Kærlighed til fædrelandet

Baggrund Norden

Sangen er et uddrag fra digtet Den danske Nødvendighed, som Grundtvig skrev i de usikre år lige efter treårskrigen 1848-50. I digtet kritiserer Grundtvig den tyske overmagt, der truede med at undertrykke det, der skulle bevares som historisk og folkeligt dansk. Tekstens nøgleord er kærlighed som både et kristent og humant begreb - et opgør mod vold og uret i datidens Europa.

Sangen er de sidste otte vers af et større digt

Til tidsskriftet Dannebrog 17. 6. 1853 skrev Grundtvig et stort digt med titlen Den danske Nødvendighed. I de spændte år op mod 2. verdenskrig blev den i 1939 optaget i Højskolesangbogens 13. udgave med seks af de oprindelige vers (13, 14, 15, 18, 19 og 20). Fra og med Højskolesangbogens 17. udgave er yderligere originalens vers 16 og 17 tilføjet, så digtets afsluttende otte vers fremstår som en helhed.

Grundtvig skrev sangen i årene efter treårskrigen

Den danske Nødvendighed er skrevet i de usikre år lige efter treårskrigen 1848-50. Grundtvig var i 1850’erne meget aktiv både som skribent og taler, han ville opmuntre og opildne danskerne, så de kunne besinde sig på, hvad de var, og undgå ”den danske søvnagtighed”: ”Sidde godt og ligge blødt, / falde let i Staver, / gaae i Søvne, snakke dødt, / og faae tykke Maver…” (Danskeren 14. 7. 1849).

Modstand over for den tyske overmagt

Den danske nødvendighed er en kras og meget direkte modstand over for den truende tyske overmagt, der ville undertrykke gammel nordisk retsfølelse og alt, hvad der skulle bevares som historisk og folkeligt dansk. For Grundtvig er det sammenhængen mellem det nationalt-folkelige og det kristne. Sangens tekst, hvor kærlighed som humant og kristent begreb er nøgleordet, er et opgør mod vold og uret i datidens Europa, der gennem årtier havde været hærget af krige, oprør og revolutioner.

Grundtvig er optimistisk

Livet i det ideale Danmark får bekræftet sin folkelige, historiske ret, der går helt tilbage til oldtiden, og allerede er bekræftet i Danmark, dejligst vang og vænge, den gamle sang fra o. 1690. Første til fjerde vers forklarer disse forhold, og femte til ottende vers kan da opmuntre til ikke at frygte trods mørket, for landet og folket er velsignet med frugtbarhed og kristen livsglæde.

Kærlighed til fædrelandet

1. Kærlighed til fædrelandet
er den sande odelsret,
kærlighed og intet andet
elsker op en helteæt,
kærlighed i pagt med ånden
den får altid overhånden.

2. Ja, i kærlighedens rige
ret og magt går hånd i hånd,
knytter, som hinandens lige,
frit fuldkommenhedens bånd,
løser på en yndig måde
så nødvendighedens gåde!

3. Kærlighed alt sit udretter
som nødvendigt, men dog frit,
flytter frit, hvad loven sætter:
skellet mellem mit og dit,
er ej blot dog at undskylde,
men er hele lovens fylde.

4. Kærlighedens Himmerige
er endnu at vente på,
kærlighedens jorderige
lukkes dog med bølgen blå,
er endnu og var alt længe
"Danmark, dejligst vang og vænge"!

5. Derfor, Danmark! Frygt kun ikke!
Frygt er ej af kærlighed.
Morgendug, som mjød at drikke,
faldt til dig fra Himlen ned,
den dig midt i ragnamørke
skænker lys og liv og styrke!

6. Frygt ej for, hvad verden kalder
sin nødvendighed af stål!
Anderledes dejlig falder
ord på Himlens tungemål,
dens nødvendighed herneden
det er netop kærligheden.

7. Derfor, hvad end verden siger,
og hvad verdensmagten vil,
står og falder jordens riger
dog med kærlighedens ild:
hvor den blusser, bor livsgrøden,
hvor den slukkes, hersker døden.

8. Blus da op i lys og lue,
Danmarks gamle kærlighed!
Atter til din blomstertue
da lysalfer svæver ned,
bringer med fra høje sæde
Danmarks livslys! Hjertensglæde!

Ordforklaringer

1.2   odelsret: arveret og ejendomsret til slægtens jord

2.4   fuldkommenhedens bånd: ideal samhørighed som hos de første kristne (Kol 3,14)

2.5   yndig: Grundtvigs ord for det kvindeliges menneskelighed – her som fuldendt og konfliktløs

3.5   er ej blot dog at undskylde: er ikke bortforklaring

3.6   lovens fylde: kærligheden, jf. Rom 13,10; se også Matt 22,36-40

4.3   kærlighedens jorderige: Danmark

6.2   nødvendighed af stål: hårde, uundgåelige krav, evt. krig

6.4   Himlens tungemål: talen er i samme sprog som kirkens forkyndelse

8.4   lysalfer: gode ånder, udtryk fra nordisk mytologi

8.5   Høje sæde: himlen

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Oluf Rings melodi

Oluf Rings melodi fra 1938 er i blidt gyngende 6/8-takt og i al sin enkelhed og sangbarhed et godt eksempel på hvad man kan kalde ”højskoletonen” i dansk folkelig sang.

Erling Lindgrens melodi

Erling Lindgrens melodi er komponeret i 1991 på opfordring af Højskolebladet, som ønskede en melodi der kunne gøre Grundtvigs tekst ”nærværende og nutidig”. Med sin 2/4-rytme følger den tekstens skandering. Tredje frase markerer sangens højdepunkt, melodien bevæger sig fra mellemlejet op mod højtonen i et kvartspring (”kærlighed i pagt med ånden”), harmonikken udvides, hvorefter den via en kvintskridtsekvens vender tilbage til grundtonen. Med sin energi passer den til Grundtvigs tekst og med sine gentagelser er den nem at huske. 

Fakta om Kærlighed til fædrelandet

Nr. 352 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1853.

Melodier: Oluf Ring, 1938 og Erling Lindgren, 1991

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, melodibeskrivelsen af Lise Helmer Pedersen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.