Julen har englelyd

Baggrund Året

Sangen er en gendigtning af en gammel salme, der efter tidens skik var en blanding af dansk og latin. Grundtvig benyttede forlægget og arbejdede syv år med sin tekst, hvori han udtrykker sig i et talesprog, der dengang var ildeset i dannede kredse. Teksten er skrevet til en førreformatorisk folkelig melodi, men nu synges den på A.P. Berggreens melodi fra 1852.

Sangen er en gendigtning af en gammel salme

Med denne salme har Grundtvig skabt en fuldgyldig gendigtning af en gammel salme fra det 15.-16. århundrede. I den første version, trykt 1837 i Sang-Værk til den danske Kirke, hedder den Ære og Priis og Dyd og har syv vers. Med titlen Julen har englelyd og nu tre vers blev den trykt i Fest-Psalmer 1852.

I den gamle salme var dansk og latin blandet efter tidens skik for den slags kirkelige tekster. I Hans Thomissøns salmebog (1569) lød de første linjer:

Pris oc ære oc dyd gantske megit

summo Ieso Christo pro isto.

den tid Gud saa oss trengde

dedit auxilium, …

Julen er som englesang

Da man i protestantisk tid ikke kunne bruge sådanne salmer, benyttede Grundtvig forlægget og arbejdede i syv år med sin tekst.

Salmen fortæller, at julen er som englesang, og at vi er Guds skabninger i tryghed. Gud gav menneskene sin søn, Jesus, og derfor skal der synges takkesang for evangeliet, hans ”julebud”. At Guds søn kom til menneskene, var så glædeligt, at alle glemte deres nød og mismod.

Grundtvig udtrykker sig i talesprog

Grundtvig udtrykker sig næsten i talesprog, hvilket dengang var ildeset i dannede kredse. Sidste del af vers to ændrede han først o. 1860 til den formulering, at Jesus går ned i døden som aftensolen og står op igen ved solopgang ”for os på ny”. Om vers tre mente nogle, at glæden var udtrykt for stærkt og uforbeholdent, men også her fandt Grundtvig den jævne, direkte tale om glæden uden ende og med den mageløse slutning, næsten som H.C. Andersen.

Grundtvig bad menigheden om at synge salmen ved hans anden hustru, Marie Tofts, begravelse i 1854, ”for med den salme sang hun ofte glæden ind i mit hjerte”. 

Julen har englelyd

1. Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader;
vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn;
thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge
et: Ære være Gud
for sit julebud!

2. Ret i en salig tid
kom han hid;
til levende og døde
genløde
de ord, der fór så vide
til alle tider hen:
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen,
gik ned for os i døden
som sol i aftenrøden
og stod i morgengry
op for os på ny.

3. Sorg er til glæde vendt,
klagen endt!
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge!
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred trods nød og fare,
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende;
bær os på børnevis
ind i Paradis!

Ordforklaringer 

1.3   på Gud Fader forlader: stoler på Gud Fader

1.9   thi: derfor

1.12 julebud: julens budskab

2.1   ret: lige akkurat

2.3   møde: møje, sorg

2.6   folkets ven: Jesus

2.7   kvide: smerte, ulykke

3.8   velbehag: (jf. Luk 2,14) nåde, beskyttelse

Sangen synges på A.P. Berggreens melodi 

Grundtvig skrev salmen til en førreformatorisk folkelig melodi som er angivet hos Hans Thomissøn. A.P. Berggreens sangbare melodi fra 1852 er med sine gradvise stigninger i god balance med teksten. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Julen har englelyd

Nr. 232 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1837

Melodi: A.P. Berggreen, 1852

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.