Jag vet en dejlig rosa

Baggrund Kærlighed

Alice Tegnér vakte denne gamle, svenske folkevise til live med sin bearbejdning af teksten fra 1904. I den klassiske kærlighedsvise beskrives den elskede som en rose, og den fine folkemelodi skaber en vemodig og smuk klang. Sangen er defineret som én af de svenske stamsange, og er derfor én alle svenske skoleelever skal lære.

En gammel svensk folkevise fik nyt liv efter Alice Tegnérs bearbejdning

Sangen er oprindelig en svensk folkevise fra 1500-tallet.

Som den bringes i Højskolesangbogen er teksten en bearbejdelse af Alice Tegnér (1864-1943). Hendes version af folkevisen blev trykt i Unga röster nr 19, 1904. Hendes forlæg findes i to håndskrevne visebøger, Sedesvisboken fra slutningen af 1500-tallet og Gyllenmärs’ visbok fra begyndelsen af 1600-tallet.

Alice Tegnér er kendt for sine børnesange

Alice Tegnér anses for nyskaberen af den svenske børnevise. Blandt hendes mest kendte viser findes klassikere som Mors lille Ole, Der bor en bager og Jeg en gård mig bygge vil.

Jag vet en dejlig rosa


1. Jag vet en dejlig rosa
och vit som liljeblad.
När jag på henne tänker,
så görs mitt hjärta glad.
Dess stämma ger en hjärtans tröst,
lik näktergalens blida röst,
så hövisk och så ljuv.

2. Som solen fagert skiner,
är hon som purpur klar.
Gud låt dig aldrig sörja
men alltid vara glad!
Må de få komma samman
med hjärtans fröjd och gamman,
som längta till varann'!

3. Var dag går solen neder
och dagelig uppgår.
När kommer dagen blider,
att jag dig skåda får?
I hågen är du städs mig när.
Farväl, farväl, min hjärtlig kär!
Mång tusende god natt!

En sang alle svenske elever skal kende

I Sverige kom i 1943 den første beslutning om et antal såkaldte stamsange, som skoleeleverne skulle lære. I 1949 kom Jag vet en dejlig rosa på listen. Den er blevet flittigt udnyttet i korarrangementer.

Kærlighedsvisens poetiske mønster er fyldt med velkendte klichéer

Som mange lyriske kærlighedsviser fra denne tid følger også Jag vet en dejlig rosa det poetiske mønster med tekstklichéer: Den elskede sammenlignes med en rose, og hendes stemme med nattergalens sang.

Visen havde ingen større udbredelse før Alice Tegnérs bearbejdning. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.7   hövisk: ædel; ljuv: smuk                               

3.5   hågen: (her) hjertet

Melodien har gjort sangen kendt

Det var melodien til Jag vet en dejlig rosa som fængslede Alice Tegnér. Den findes i en norsk udgave, men har sandsynligvis svensk oprindelse. For at få overensstemmelse med musikken omarbejdede Tegnér teksten til en syvlinjet jambisk strofe og udnyttede 1600-tallets stilsprog.

Skiftene mellem dur og mol er karakteristisk for den svenske og norske folkemusik. Slutvendingerne er sædvanlige i samtidige svenske folkelige melodier.    

I 1964 indspillede Monica Zetterlund sangen i en legendarisk udgave sammen med Bill Evans trio.     

Fakta om Jag vet en dejlig rosa

Nr. 425 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Svensk Folkevise, o. 1600, bearbejdet af Alice Tegnér, 1904

Komponist: Svensk Folkevise

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Sid Jansson

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.