Kong Farao var en ugudelig krop

Baggrund Bibelhistorie
Kong Farao var en ugudelig krop

Sangen om Moses og Farao er én af Grundtvigs mest kendte bibelhistoriske sange. Fortællingen stammer fra Det gamle testamente, og handler om Kong Farao, der tager drastiske midler i brug for at slippe af med jøderne. Grundvig behandler historien med boblende munterhed og udstiller magtmennesket Farao, der altid vil tabe.

Grundtvig står bag denne kendte, bibelhistoriske sang

Moses og Farao er en af Grundtvigs bedst kendte bibelhistoriske sange – til skolebrug og anden fornøjelig opbyggelse (Se i øvrigt Jeg gik i marken og vogtede får). Af de oprindelige otte vers i Sang-Værk til den danske Kirke-Skole, 1839, medtog den ny udgave fra 1870 de fem første, som også Højskolesangbogen bringer.

Kong Farao ønsker at slippe af med jøderne

Historien er hentet fra Anden Mosebog 1-2: Jøderne har opholdt sig i fangenskab i Ægypten siden Josef og hans brødres dage. Nu er deres efterkommere blevet mange, kong Farao synes for mange, og han ser med stigende utålmodighed på, at de fremmede dominerer. Han forsøger at fordrive dem med ondt (piskeslag), og da det ikke virker, griber han til noget endnu værre: Alle nyfødte jødiske drengebørn skal slås ihjel! Her er en tydelig parallel til Det nye Testamentes beretning om et andet berygtet barnemord (Matthæusevangeliet 2,16-18). I begge tilfælde ønsker en despot at hindre en frelser i at gøre det, han skal – og i begge tilfælde kommer han til kort.

Grundtvig gør grin med Kong Farao

Grundtvig fortæller historien med boblende munterhed. Med djærve og folkelige udtryk karakteriserer han det stupide magtmenneske, som er dømt til at tabe i kampen mod snildhed. Hertil kommer, at magtmennesket er en mand, som overlistes af tre følsomme og medlidende kvinder: Kong Faraos egen datter, Moses’ storesøster og hans moder. Grundtvig generaliserer med erfaringens overbevisning, når han skriver:

Selv midt i Ægypten man finder

til lykke dog hjerte hos kvinder.

 

Kong Farao var en ugudelig krop


1. Kong Farao var en ugudelig krop,
han sagde: det varer for længe
med svøben at slide hebræerne op,
smid ud deres nyfødte drenge!
ja, smid dem i Nilen trods kællingesnak!
så får vi dog endelig has på det rak.
Det skulle han sige så sagte,
man véd ikke, hvad man kan magte.

2. Der fødtes nu Amram leviter en søn,
for favr til at fare så ilde,
hans moder ham fostred tolv uger i løn
men turde ej mer, hvad hun ville;
i arken af rør og i vuggen af siv
han måtte på floden nu friste sit liv.
Den Herre, som bor i det høje,
dog også på dybet har øje.

3. Kong Faraos datter var bedre end han,
hun havde dog hjerte i livet,
hun kom som en dronning alt efter sin stand
og så, hvad sig rørte i sivet,
hun sukked, hun så i den kølige seng,
med blødende hjerte, den grædende dreng.
Selv midt i Ægypten man finder
til lykke dog hjerte hos kvinder.

4. En søster ad drengen på timen sprang til,
hun stod der på lur for det samme:
"Befaler prinsessen, straks bringe jeg vil
den lille hebræer en amme,"
og knap Hendes Højhed fik jaet udsagt,
før pigen var borte og moderen bragt.
Når mænd er som dyrene vilde,
til lykke er kvinderne snilde.

5. Så slumped den Moses til højbårnes kår,
der skulle som konge befale,
så voksed han op i kong Faraos gård,
som skulle tyrannen betale;
hebræernes høvding blev ikke omsonst
oplært i ægypternes vidskab og kunst.
Vil nogen Guds forsætter hæmme,
han nødes til selv dem at fremme.

Afslutningen af hvert vers bidrager til spændingsopbygningen

Sangen er opbygget som en fremadskridende fortælling, men hvert vers slutter med et kommenterende linjepar. Herved skabes en særlig spænding, man tænker: Hvad mon han nu finder på at sige om det? I sidste vers sættes tingene endegyldigt på plads.

Ordforklaringer

1.3   svøben: pisken; ebræerne: jøderne

2.1   Amram leviter: Amram af Levi stamme, en af jødefolkets tolv stammer

2.2   for favr til at fare så ilde: for smuk til at det skulle gå ham så galt

2.3   i løn: i det skjulte

2.5   arken af rør: sivbåden

2.6   friste sit liv: leve som han bedst kunne

2.2   alt efter sin stand: i overensstemmelse med sin høje stand

4.1   En søster … sprang til: En søster til drengen kom straks til stede

5.1   Så slumped … til højbårnes kår: Sådan kom Moses ved et tilfælde til stor værdighed

5.4   skulle tyrannen betale: give tyrannen løn som forskyldt

5.5   ebræernes høvding: Moses

5.8   nødes til selv dem at fremme: tvinges til selv at udføre dem

Aagards melodi går i rolige fjerdedele

Thorvald Aagaards melodi fra 1934 bevæger sig i rolige fjerdedele, der holdes i en strømmende bevægelse af taktarten (6/4).

Nogle anvender melodien til Katinka, Katinka, luk vinduet op

I nogle kredse kan man høre sangen sunget på Katinka, Katinka, luk vinduet op. Det understøtter den muntre historie og giver samtidig mindelser om Grundtvigs egne gudstjenester i Vartov, hvor hans tekster blev sunget på diverse populære melodier.

Fakta om Kong Farao var en ugudelig krop

Nr. 523 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1839

Melodi: Thorvald Aagaard, 1934

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Frode Bisgaard

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.