Januar puster sin rastløse vilje
Baggrund
Året

Stine Pilgaard har skrevet teksten til denne vintersang uden sne. Hun giver januar et skud poesi ved at give måneden menneskelige egenskaber, og skabe ordbilleder med stærke referencer til det moderne dagligdagsliv. Lasse Skovgaard har skrevet melodien, der bringer varme og håb ind i én af årets lange, grå og kolde måneder.
Vinteren er oftere grå og kold end hvid af sne
Sneen dækker mark og mose, I sne står urt og busk i skjul, Det er hvidt herude, Der er ingenting i verden så stille som sne – sådan er den danske vinter i de sange, vi holder af. Men vinteren er jo oftere grå og kold og våd, og med de tiltagende temperaturændringer får vores populære vintersange nok mere og mere karakter af en nostalgisk drøm.
Stine Pilgaard bringer lidt poesi ind i januar
Januar, perioden mellem nytår og kyndelmisse, er der ikke meget poesi i. Men det har Stine Pilgaard, som efter årene på forfatterskolen debuterede i 2012 med romanen Min mor siger, rettet lidt op på med denne sang. Den første version af teksten skrev hun en oktoberdag 2018 i toget mellem Herning og København – med yndlingsmelodien Blæsten går frisk over Limfjordens vande i det indre øre. Sangteksten indgik i 2020 i romanen Meter i sekundet. Stine Pilgaard har altid holdt meget af at skrive lejlighedssange (hvilket også er titlen på hendes anden roman, 2015), af at overholde reglerne for rim og rytme og af at undgå omvendte ordstillinger og andre unoder.
En vintersang uden sne
Udfordringen var at skrive en vintersang uden sne, og det er der her kommet en billedrig tekst ud af, fuld af utraditionelle sammenligninger og metaforer. Og så er tekstens allersidste ord alligevel sne – men den er smeltet, det er ved at blive forår.