Jeg ved, hvor der findes en have så skøn

Baggrund Danmark

Sangen er skrevet af den sydfynske forfatter Mads Hansen, der i 1850'erne fik stærke indtryk af Christen Kold og den begyndende højskolebevægelse. Teksten skildrer den idylliske have med fugle og legende børn som et billede på Danmark. Den populære melodi har "skær af det velkendte", som komponisten J.A.P Schulz mente, at en god folkelig melodi skulle have.

Forfatteren Mads Hansen og de folkelige bevægelser

Mads Hansen voksede op på en sydfynsk bondegård, som han senere overtog. Han fik i sine unge år i 1850’erne stærke indtryk af den begyndende højskolebevægelse: Christen Kold udfoldede i disse år sin virksomhed netop på Fyn. I 1868 oprettede Mads Hansen en højskole i Vester Skerninge (senere flyttet til Ollerup), og nogle år senere fik han også gennemført bygningen af et forsamlingshus. Målet med skolen og de mange patriotiske, folkelige digte, som Mads Hansen skrev, var at ”vække kærlighed til fædrelandet, folkeånden og modersmålet”.

Mads Hansen

Sangen er en børnevise

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn stammer fra Sange, 2den Samling, der udkom i 1870. Her benævnes den Børnevise.

Mads Hansens idylliske have er Danmark

Sangen giver et idyllisk billede af en skøn have med fugle, en sø med en dejlig ø, en rislende kilde og børn der tumler sig på engen. Pigerne danser med blomster i hatten, og de har sat en rød og en hvid blomst på brystet, mens drengene leger med harpe og sværd og synger om danskernes heltegerninger.

Haven i digtet kan nemt ses som Mads Hansens elskede Sydfyn, men i sidste vers fortæller han, at haven er Danmark.

Jeg ved hvor der findes en have så skøn

1. Jeg véd, hvor der findes en have så skøn,
hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,
hvor fuglene bygge i løvhækkens ly
og flyve hver morgen med sang over sky.

2. Og midt i den friske og gyngende sø,
dér dukker af dybet den dejligste ø;
og søen af prægtige skibe er fuld
og øen af frugt og af blomster og - guld.

3. Dér risler en kilde, dér rinder en å,
og højene ere så runde og små,
og engen er blød, så det ret er en lyst
at tumle sig dér og få lettet sit bryst.

4. Dér danser småpiger med blomster i hat,
- en rød og en hvid har på brystet de sat, -
og drengene leger med harpe og sværd
og synger så glade om dannemænds færd.

5. Jeg tror det for vist, at der ej er en plet
på jorden, hvor alt er så blødt og så net,
som haven, hvor øen i søen er lagt;
kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!

6. Se ud over dal, over mark, over sund,
så ser du en have med løvsal i lund,
med blomster i enge og sølvspejl i vand,
og haven er Danmark, vort fædreneland.

J.A.P Schulz' melodi har skær af det velkendte

Melodien er af J.A.P. Schulz, der i årene 1787-95 var kapelmester ved Det kongelige Teater. Her kommer han godt rundt i C-dur med treklangsbrydninger og trinvise forløb. Det er med til at give melodien det ”skær af det velkendte”, som han mente, at en god folkelig melodi skulle have; en tilgang som siden kom til at sætte sit præg på udviklingen af melodierne til den danske fællessang.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er oprindeligt skrevet til syngespillet Høstgildet

Oprindelig er melodien skrevet til Thomas Thaarups og Schulz' syngespil Høstgildet, hvori sangen Nys fyldte skøn Sigrid sit attende år (der fra 19. udgave ikke længere findes i Højskolesangbogen) optræder. Her lyder første vers:

Nys fyldte skjøn Sired det attende Aar,
var rolig i Vinter og munter i Vaar;
som Bækken i Engens det blomstrende Skjød,
saa stille, saa klare de Dage henflød.

Melodien til sangen havde holdt sin popularitet i årtier, da Mads Hansen skrev sin tekst.