Kærlighed til fædrelandet
Baggrund
Danmark
Sangen er et uddrag fra digtet Den danske Nødvendighed, som Grundtvig skrev i de usikre år lige efter treårskrigen 1848-50. I digtet kritiserer Grundtvig den tyske overmagt, der truede med at undertrykke det, der skulle bevares som historisk og folkeligt dansk. Tekstens nøgleord er kærlighed som både et kristent og humant begreb - et opgør mod vold og uret i datidens Europa.
Sangen er de sidste otte vers af et større digt
Til tidsskriftet Dannebrog 17. 6. 1853 skrev Grundtvig et stort digt med titlen Den danske Nødvendighed. I de spændte år op mod 2. verdenskrig blev den i 1939 optaget i Højskolesangbogens 13. udgave med seks af de oprindelige vers (13, 14, 15, 18, 19 og 20). Fra og med Højskolesangbogens 17. udgave er yderligere originalens vers 16 og 17 tilføjet, så digtets afsluttende otte vers fremstår som en helhed.
Grundtvig skrev sangen i årene efter treårskrigen
Den danske Nødvendighed er skrevet i de usikre år lige efter treårskrigen 1848-50. Grundtvig var i 1850’erne meget aktiv både som skribent og taler, han ville opmuntre og opildne danskerne, så de kunne besinde sig på, hvad de var, og undgå ”den danske søvnagtighed”: ”Sidde godt og ligge blødt, / falde let i Staver, / gaae i Søvne, snakke dødt, / og faae tykke Maver…” (Danskeren 14. 7. 1849).
Modstand over for den tyske overmagt
Den danske nødvendighed er en kras og meget direkte modstand over for den truende tyske overmagt, der ville undertrykke gammel nordisk retsfølelse og alt, hvad der skulle bevares som historisk og folkeligt dansk. For Grundtvig er det sammenhængen mellem det nationalt-folkelige og det kristne. Sangens tekst, hvor kærlighed som humant og kristent begreb er nøgleordet, er et opgør mod vold og uret i datidens Europa, der gennem årtier havde været hærget af krige, oprør og revolutioner.
Grundtvig er optimistisk
Livet i det ideale Danmark får bekræftet sin folkelige, historiske ret, der går helt tilbage til oldtiden, og allerede er bekræftet i Danmark, dejligst vang og vænge, den gamle sang fra o. 1690. Første til fjerde vers forklarer disse forhold, og femte til ottende vers kan da opmuntre til ikke at frygte trods mørket, for landet og folket er velsignet med frugtbarhed og kristen livsglæde.