Jeg er havren. Jeg har bjælder på

Baggrund Året

I sangen lader Jeppe Aakjær havren fortælle sin historie fra såning til høstmodning, og dermed bliver havren et billede på naturen og landskabet. Aakjærs poesi står i modsætning til hans socialt engagerede prosa, der har et mere oprørsk præg. Melodien er skrevet af Aksel Agerby og har været med til at sikre sangens folkelige udbredelse.

Jeppe Aakjærs naturbeskrivende digte

Digtet Havren er skrevet 8. maj 1916 og trykt i samlingen Vejr og Vind og Folkesind (1916). Af digtets 12 vers findes i Højskolesangbogen versene 1, 2, 4, 5 og 9-12.

I Aakjærs naturbeskrivende digte træffer man ofte naturen personificeret, fx lyngen i Her har jeg stået i tusinde år, bækken i Højskolesangbogens Du kære blide danske bæk og her i digtet om havren.

Havrens fortælling om natur og mennesker

Aakjær lader havren fortælle sin historie om dens tilværelse fra såningen til høstmodningen; i sidste vers tillige om dens betydning i det lange perspektiv. Beskrivelsen af vækstperioden bliver et billede på hele naturen og landskabet.

Havren er mere poetisk end menneskene

Digteren anvender havren som sit talerør for at vise, at havremarken ikke blot er bondens avl (vers 1.3) og fødeemne for heste og kvæg (vers 4.4). Det fremgår nemlig, at havren er mere poetisk anlagt end menneskene, fx fokuserer 2. vers om såningen ikke på arbejdet, men på naturens lyde fra lærkerne, humlebien og rylen.

De kolde hjerner kan ikke forstå

I 4. vers giver havren råt for usødet: ”Det kan kolde hjerner ej forstå/Jeg er lærkesangen på et strå”. Det er da også vanskeligt at forstå alene med forstanden. Med fremvæksten af det moderne samfund har udtrykket om de kolde hjerner, der kun forstår kolde facts, fået fornyet aktualitet.

Jeg er havren

1. Jeg er havren. Jeg har bjælder på,
mer end tyve, tror jeg, på hvert strå.
Bonden kalder dem for mine fold.
Gud velsigne ham, den bondeknold!

2. Jeg blev sået, mens glade lærker sang
over grønne banker dagen lang;
humlen brumled dybt sin melodi,
og et rylefløjt gled ind deri.

3. Mens i dug jeg groede fod for fod,
groede sangen sammen med min rod;
den, som ydmyg lægger øret til,
hører lærkens triller i mit spil.

4. Det kan kolde hjerner ej forstå:
Jeg er lærkesangen på et strå,
livets rytme døbt i sommerdræ,
mer end gumlekost for øg og fæ.

5. Jeg er ven med dug og grødevejr.
ven med landets lyse bøgetræer,
ven med al den danske sæd, som gror
øst for hav og vest for sund og fjord.

6. Jeg får solens sidste lange blink,
før den dukker ned bag gullig brink,
og når aftenklokken ringer fred,
står jeg på min tå og ringler med.

7. Jeg skal ringle barnet til dets seng,
ringle tågen op af sump og eng,
ringle freden over hjemmet ind,
ringle bønnen frem i fromme sind.

8. Jeg er havren. Mine bjælder går
over lyse vange år for år,
ringler om, hvor sang og kærve gror
herligt sammen på den danske jord.

De mange verber udtrykker aktivitet

Der er liv i sangen, hvilket ikke mindst skyldes de mange verber, der i sig selv udtrykker aktivitet. Et af digtets mest betydningsladede verber er ”ringle”, der bruges gentagne gange i de afsluttende strofer. Det maner billeder frem af aftenstunden, og man fornemmer verbets lydmalende værdi. Havrens ringlen lyder som ledsagemusik til den forvandling, der foregår i naturen fra dag- til aftentimerne, og giver afslutningen et inderligt, næsten religiøst præg.

Modsætningen mellem Aakjærs prosa og poesi

Mange af Aakjærs prosatekster og taler har et mere oprørsk præg. Solveig Bjerre, Aakjærs datter, citerer i sin bog Livet på Jenle (1985) den tale, professor Vilhelm Andersen holdt på Københavns Rådhus på digterens 60-årsdag i 1926, hvori han påpeger modsætningen mellem den socialt engagerede prosa og de lyriske sange:

”Du har talt og sunget os sønder og sammen. Det vil sige: Du har talt os sønder, fra hinanden, men sunget os sammen igen.”

Vilhelm Andersen

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.3 fold: opr. om udbyttets størrelse i forhold til udsæden. Fx er femten fold et udbytte femten gange udsæden

2.3 humlen: humlebien

4.3 sommerdræ: sommerens blomsterstøv

8.3 kærve: afgrøde

Aksel Agerbys melodi

Aksel Agerby har skrevet musik til flere af Aakjærs digte. Melodien til Jeg er havren. Jeg har bjælder på er fra samme år som digtet og såre enkel i sin struktur; de fire linjer er rytmisk ens, og den gennemførte ottendedelsbevægelse og de små intervaller gør den særdeles sangbar.

Om digtet sagde litteraturkritikeren Kaj Friis Møller engang:

”Det er skade at digtet ikke længere lader sig læse. Men sådan går det, når en god komponist undtagelsesvis sætter musik til et virkelig godt digt, som kan klare sig uden”.

Samtidig har melodien og fællessangen sikret digtets folkelige udbredelse.