Sangen er en moderne hymne til Danmark Denne sang blev til på opfordring fra Weekendavisen , der i 1998 bad en række forfattere give deres bud på en moderne nationalsang. Kirsten Hammann skrev med sin tekst et bidrag, der ikke minder meget om hendes øvrige litterære produktion. Sammenligner man nationalsangen med Hammanns debut, digtsamlingen Mellem Tænderne fra 1992, finder man i debuten en tone og en fortællerstemme, der vrænger, bider og ironiserer helt anderledes end i nærværende tekst, som er en hymne til Danmark, der siger os, hvordan fortælleren som barn lærte sangene om Danmark at kende gennem sin moders stemme. Naturen, vejrliget, landskabet, årstiderne opleves og sanses gennem sangskatten, som besynger en natur, der selv synes fuld af toner, rytme, skift i styrke, i tempo og klange.
De litterære henvisninger er tydelige De litterære henvisninger er helt tydelige i verslinjer som: ”Jeg lærte om engen, der summer af sol, og natten den lyse, som blunder” – og en overvældende stor del af ordvalget giver associationer til endnu flere forfattere og sange: frisk, fjord, det lysner, lysvæld, bøgenes kroner osv. Her er Thøger Larsen , Jeppe Aakjær , Holger Drachmann , Johannes V. Jensen m.fl. Eller rettere: Her er deres fortolkninger af Danmark en indgroet del af sangens jeg-person, hvis forståelse af det nationale er tæt forbundet med den poetiske tolkning af landskabet og glæden ved at kunne give kærligheden til landskabet toner.
Vi oplever naturen i litteraturens lys Men der er ikke tale om en stivnet imitation af en allerede eksisterende litteratur, og det skyldes to ting. For det første giver Kirsten Hammann litteraturen en funktion, der giver mening i en moderne sammenhæng, netop ved at den sætter ord på, hvilken indflydelse sangteksterne har på hele vores oplevelse af naturen. For det andet broderer hun ikke blot sin egen tekst oven på de gamle, hun indlemmer dem åbenlyst i sit eget digt. Dermed demonstrerer sangen i sit udtryk, hvad den handler om, nemlig at vi ikke blot ser landskabet igennem sangene, sangene er en synlig del af landskabet. Vi kan ikke gå ind i det uden at møde Ludvig Holstein , St. St. Blicher , Jakob Knudsen , Ingemann – alt afhængig af hvilke mennesker vi har mødt på vores vej, og hvilke sange de har givet os med ud i livet.
Kirsten Hammann
Højskolesangbogen bringer to melodier Højskolesangbogen bringer to melodier af henholdsvis Thorbjørn Krogshede og Tage Nielsen .
Thorbjørn Krogshedes melodi Thorbjørn Krogshede (f. 1970) er kendt som sangskriver og musiker i det aarhusianske indieband Under Byen og for sin musik til kortfilm og teater. Sangen er skrevet ud fra indlevelsen i naturskildringen. Melodiens punkteringer giver forestillinger om pigen, der dansende følger sin mor på vandring i naturen. De tekstnære endelser tilføjer en lethed til sangen og forbinder den til folkemusik-traditionen. Den er skrevet på Testrup Højskole i 2018.
Tage Nielsens melodi Tage Nielsen (1929-2003) var rektor for Det Jyske Musikkonservatorium og elev af Carl Nielsen . Og da Hammann har lavet digtet over Nielsens Vi sletternes sønner Vi sletternes sønner .