Kong Vermund den gamle
Baggrund
Historien
Grundtvig har med denne sang begået en gendigtning af fortællingen om Kong Vermund og hans søn, Uffe hin Spage. Den beskriver, hvordan Uffe udfordres til tvekamp af sakserkongen. Dernæst hører vi om den blodige kamp, der heldigvis falder ud til danskernes fordel. Sangen blev udgivet netop som den første slesvigske krig brød ud, og vækkede på den måde genklang i samtiden. Thorvald Aagaard har skrevet den enkle, iørefaldende melodi.
Saxo skrev om kampen om kongemagten
Digtet er en gendigtning af et af de gamle kongesagn hos Saxo. Kong Vermund er blevet gammel og hans søn Uffe, der godt nok er stærk som en okse, er tilsyneladende dum som en gås og stum som en stork. Hvem skal overtage kongemagten, når Vermund dør? Det har sakserkongen et bud på og foreslår tvekamp, eller holmgang mellem sin egen søn og Uffe. Vinderen skal herske over begge lande. Vermund er chokeret, men da rejser Uffe sig: Lad kun sakserkongens søn komme, og lad ham tage sin bedste kriger med sig! Brynjerne er for små til Uffe, og ethvert sværd sprænges, når han svinger det – en indestængt kraft er ved at folde sig ud. Vermund graver sit eget gamle sværd Skræp, der allerede er lagt i gravhøjen, op. Kampen står på en holm i Ejderen – og Uffe vinder.
Grundtvig har gendigtet Saxos fortælling
Grundtvigs gendigtning er genial. Billedet af den gamle konge på livets og rigets yderste kant kan næppe tegnes skarpere i streg end Grundtvig gør i ord.
Nikolai Frederik Severin Grundtvig
Digtet blev udgivet netop da den første slesvigske krig brød ud
Digtet er udgivet i tidsskriftet Danskeren i april 1848, samtidig med, at den første slesvigske krig begyndte. Sagnet må have været almindelig kendt, for hele optakten er udeladt. Eller årsagen kan måske være, at situationen her ved begyndelsen af krigen er lidt anderledes. Danmark havde ikke bedt de slesvig-holstenske oprørere om at tage deres bedste allierede, Preussen, med – det havde de selv fundet på.
Grundtvig bruger fortiden til at skabe kraft for fremtiden
Vel er Skræp rustent da det findes frem, men det er ved dets indre kraft slaget skal vindes. Vel var Danmark i 1848 et lille land og tæt på udslettelse, men det har en fortid, og kan den graves frem, har det også kraft til at skabe en fremtid. De skabende (poetiske) kræfter har deres rod i fortiden. Grundtvigs tænkning er historisk-poetisk, bagudskuende med en fremadrettet skaberkraft.