Julies sprog

Baggrund Sprog og ånd

Fast som en klippe og bred som en strand

Benny Holst er kendt som en venstreorienteret sangskriver, der har skrevet og sunget sig ind i traditionen for dansk folkemusik. Skrevet til Julie Petersens 75-årige fødselsdag, er sangen Julies sprog en påmindelse om, at vi skal huske det gamle for at finde det nye. Vi skal lære at forstå vores bedsteforældres visdom for at kunne finde vejen frem.

Benny Holst er en kendt venstreorienteret skikkelse i dansk musik

Benny Holst blev født i 1940, og omkring 25 år senere var han en kendt skikkelse i den venstreorienterede, politisk bevidste del af dansk rytmisk musik. Op gennem 1960’erne arbejdede han meget sammen med Povl Dissing, og fra begyndelsen af 70’erne indledte han et langt samarbejde med Arne Würgler. I den forbindelse stod det stadig mere klart, at Benny Holst havde fundet sit blivende sted blandt den gruppe musikere, der følte sig knyttet til folkemusikken og samtidig ønskede at forny traditionen.

Man skal huske at danse med sin bedstemor

Placeringen blev fastslået, da Holst indspillede Din rygmarv visner om det frygtelige, der kan ske, hvis man ikke husker at danse med sin bedstemor! Den sang blev populær mange steder.

Kort efter skrev han Julies sprog til Julie Petersens 75 års fødselsdag. Tekst og melodi blev udgivet i Hogager, som i årtier var et centrum for grundigt arbejde med dansk folkemusik.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

En kærlighedserklæring til kampen for et menneskeværdigt samfund

Sangen er en kærlighedserklæring til tidligere generationers kamp for et menneskeværdigt samfund. Benny Holst arbejder her støt videre i sporet fra digtere som Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg.

Vi har mistet værdier og sammenhæng

Den er også udtryk for et savn. Benny Holst har ved at tale med bedsteforældrenes generation oplevet, at deres indsats og deres sprog hang sammen. De gamle var hele mennesker med en sikkerhed og en værdighed, som digteren synes, det er svært at finde i nutiden. Både hos andre og hos ham selv. Vi er blevet så kloge og dygtige og begavede – men der er nogle værdier og en sammenhæng, vi har mistet:

”vi er fremmed’ for hinanden, det er vores kors, vi rager i blinde nu”.

Vi må lytte til vores bedsteforældre og lære det gamle sprog

For at kunne få klinket de skår, der er slået, og genfinde vejen frem, er det nødvendigt at lytte til bedsteforældrenes generation både i tale og musik. Vi skal ikke kopiere dem – det er der ingen fremtid i – men vi skal forstå den visdom, de havde med sig, og som blandt andet kommer til udtryk i folkemusikken. Vi skal lære det gamle igen for at kunne forny det. Og noget af vigtigste, de gamle bar med sig, var deres egen musik. Deres egne sange.

Guitarharmonik

Guitaren kom i fokus i 1960’- og 70’ernes protestmusik, som havde sine tydelige rødder i folkemusikken. Benny Holst skrev denne både saftige og lyriske melodi til sin egen fødselsdagssang til mormor Julie. Den enkle vampagtige ”guitarharmonik” danner basis for en varm, lys og dansende 6/8-melodi.