Kirken den er et gammelt hus

Baggrund Tro

Grundtvigs salme handler om den kristne kirkes rolle og betydning som en både synlig og usynlig kirke. Kirken er nemlig både et fysisk sted og et trosfællesskab bestående af menigheden. I Grundtvigs kirkesyn er kirken alene opbygget af Ånden, og præster, provster og biskopper må aldrig udgøre et magthierarki over menigheden.

Grundtvig var en produktiv skribent

Selv om Grundtvig lovpriste ”det levende ord”, var han en af danmarkshistoriens mest produktive skribenter. Skulle hans samlede skrifter udkomme i bogform, ville de fylde omkring 130 digre bind. Alene antallet af salmer ville overstige 1500. Da Grundtvig var blevet idømt censur i 1826 og siden ikke havde haft noget embede, var det småt med indtægterne. Men en nær ven understøttede ham fra 1835 med økonomiske midler, så han fik mulighed for at kaste sig over salmedigtningen. Det skal lige indskydes, at censuren blev ophævet i 1837, hvorefter han resten af livet var præst i Vartov. Samme år udgav han Sang-Værk til den danske Kirke, hvor Kirken den er et gammelt hus indgår med 9 vers. Senere bliver salmen genudgivet med syv vers og visse ændringer i Fest-Psalmer fra 1854. I Højskolesangbogen optræder salmen med otte vers.

Salmen handler om kirkens rolle og betydning

Sangen er en såkaldt kirkesalme, altså en salme der fokuserer på den kristne kirkes rolle og betydning. Den rummer en dobbelthed i kirkesynet, som går helt tilbage til oldkirken. Her skelnede man mellem den synlige og usynlige kirke. Indtil Konstantin den Store indførte det såkaldte toleranceedikt i 311, var de kristne et forfulgt folkefærd. Kirken var en ”kryptisk” (dvs. skjult) kirke. Kristendommen trivedes i al hemmelighed i de kristne menigheders trosfællesskab. Af samme grund eksisterede der ingen officielle kirkebygninger. Siden er kristendommen blevet en yderst synlig institution. Den har fået et fysisk hjemsted i form af kirkebygninger med tårne og spir.

N.F.S. Grundtvig

Den kristne menighed er kirken

At kirken ”står, om end tårnene falde” (vers 1.2) kan meget vel sigte til ødelæggelsen af Vor Frue Kirke, landets hovedkirke, under englændernes bombardement af København i 1807. Kirkens tårn havde netop udgjort et sigtepunkt for det engelske artilleri, og bygningen blev sønderskudt. Først i 1829 kunne kirken igen tages i brug. Men uanset hvilke fysiske angreb kirkehuset kan udsættes for, så lever kirken videre i åndelig forstand, fordi den kristne menighed i sig selv repræsenterer den sande kirke: ”Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene.” (vers 3.1-2).

Kirken må ikke udgøre et magthierarki over menigheden

Men Grundtvigs kirkesyn går videre end det. Kirken som institution og kleresiet af præster, provster og biskopper må ikke udgøre et kristeligt magthierarki over for menigheden. Kirken er alene opbygget af Ånden, dvs. Helligånden, der fortæller os, at evangeliet kommer os ved: ”Selv bygger Ånden kirke bedst, / trænger så lidt til drot som præst, / Ordet kun helliger huset” (vers 8.5-7)

Kirken den er et gammelt hus

1. Kirken den er et gammelt hus,
står, om end tårnene falde;
tårne fuldmange sank i grus,
klokker end kime og kalde,
kalde på gammel og på ung,
mest dog på sjælen træt og tung,
syg for den evige hvile.

2. Himlenes Gud vist ej bebor
huse, som hænder mon bygge,
arke-paulunet var på jord
kun af hans tempel en skygge;
dog sig en bolig underfuld
bygged han selv af støv og muld,
rejste af gruset i nåde.

3. Vi er Guds hus og kirke nu,
bygget af levende stene,
som under kors med ærlig hu
troen og dåben forene;
var vi på jord ej mer end to,
bygge dog ville han og bo
hos os i hele sin vælde.

4. Samles vi kan da med vor drot
selv i den laveste hytte,
finde med Peder: her er godt!
tog ej al verden i bytte;
nær som sit ord i allen stund
er han vort hjerte og vor mund,
drot over tiden og rummet.

5. Husene dog med kirkenavn,
bygget til Frelserens ære,
hvor han de små tog tit i favn,
er os som hjemmet så kære;
dejlige ting i dem er sagt,
sluttet har der med os sin pagt
han, som os Himmerig skænker.

6. Fonten os minder om vor dåb,
altret om nadverens nåde,
alt med Guds ord om tro og håb
og om Guds kærligheds gåde,
huset om ham, hvis ord består,
Kristus, i dag alt som i går,
evig Guds Søn, vor genløser.

7. Give da Gud, at hvor vi bo,
altid, når klokkerne ringe,
folket forsamles i Jesu tro
der, hvor det plejed at klinge:
Verden vel ej, men I mig ser,
alt, hvad jeg siger, se, det sker;
fred være med eder alle!

Ordforklaringer

2.3 arke-paulunet: det telt som pagtens ark blev opbevaret i under israelitternes 40 år i ørkenen

2.6 af støv og muld: boligen, mennesket, er oprindelig skabt af jord (1 Mos 2.7)

4.3 Peder: apostlen Peter

6.1 Fonten: døbefonten; ”fons” er latin for kilde eller brønd

Lindemans molprægede melodi

Den norske komponist L.M. Lindemans molprægede doriske melodi fra 1840 anføres allerede i Fest- Psalmer 1854 som ”Egen melodi”. I langsomt tempo kan den forekomme tung, men som organisten og musikforskeren Henrik Fibiger Nørfelt siger: ”Synger man med spændstighed og fremdrift, vil man opdage, at melodien kan få form af en profil, hugget i granit”.