Der stode tre skalke

Den kloge narrer den mindre kloge

I Der stode tre skalke er den ”amoralske” pointe klar: Den kloge narrer den mindre kloge, og datteren overgiver sig uden betænkeligheder til bejleren. En skæmtevise kan betragtes som en folkeviseparodi: De kongelige eller adelige personer er skiftet ud med almindelige mennesker, og tilsvarende bliver fortællingens konflikt og handlingsforløb mere jordisk og kropslig, helt uden de idealer og den skæbneopfattelse som kendes fra de egentlige ”ridderviser”.

Omkvædet er en leg med pudsige ord

Der stode tre skalke er ulogisk og vrøvlet i sit handlingsforløb, men vittig og sjofel. Det samme gælder omkvædet, som næppe har anden mening, end at det skal lyde, som om ordene betyder noget. Det er en leg med pudsige ord, som ikke findes, men som lyder som danske (fremmed)ord – i stil med ord som ”fiksfakseri”, ”spirrevip”, ”krusedulle”, ”tingeltangel”, ”snurrepiberi” m.fl. Formentlig gemmer der sig forvanskede folkeviseord i omkvædets linjer, jf. ”stolten Adelus”, et hyppigt anvendt pigenavn i ridderviserne (fx Ebbe Skammelsen). Ord som ”Krestomani” og ”ceremoni” lyder som forvanskede formuleringer fra middelalderkirkens latinske bønner og ritualer – i stil med ”Hokus pokus filiokus”.

Ordforklaringer 

1.1   skalke: gavtyve, plattenslagere

5.1   vrå: krog

10.1 du skal få skam: en ulykke skal ramme dig

Højskolesangbogen medtager en af to folkemelodier 

Som der er forskellige omkvæd med varierende antal stavelser og rytme, er der også forskellige melodier til Der stode tre skalke. I Højskolesangbogen angives den ene af de to folkemelodier, A.P. Berggreen har medtaget i Danske Folkesange og Melodier I, 1860, og som med sin skiften mellem adstadig ro og mere sprælsk livlighed understreger tekstens fandenivoldskhed.

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.