Jeg samler på de små børns smil

Baggrund Liv
Jeg samler på de små børns smil

Digteren Nis Petersen levede et omskifteligt liv, og blev aldrig rigtig berømt. Hans digt om de små børns smil afspejler drømmen om en lys barndom, han aldrig selv fik. Både Mogens Jermiin Nissen og Hans Holm har sat melodi til teksten.

Hvem var Nis Petersen?

I landsbyen Laven mellem Ry og Svejbæk står en sokkel med et karakteristisk bronzehoved. På soklen står ”Nis Petersen” – og at han boede i Laven de sidste fire år af sit liv.

Hvem var Nis Petersen? Sådan spørger mange i dag, hvor han (i modsætning til fætteren Kaj Munk) er stort set ukendt.

Fra vagabond til forfatter

Nis Johan Petersen (1897-1943) levede et ret kort og dramatisk liv. Drengen mistede sine forældre, da han var to år; Nis voksede derfor op hos bedsteforældrene i Herning, og resten af livet var der ikke ret meget, han formåede at holde fast på. Han kom i apotekerlære, han forsøgte sig som journalist, han blev skotøjsarbejder i nogle år. Intet af det varede ved, og i perioder var han hjemløs vagabond, men gennem skriverierne formåede han at give udtryk for alt det, der boede i ham. Og med romanen Sandalmagernes gade - som foregår i det antikke Rom - i 1931 blev han pludselig en af landets mest omtalte unge forfattere. Dog heller ikke succesen som digter kunne han holde fast på. I hans korte karriere blev det til godt et dusin bøger, men hans livsførelse sled på helbredet, og til sidst søgte han ly for tilværelsen i den stille, lidt afsides landsby. Bronzehovedet i Laven blev sat op i 1950. Den er lavet af digterens bror C.V. Garm.

Jeg samler på de små børns smil


1. Jeg samler på de små børns smil,
de små børns lyse smil,
og brød man op mit hjertes skal
med bor, med dirk, med fil -
Man fandt den største samling smil,
som nogen tid er set
- man fandt det blide genskin af,
hvad tusind børn har le't.

2. Og trådte du mit hjerte ned
og knuste det til slut,
så skete kun, i samme stund
dets arme væg var brudt -
At små børns smil, de lyse smil
brød ud, kom løs, blev fri
og fyldte mig og fyldte dig
med sollyst skælmeri.

3. Og derfor plukker jeg, hver gang
der blomstrer smil på kind,
et lille smil og lukker det
i hjertets skatskab ind.
Jeg samler på de små børns smil,
de små børns lyse smil,
man fandt det blide genskin af,
hvad tusind børn har le't.

Længslen efter den lyse barndom går igen i poesien

Som et glædeligt modtræk mod glemslen har Nis Petersen et digt i Højskolesangbogen. De små børns smil, som blev trykt i Nis Petersen debut i bogform Nattens pibere i 1926, besynger alle de lyse børnesmil, der blev til varme i modtagerens sind.

I 18. udgave af Højskolesangbogen er også digtet Forlad os vor skyld. Det rummer den modsatte virkelighed, hvor de voksne dumt tramper børnenes glæde ihjel. To udtryk for den længsel efter en lys barndom Nis Petersen så smerteligt bar i sig.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Mogens Jermiin Nissens melodi egner sig bedst til guitar

Mogens Jermiin Nissens melodi egner sig bedst til guitarakkompagnement; med klaverledsagelse kommer den let til at miste det afgørende visepræg: bøjelighed i rytmen og nærhed i teksten. Tekst og melodi vinder ved en nænsom behandling. Melodien samler det oprindelige digts seks vers to og to til tre vers

Hans Holms melodi minder om en glad cowboysang

Hans Holms melodi fra 1979 kan minde om en glad cowboysang. Den følger det oprindelige digt og synges som seks vers. Det er denne melodi, du kan lytte til i indspilningen ovenfor. 

Fakta om Jeg samler på de små børns smil

Nr. 104 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Nis Petersen, 1926

Komponist: Mogens Jermiin Nissen og Hans Holm, 1979

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Finn Slumstrup, melodibeskrivelse af Lars Davidsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.