Januar puster sin rastløse vilje

Baggrund Året
Januar puster sin rastløse vilje

Stine Pilgaard har skrevet teksten til denne vintersang uden sne. Hun giver januar et skud poesi ved at give måneden menneskelige egenskaber, og skabe ordbilleder med stærke referencer til det moderne dagligdagsliv. Lasse Skovgaard har skrevet melodien, der bringer varme og håb ind i én af årets lange, grå og kolde måneder.

Vinteren er oftere grå og kold end hvid af sne

Sneen dækker mark og mose, I sne står urt og busk i skjul, Det er hvidt herude, Der er ingenting i verden så stille som sne – sådan er den danske vinter i de sange, vi holder af. Men vinteren er jo oftere grå og kold og våd, og med de tiltagende temperaturændringer får vores populære vintersange nok mere og mere karakter af en nostalgisk drøm.

Stine Pilgaard bringer lidt poesi ind i januar

Januar, perioden mellem nytår og kyndelmisse, er der ikke meget poesi i. Men det har Stine Pilgaard, som efter årene på forfatterskolen debuterede i 2012 med romanen Min mor siger, rettet lidt op på med denne sang. Den første version af teksten skrev hun en oktoberdag 2018 i toget mellem Herning og København – med yndlingsmelodien Blæsten går frisk over Limfjordens vande i det indre øre. Sangteksten indgik i 2020 i romanen Meter i sekundet. Stine Pilgaard har altid holdt meget af at skrive lejlighedssange (hvilket også er titlen på hendes anden roman, 2015), af at overholde reglerne for rim og rytme og af at undgå omvendte ordstillinger og andre unoder.

En vintersang uden sne

Udfordringen var at skrive en vintersang uden sne, og det er der her kommet en billedrig tekst ud af, fuld af utraditionelle sammenligninger og metaforer. Og så er tekstens allersidste ord alligevel sne – men den er smeltet, det er ved at blive forår.

Januar puster sin rastløse vilje

1. Januar puster sin rastløse vilje
over isen på sø og fjord
Rådvild og sær som en splittet familie
Mågernes skrig i vemodigt kor
Trængt op er hvert væsen i kuldens krog
med mørkets logik og på vintrens sprog.

2. Januar er som en løgn, man vil glemme
Lange brætspil du aldrig vandt
Sange som synges med rystende stemme
Flettede hjerter med fl osset kant
Et år bliver en fortid, forladt og brugt
Et ødelagt bord, der engang var smukt.

3. Januar holder en handske i hånden,
trækker vejret så dybt og træt
Røgringe danser i menneskeånden
som en uvirkelig cigaret
Vi hoster, vi nyser, vi har så ondt
mens sommerens genfærd går rastløst rundt.

4. Januar vinker og drager fra landet
Istap glimter som lys fra tag
Fjorden den fryser, så går vi på vandet
Natten bli’r kortere dag for dag
For foråret fi ndes og alt kan ske
når blomsterne vågner i smeltet sne.

Hvert vers begynder med "Januar"

Hvert vers begynder med subjektet ”Januar” plus et verbum, der i to af versene betegner en handling (puster, vinker), og i de to andre en tilstand (er, holder).

Måneden menneskeliggøres og sammenlignes med billeder fra det moderne liv

Måneden januar menneskeliggøres og bliver udstyret med en vilje. Og den sammenlignes med en række fænomener fra det moderne dagligliv, fx i 1.3: ”Rådvild og sær som en splittet familie” er et helt nyskabende vinterbillede, der spiller sammen med det ”rastløse” (1.1). Det stemmer med månedens navn, skabt over navnet på den romerske gud Janus, der skuede både tilbage (jf. 2.5) og fremad (som i 4. vers).

Stine Pilgaard. Foto: Astrid Dalum

Mørket har sin egen logik

Januar puster kulde ud over ”sø og fjord” og over menneskene, der bliver syge og deprimerede – og som, trængt op i en krog (1.5), rastløst prøver at få tiden til at gå, mens ”Natten bliver kortere dag for dag”. Mørket har sin logik, og vinteren har sit sprog; det er vilkåret i årets gang.

Foråret kommer altid tilbage

Som i andre af vores vintersange (fx Det er hvidt herude, og Liden sol i disse uger) er vilkåret også, at vinteren har sin tid:

for foråret findes og alt kan ske

(vers 4).

 

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Lasse Skovgaards melodi bringer varme og håb ind i den grå januar

Lasse Skovgaards melodi er moderne og melodisk, hvilket passer godt til teksten, der indeholder mange nutidige udtryk med flotte og stemningsfulde billeder. Det havde været oplagt at gå en mere melankolsk vej rent musikalsk, fordi teksten også er lidt bedrøvet undervejs, men det er opmuntrende, at en sang om januar, der for mange er en måned, der er lang og grå, i stedet er bakket op af en mere varm melodi, der stadig er eftertænksom med et strejf af håb. Melodien har både gentagelser og overraskelser. Et moderne kompositorisk greb ligger også i de flere lifts, der er i sangen, som specielt de yngre generationer godt kan lide og har nemt ved. Melodiens slutakkord med dominantfølelse lægger op til flere muligheder for akkompagnatøren – skal den slutte uforløst, skal den tilbage på grundakkorden eller paralleltonearten, som den starter med? Det er spændende med en melodi, der åbner for flere muligheder alt afhængigt af, hvem der akkompagnerer.

Fakta om Januar puster sin rastløse vilje

Nr. 266 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Stine Pilgaard, 2018

Melodi: Lasse Skovgaard, 2018

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus, melodibeskrivelsen af Rasmus Skov Borring 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.