn. Lovsangen i omkvædets hymne er tæt på den oprindelige tekst. 

Lad det klinge sødt i sky

1. Lad det klinge sødt i sky:
Længe leve Kongen ny,
Zions konge, barnebly!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
Eja, eja!
Nu er sket til jordens held,
hvad os meldte Gabriel,
Guds engel fin:
Født er Herren af en mø,
og vi ej fødes til at dø.
Gud med os, Immanuel,
Immanuel!

2. Synger med os, alle små!
Børn i vugge! stammer på,
hvad selv engle knap forstå!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
Eja, eja!
Nu er sket ...

3. Lad det spørges trindt om land:
Født er os en frelsermand,
Jesus Kristus hedder han!
Han kom til jord,
som os profeten spå'de.
Eja, eja!
Nu er sket ...

Ordforklaringer

1.1   Lad det klinge: ”Resonet in laudibus” betyder ”genlyd til lovsang”

1.6   Eja: udtryk for jubel og glæde, fra oldgræsk og senere latin

1.8   Gabriel: ærkeenglen der forkyndte Jesu fødsel (Luk 1,30-33)

1.10 : jomfru, i den opr. hebraiske tekst en ung kvinde (Es 7,14), først med oversættelsen til græsk blev der tale om en jomfru

1.12 Immanuel: Gud med os (ligeledes Es 7,14)

2.2   stammer: også de små som endnu ikke kan tale rent, opfordres til at synge med

Melodien er bearbejdet af Thomas Laub

Melodien er en julevise fra 13.-14. århundrede, bearbejdet af Thomas Laub i 1890. Den er oprindelig i den joniske toneart, som fortrinsvis anvendtes til julemelodier, ligesom den vuggende sicilianorytme (hyrdemusik fra Sicilien) er karakteristisk for folkelig julemusik. De klokkelignende intervaller i begyndelsen underbygger julestemningen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Lad det klinge sødt i sky

Nr. 231 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1837

Melodi: Joseph Klug, 1543 (bearbejdet af Thomas Laub, 1890)

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, melodibeskrivelsen af Karen Bjerre.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.