Jeg er havren. Jeg har bjælder på
Baggrund
Året

I sangen lader Jeppe Aakjær havren fortælle sin historie fra såning til høstmodning, og dermed bliver havren et billede på naturen og landskabet. Aakjærs poesi står i modsætning til hans socialt engagerede prosa, der har et mere oprørsk præg. Melodien er skrevet af Aksel Agerby og har været med til at sikre sangens folkelige udbredelse.
Jeppe Aakjærs naturbeskrivende digte
Digtet Havren er skrevet 8. maj 1916 og trykt i samlingen Vejr og Vind og Folkesind (1916). Af digtets 12 vers findes i Højskolesangbogen versene 1, 2, 4, 5 og 9-12.
I Aakjærs naturbeskrivende digte træffer man ofte naturen personificeret, fx lyngen i Her har jeg stået i tusinde år, bækken i Højskolesangbogens Du kære blide danske bæk og her i digtet om havren.
Havrens fortælling om natur og mennesker
Aakjær lader havren fortælle sin historie om dens tilværelse fra såningen til høstmodningen; i sidste vers tillige om dens betydning i det lange perspektiv. Beskrivelsen af vækstperioden bliver et billede på hele naturen og landskabet.
Havren er mere poetisk end menneskene
Digteren anvender havren som sit talerør for at vise, at havremarken ikke blot er bondens avl (vers 1.3) og fødeemne for heste og kvæg (vers 4.4). Det fremgår nemlig, at havren er mere poetisk anlagt end menneskene, fx fokuserer 2. vers om såningen ikke på arbejdet, men på naturens lyde fra lærkerne, humlebien og rylen.
De kolde hjerner kan ikke forstå
I 4. vers giver havren råt for usødet: ”Det kan kolde hjerner ej forstå/Jeg er lærkesangen på et strå”. Det er da også vanskeligt at forstå alene med forstanden. Med fremvæksten af det moderne samfund har udtrykket om de kolde hjerner, der kun forstår kolde facts, fået fornyet aktualitet.