Kom, maj, du søde, milde

Baggrund Året

Højskolesangbogens 19. udgave bringer for første gang Kom, maj, du søde, milde i sin fulde længde. Alle fire vers i den danske oversættelse er nemlig medtaget mod tidligere kun to. Konsekvensen af det er, at sangen nu i højere grad tematiserer længslen efter maj frem for at hylde maj, og derfor er den nu at finde under temaet "vinter".

Sangen har en indviklet historie

Sangen er oprindelig tysk og har en lidt indviklet historie.

Christian Adolph Overbeck var studerende, da han skrev sangen i 1775. Året efter blev han jurist i sin fødeby Lübeck, siden dommer og til sidst borgmester.

Teksten er blevet revideret flere gange

Han fik sangen udgivet i Vossischen Musenalmanch für das Jahr 1776 under titlen Fritzchen an der Mai, senere ændret til Sennsucht nach der Frühlinge (Længsel efter foråret). Både Overbeck og andre rettede siden flere gange i teksten.

Daniel Jäger gjorde snevinteren til en positiv oplevelse

Den lille Fritz keder sig om vinteren, da han ikke kan gå ud, men må læse lektier under sin strenge mors opsyn, og han vrisser ad sin lillesøster, som også keder sig og jamrer højlydt. Sådan kan pæne drenge ikke opføre sig, lød kritikken af teksten.

Den danske oversættelse er fra en udgivelse med Mozarts (nu enerådende) melodi, og versionen skyldes formentlig Daniel Jäger, der arbejdede tæt sammen med Mozart om tekster. Daniel Jäger skrev moren ud af Overbecks tekst og gjorde snevinteren til en positiv oplevelse, hvorimod tøbruddet med sjap og søle er ulideligt. 


Wolfgang Amadeus Mozart

Den danske oversætter fravalgte den jamrende lillesøster

De fleste tyske udgaver af sangen har fem vers, men den danske oversættelse har kun fire. Oversætteren fravalgte også den jamrende lillesøster ved at udelade det tredje tyske vers – en fornuftig beslutning, når moren allerede er skåret væk. Afsenderen af budskabet ”længsel efter maj” er nu lidt uklar: i første vers ”jeg”, i tredje og fjerde vers et neutralt ”vi”.

Opbygningen af teksten er derefter:

Første vers: Jeg længes efter maj!
Andet vers: Vinteren er god nok.
Tredje vers: Den aktuelle sjap-og-søletid er skrækkelig!
Fjerde vers: En kraftig appel; kom nu, Maj! Med alle dine glæder.

Kom, maj, du søde, milde!

1. Kom, maj, du søde, milde!
gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj! hvor gerne
igen i marken gå.

2. Om vintren kan man have
så mangt et tidsfordriv;
man kan i sneen trave,
det er et lystigt liv;
har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.

3. Men når så lærken svinger
sig op med muntert slag,
og vi på engen springer,
er det en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå;
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.

4. Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom!
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!

Oversætteren er ukendt

Den danske oversætter er ukendt, men to personer er mulige kandidater, lægen Rasmus Frankenau (1767-1814), som udover sin lægepraksis i Slagelse udfoldede en ivrig skønlitterær virksomhed, ikke mindst som oversætter af tyske tekster til dansk – lige fra viser til romaner og dramaer.

Mozarts enke Constance er et oplagt bud

Den anden oplagte kandidat er Mozarts enke Constance og/eller hendes mand Georg Nissen. De boede i årene 1810-20 i København, hvor han var kulturattache. Her påbegyndte Nissen med bistand fra Constanze at nedskrive den første større biografi om Mozart, og han gik med iver i gang med at katalogisere Mozarts værker.

Den første danske sangbog, der bringer den nu kendte danske tekst og Mozart melodi, er A.P. Berggrens Sange til Skolebrug fra 1844, men sangen har været i brug længe før.

Sangen udtrykker en længsel efter maj

En del danske sangbøger, herunder tidligere udgaver af Højskolesangbogen, har en version med kun to vers – det første og fjerde. Det giver også mening, men nedtoner længselselementet, som er centralt i alle originale eller let tilrettede versioner af sangen. Da sangens tema med de fire vers ikke er en hyldest til maj, men længsel efter maj, er den i 19. udgave flyttet fra afsnittet ”Sent forår” til ”Vinter”.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Mozarts melodi er livfuld og velegnet til fællessang

Melodien til den populære sang er skrevet af W.A. Mozart i 1791 og blev samme forår indarbejdet som tema i tredje sats af klaverkoncerten i B-dur, KV 595.

Sangen var allerede dengang så populær, at mindst seks andre komponister skrev melodi til den før Mozart (og en senere). Men de er alle glemt.

Mozarts melodi udmærker sig ved en særlig livfuldhed samtidig med, at den er velegnet til fællessang.

Fakta om Kom, maj, du søde, milde!

Nr. 279 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Christian A. Overbeck, 1776

Melodi: W.A. Mozart, 1791

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Sanghåndbogen og Højskolesangbogens Melodibog.

Køb sangbøger

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Helle Damkjær

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.