Krist stod op af døde

Grundtvig ønskede at forny traditionen og befri menighedssangen fra den belærende og fornuftsprægede tone, der herskede på den tid. Denne salme er hans bearbejdede udgave af én af de ældste salmer, vi kender i Danmark. Flere komponister har skrevet melodi til salmen, men i Højskolesangbogen bringes en førreformatorisk melodi, og salmen afsluttes med et halleluja.

Salmen er en fornyelse af én af de ældste salmer

Allerede i 1815 søgte Grundtvig at forny en af de ældste danske salmer Kristus er opstanden, der kan følges tilbage til 1100-tallet. Det var en såkaldt ”lejse” efter den latinske slutlinje: ”Kyrie eleison” (Herre, forbarm dig), der efter reformationen blev ført videre som folkelig kirkesang. I den græsk-ortodokse kirke hilser man endnu hinanden påskemorgen med ”Kristus er opstanden”. Grundtvigs forbillede var den latinske Resurrexit Christus med firelinjede vers plus udråbet ”Kyrie eleison”. Fra Luthers salmebog indgik den oversat i salmebøger hos Hans Thomissøn og Thomas Kingo; derfor skrev Grundtvig i en fodnote til teksten fra 1815: ”Den gamle efterlignet”. Han foretog flere bearbejdelser (1837 og 1843) frem til den endelige form i 1845.

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

Grundvig ville befri menighedssangen fra den belærende tone

Grundtvig kendte den gamle salme fra sin barndom, og det er tydeligt gennem hans 30 år lange arbejde med den, at den var et væsentligt ærinde for ham. Den er en af flere gamle højtidssalmer, som Grundtvig ville forny for at befri menighedssangen fra den belærende, kølige, fornuftsprægede salmesang, der herskede dengang. Kun 2. linje ændres med hvert vers, og det folkelige lovsangspræg forstærkes af sluthymnen med det trefoldige halleluja.