Jeg ser de lette skyer

Baggrund Sprog og ånd
Jeg ser de lette skyer

Digtet stammer fra Inger Christensens store værk Det. I den enkle tekst ser Jeg'et op i skyerne og fornemmer det uendelige. Eyvind Lenders melodi syner ligeså enkel som teksten, men rummer i harmoniseringen noget af den samme dybde, som Inger Christensen mestrer at udtrykke i sine værker.

Digtet stammer fra Inger Christensens Det

Denne sang af Inger Christensen er en af de tre fra hendes store værk Det, der findes i Højskolesangbogen. De to øvrige er Et samfund kan være så stenet og Så dyrker de korn på et alter i ChileI Sanghåndbogens artikler om de to findes en omtale af værket og dets systematiske opbygning. I et foredrag i 1991 har Inger Christensen uddybet sin fascination af ordet, sproget, som gennemstrømmer det meste af hendes forfatterskab:

”Når jeg skriver digte, kan jeg finde på at lade som om, det ikke er mig, men sproget selv, der skriver. (…) Jeg lader som om, sproget og verden har deres egne forbindelser. Som om de enkelte ord, uden om mig, har direkte berøring med de fænomener, de henviser til. Så det bliver muligt for verden at finde mening i sig selv. En mening, som er der i forvejen.”

Inger Christensen

Digtet hører til under Universaliteter

Jeg ser de lette skyer er det sidste digt i den midterste del af Det, Logos (ord, tanke, fornuft), lige før slutdelen Epilogos (slutningstale, efterspil). Det står i kapitlet Teksten (ordet) og er digt nr. otte i Tekstens afsnit Universaliteter (det altomspændende, det almengyldige).

Jeg'et ser op og fornemmer det uendelige

De syv første digte i afsnittet Universaliteter begynder alle med ”jeg ser at…”, mens jeg’et i digt nr. otte løfter sig ud af sig selv og ser op, ser skyerne, ser solen og fornemmer, hvordan alting i lethed fortsætter uendeligt i rummet, mens mennesket står på jorden og ved ordet bliver ét med hele universet. Med digtets sidste ord henvendt til skyerne og solen: ”jeg er deres ord” lægges der op til slutdelen af Det, Epilogos, som samler hele værket og ruller det sammen i sig selv i angst, til det ender, som det begyndte, med ordet ”det”.  

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Lenders melodi ser enkel ud

Eyvind Lenders melodi er ved første øjekast enkel. Melodisk er der ingen voldsomme spring, og rytmisk er der ingen synkoper og ingen nodeværdier under fjerdedele. Første del af melodien består af to helt ens firetaktsfraser, hvorefter der kommer endnu en firetaktsfrase og til slut en tretaktsfrase som afslutning.

Men harmoniseringen rummer samme dybde som teksten

Men man skal ikke lade sig narre: Harmoniseringen af den prunkløse melodi er (som ofte hos Eyvind Lender) dristig og er med til at antyde den dybde, der gemmer sig i Inger Christensens ligeledes tilsyneladende enkle tekst.

Fakta om Jeg ser de lette skyer

Nr. 167 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Inger Christensen, 1969

Komponist: Eyvind Lender, 1973

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Kirsten Lund Frandsen, melodibeskrivelse af Peter Søvad

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.