Juletræet med sin pynt
Baggrund
Året

Højskolesangbogen bringer julesalmerne side om side med de mere folkelige julesange. I denne klassiker inviteres vi med ind i stuen, hvor juletræet pyntes, der dufter af hjemmebag og man mærker den fortryllende julestemning. Teksten af skrevet af forfatter og billedkunstner Mogens Lorentzen, og melodien af Egil Harder, der også står bag melodien til Den blå anemone.
Julens sange er skrevet i byen
Mens de store folkelige vintersange fortæller om naturen og det landboliv, der svandt ind i løbet af det 20. århundrede, er julens sange skrevet i byen. De foregår i borgerskabets stuer, hvorfra vi hører om juletræer med glaspynt, gaver og kræmmerhuse med godter i – jul på tysk maner, som det vandt indpas i første halvdel af 1800-tallet. Drømmen om familiejulen kender vi indgående fra Peter Fabers Højt fra træets grønne top og Sikken voldsom trængsel og alarm, fra H.C. Andersens fortællinger om Grantræet og Den lille pige med svovlstikkerne, fra digtbogen Peters Jul – og mange år senere møder vi den igen i Mogens Lorentzens evergreen Juletræet med sin pynt.
Trods historiens gang er julen den samme - tryg og velkendt
Det er de samme traditioner, der genoplives hvert år. Derfor er det heller ikke til at høre, at der er 100 år, en Grundlov og en verdenskrig mellem Peter Fabers julesange og Juletræet med sin pynt. Ej heller, at sangen er skrevet på vej ind i 2. verdenskrig. Julen er den samme – tryg, velkendt og urokkelig.