Gøglervise

Baggrund Liv
Jo, jo gøgleri er en nobel kunst

Visen stammer fra eventyrspillet Kalifen paa Eventyr, som er skrevet af revyforfatteren og satirikeren Erik Bøgh i 1856. Visen er en satire over den forstillelse og dobbeltspil, der ifølge forfatteren er udbredt blandt alle, der har et ord at sige. De er dog alle amatører i modsætning til de professionelle satiriske kunstnere.

Erik Bøgh skabte den første danske revy

Erik Bøgh var i 1850 den første, som skabte en dansk revy, og han blev kendt for sin respektløse satire over samtidens personer. Senere blev han leder af Casinoteatret, hvor der opførtes en lang række stykker, som han enten oversatte eller selv skrev sange og viser til, heriblandt eventyrspillet Kalifen paa Eventyr fra 1856, som denne vise stammer fra.

Erik Bøghs politiske udvikling

Med tiden blev Erik Bøgh – skønt nationalliberal i ungdommen – mere og mere konservativt indstillet. Således opførte han et stykke, Grevindens Søskendebarn, der af alle blev opfattet som en satire over grevinde Danners forhold til Frederik 7., skønt det handlede om Ludvig 15. og hans elskerinde. Ikke mindst hans vise i stykket Jeg hader dem, som steg fra Dybet blev modtaget med jubel af dem, der var imod kongens forhold til grevinde Danner.

Succes som redaktør og bladudgiver

I sine senere år havde han meget held med sin virksomhed som redaktør og bladudgiver. Her fortsatte han sine satiriske skriverier til støtte for godsejerregeringerne og imod det store venstreparti der dominerede folketinget.

Satire over autoriteternes forstillelse og dobbeltspil

Visen er en satire over al den forstillelse og det dobbeltspil, som, Bøgh mente, er udbredt blandt alle, der har et ord at sige: politikeren, forretningsmanden og lægen (vers 2), de høje og de lave, kurtiserende kvinder og mænd samt præster (vers 3). Men de er alle amatører i modsætning til dem, der er ”mænd af faget”, altså professionelle satiriske kunstnere.

Til fællessang synges visen uden for teaterstykkets kontekst. Så opfattes sidste vers snarere som en selvironisk fremhævelse af de syngendes egne evner som gøglere.

Gøglervise

1. Jo, jo gøgleri er en nobel kunst,
måske den skønneste blandt de skønne!
Ved den kan man skaffe sig guld og gunst
og gøre de smudsigste hoser grønne.
Man bliver feteret
og favoriseret
og rekommanderet og kommer i vejret
//: ved gøgleri. ://

2. Vil statsmanden samle et stort parti,
vil kræmmeren vinde uhørte procenter,
vil kunstneren hjælpe sig uden geni,
vil doktoren omringes af patienter,
så er der et eneste
middel til tjeneste
- det er: det pureste, skæreste, rene-
//: ste gøgleri. ://

3. De høje, de gøgler med nådige nik,
de lave med idelig skraben og bukken,
de søde små damer med smil og blik,
de søde små herrer med smægten og sukken.
Selv når prædikanten
går ned fra diskanten
og ender i bassen - så er det minsandten
//: lidt gøgleri! ://

4. Ja, gøgle gør alle i dette land,
men gør det kun slet i det hele taget;
man fusker i kunsten så godt, man kan,
men vi - vi er derimod mænd af faget!
Derfor må det være,
vi holdes i ære
af alle de stakler, som gerne vil lære
//: lidt gøgleri. - ://

Ordforklaringer

1.1   gøgleri: her ikke blot forstået som klovneri eller lign., men som forstillelseskunst

1.7   rekommanderet: anbefalet

2.2   kræmmeren: handelsmanden

En gammel visemelodi af ukendt oprindelse

Melodien er en gammel visemelodi af ukendt oprindelse, men benyttet flere gange i ældre viser. Mest kendt er formentlig visen At slyngler hæves til ærens top fra 1789 af Jens Zetlitz, men også Grundtvig (Højskolesangbogens Hvad solskin er for det sorte muld, og Det er så yndigt at følges ad) og Jakob Knudsen har skrevet sange til melodien (Højskolesangbogens Her rejses en skole som mange før).

Fakta om Gøglervise

Nr. 90 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Erik Bøgh, 1856

Melodi: Visemelodi

Artiklen er skrevet af Gunnar Jensen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere