Januar har sne på huen

Baggrund Året

I denne vintersang forvandler Niels Brunse januar måned til en figur med personlighed, sne på huen og klare blå øjne. Sangen lægger ledetråde ud til, hvordan vi kan leve livet, og minder os om, at vi er en del af noget større. Melodien er skrevet af Erik Sommer, der er én af de nulevende kunstnere, der har bidraget med flest sange til Højskolesangbogen.

Sangen er skrevet på bestilling fra kulturinstitutioner i Kolding

Januar har sne på huen er fra en samling af tolv sange bestilt af Foreningen Kolding Sangens By, Kolding Kunstforening og Kolding Bibliotek. Fem af sangene er optaget i Højskolesangbogen. Læs mere under Det lyser koldt i februar.

Brunse har gjort januar til en figur med personlighed

Januar har sne på huen harmonerer med et ønske fra sangbogsudvalget om at udvide repertoiret af vintersange. Niels Brunse (se nærmere om forfatteren i artiklen om Nu regner det så stille) har gjort januar til en figur med en personlighed, der rammes ind af en række sproglige billeder. Januar har ”sne på huen” og ”øjne blå som is”. Han afsætter ”dybe støvlespor” og er i stand til at vende sig og gå ud.

Januar har sne på huen

1. Januar har sne på huen,
han har øjne blå som is;
når han træder ind i stuen,
fyldes den med vinterdis.
Men det er af ham, vi får
overrakt det nye år;
og når han har bragt sit bud,
vender han sig og går ud.

2. Januar er ingen dommer,
frosten har sin egen lov;
både gunst og ugunst kommer
over have, mark og skov.
Kuldens greb er strengt og hårdt,
knuger alt det svage bort;

dyr og fugle, skjulte frø –
hvem skal leve, hvem skal dø?

3. Mennesker har tætte tage,
huse, der kan varmes op;
selv de syge, små og svage
kan få hjælp til sind og krop.
Januar gir kun besked
om, hvad vi i grunden ved:
vores menskeværk til trods
er natur en del af os.

4. Nogle holder kun af styrke,
ser på svaghed med foragt;
og den hårdhed, de vil dyrke,
kalder de naturens magt.
Magt alene er kun vold,
halv natur er død og gold;
strenghed er den ene del,
mildhed gør naturen hel.

5. Januar har tykke såler,
sneen knirker ved hans skridt;
solens vinterblege stråler
gør det hvide mere hvidt.
Hvis man følger ham på vej,
gir han en et fi ngerpeg:
der er lun og fugtig jord
i hans dybe støvlespor.

Vi skal tænke os selv som en del af noget større

Sangen lægger ledetråde ud til, hvordan vi kan leve livet. Den er ikke blot en årstidsbeskrivelse, men en vejledning til, hvordan vi kan tænke os selv som en del af noget større. Januar er budbringeren, der fortæller, at vi er del af naturen, ”er natur en del af os”. Der er også et håb, som når solens vinterblege stråler ”gør det hvide mere hvidt”, og når det fortælles, at der nede under vintrens dybe støvlespor findes en ”lun og fugtig jord” med kimen til nyt liv.

En hyldest til velfærdssamfundet

Endelig er sangen en hyldest til velfærdssamfundet. Tredje vers viser, at selvom naturen kan være rå og tilværelsen barsk, så har vi indgået en velfærdskontrakt om, at vi står de sårbare og svage bi. I fjerde vers skelnes mellem naturens magt og en menneskelig villet magt, som kan kamme over i vold. Den magt, som bliver besunget her, holder hånden over de svageste.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Erik Sommer er en pioner inden for fællessang

Erik Sommer er en af de største nulevende bidragydere af melodier til Højskolesangbogen. Han formidler vores sangskat overalt i Danmark gennem stævner og foredrag, og da han i 2015 modtog Den Folkelige Sangs Pris, blev han beskrevet som ”Ambassadør for sang og sangglæde". Han har virket som seminarie- og højskolelærer samt -forstander og har – i øvrigt ligesom Kai Normann Andersen – en bankuddannelse bag sig. Blandt de mest udbredte og elskede af hans melodier er Noget om kraft og Du som har tændt millioner af stjerner.

Den nordiske folketonestil afspejler sig i melodien

Januar har sne på huen har en frisk, gående melodi af lige ottendedele. Det giver den et fortællende præg. Melodien underbygger ikke mindst tekstens budskab og fortællelyst ved i femte takt at løfte åbningsfiguren en lille terts op. Erik Sommers komponist-signatur kommer tydeligst frem i melodiens krydrede harmonisering og den karakteristiske nordiske folketonestil. Sidst i melodien er der indlagt en hilsen til en kendt dansk vintersang for børn: Snemand frost og frøken tø.