Jeg gik i marken og vogtede får

Baggrund Bibelhistorie
Jeg gik i marken og vogtede får

Grundtvig ønskede at formidle de bibelske tekster, så børn kunne forstå og huske dem. I denne sang hører vi fortællingen om David, der salves af profeten Samuel og får overmenneskelige kræfter. Han kan vinde over løver og bjørne, ja selv kæmpen Goliat slår David omkuld. Carl Nielsen, der selv havde været hyrdedreng, har skrevet den fine og folkelige melodi.

Grundtvig gjorde folkeoplysningen til et levende begreb

Folkeoplysning er et levende begreb i Danmark, først og fremmest takket være Grundtvig. Som ungt menneske mødte han på Aarhus Katedralskole det etablerede undervisningssystem, og det gav ham en livslang lede ved, hvad han foragteligt kaldte ”drengevidenskabelighed”.

Det levende ord står centralt i Grundtvigs tanker om undervisning

I sin manddom brugte han en stor del af sin enorme energi til at fremme sine ideer om skole og opdragelse. Det vigtigste element i undervisningen skulle være den mundtlige fortælling og ikke mindst sang. Grundtvigs kongstanke var, at ”det levende ord” skulle have lov at virke – ”bogstaven ihjelslår, men ånden levendegør!”

Nikolai Frederik Severin Grundtvig

De bibelske historier skulle være lettilgængelige for børnene

I overensstemmelse hermed udgav han i 1829 en samling Krønikerim til levende Skolebrug, som udkom i en ny og forøget udgave i 1842, hvor denne sang er med. Grundtvig genfortæller i jævne vendinger indholdet af en række bibelske historier, så de bliver umiddelbart tilgængelige for børnene, og de husker dem. Det gælder her, som for hele Grundtvigs kolossale produktion, at det ikke er kunst for kunstens skyld, men i egentligste forstand brugspoesi (jf. Kong Farao var en ugudelig krop).

Jeg gik i marken og vogtede får


1. Jeg gik i marken og vogtede får,
slog min harpe i skyggen af palmer,
glad som en fugl i den fagreste vår
hopped rundt jeg og nynned på salmer!

2. Da kom der bud fra min fader som bedst:
Skynd dig hjem, klæd dig på, kom til gilde!
Seeren siger, der fattes en gæst,
det er dig, kom nu ikke for silde!

3. Rødmosset blev jeg da mere end før,
som en fugl, som en vind jeg var hjemme,
blegned kun flygtig ved højeloftsdør,
da jeg hørte de vældiges stemme.

4. Bæger af guld med den skummende vin
rakte seeren brat mig i salen,
salved mit hoved med olie fin
som en dug over græsset i dalen.

5. Mange i salen så skævt til mit held,
ikke vidste dog nogen min lykke,
lønlig udsprang der i barmen et væld
som en kilde i palmernes skygge.

6. Kongeligt blev da mit sind og min hu,
for min hjord turde alting jeg vove,
løver og bjørne, dem trodsed jeg nu,
trodsed mer, trodsed falskhed ved hove.

7. Goliat praled med hjelm og med skjold,
imod ham så jeg ud som græshoppen,
dog med min slynge jeg fældte den trold,
skilte godt også hoved fra kroppen.

8. Træde jeg måtte fuldmødige fjed
over stok, over sten, i det øde,
før jeg fik kronen at fryde mig ved,
under den måtte hjertet end bløde.

9. Konge dog blev jeg, navnkundig som få,
i Jerusalem godt jeg har hjemme,
og medens troner på jorderig stå,
Davids-harpen går aldrig ad glemme!

Hyrdedrengen David kæmper mod Goliat

Historien kan læses i Første Samuelsbog 16-17: David, hyrdedrengen fra Betlehem, er udvalgt af Gud til engang at blive Israels navnkundige konge. Han findes og salves af profeten Samuel, og han fyldes herefter af kraft, så han kan overvinde løver og bjørne med de bare næver. Og det er som en leg for ham at fælde den overmægtige fjende Goliat med sin stenslynge. Sådan frelser han sit land.

Udover sin styrke var David også musikalsk

Men han er desuden musikalsk, spiller harpe og digter på de salmer, som skulle få deres egen bog i det Gamle Testamente. Alligevel var hans liv ikke problemfrit (vers otte), en henvisning til bl.a. Anden Samuelsbog 11-12 (fortællingen om Batseba).

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

2.1   som bedst: uden varsel

2.3   seeren: profeten (nemlig Samuel) fattes: mangler

3.3   højeloftsdør: døren til festsalen

4.4   som en dug: som morgenduggen i græsset

5.3   lønlig udsprang der i barmen et væld: en kilde begyndte at rinde i mit bryst, noget vaktes til live i mig

6.1   hu: sind

6.2   hjord: fåreflok

6.4   ved hove: ved kong Sauls hof

7.3   min slynge: Davids våben mod Goliat

8.1   fuldmødige fjed: trætte skridt

9.4   går aldrig ad glemme: vil altid huskes

Carl Nielsens melodi er vuggende og folkelig

Melodien er skrevet af Carl Nielsen i 1927. Carl Nielsen var selv engang en rødmosset fynsk hyrdedreng og søn af en spillemand. Melodien med den vuggende og danseagtige rytme er enkel, i bedste forstand folkelig og i god overensstemmelse med Grundtvigs tekst.  

Fakta om Jeg gik i marken og vogtede får

Nr. 524 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig, 1842

Komponist: Carl Nielsen, 1927

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Frode Bisgaard

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.